Man bliver som regel klogere med tiden.. Og så alligevel ikke. Jeg har nemlig lært så ufatteligt meget om den her blogverden de seneste par år, men alligevel kan jeg på ugentlig basis blive ret så forvirret.
Derfor tænkte jeg også det kunne være ret hyggeligt og interessant, at dele lidt ud af de erfaringer jeg har gjort mig gennem tiden.
LÆS OGSÅ: HAR DU ENDNU IKKE LÆST 40 UGER EFTER..? SÅ ER DET PÅ TIDE
1. Jeg kommer aldrig til at regne mine læsere ud. Altså jer ❤️ Én dag kan jeg skrive et simpelthen blogindlæg, som performer rigtig godt, og den næste dag tror jeg at jeg har skrevet et fantastisk indlæg, som ikke nær så mange af jer læser. Det er selvfølgelig individuelt, hvad I kan lide, og jeg føler jeg kender jer ret godt, men alligevel kan I tage fusen på mig.
2. Det bliver aldrig “nemt” at dele ud af sit liv. Jeg finder det naturligt og gør det kun fordi jeg har lyst, men man betaler også en høj pris for at have en offentlig blog. Folk ved ofte ret meget om mig som person, og familie og venner ved som regel altid på forhånd, hvad jeg laver, hvorfor det kan være svært at fortælle noget nyt, når man ses.
3. Det er ikke et evighedsprojekt. Så længe har blogs heller ikke eksisteret, og selvom jeg på ingen måder tror det er et døende medie, tværtimod, kan jeg ikke se mig selv fortsætte mange år endnu. Jeg bliver ved så længe det er sjovt, men jeg har en idé om, at når vores kommende barn er omkring to-tre år, vil jeg gerne have et normalt fuldtidsjob igen. Et job med en fast løn, medarbejdergoder, sundhedsforsikring og pension. Det er fantastisk at være selvstændig, da man, udover de mange gode erfaringer og friheden, hurtigt lærer, at det faktisk var ret luksus med et fast job. Derfor glæder jeg mig også til at finde en spændende stilling om nogle år.
4. Der vil altid være nogen, der ikke kan lide dig, hvilket er helt okay. Jeg hviler efterhånden så meget i mig selv, at det ikke rører mig, hvis folk ikke kan lide mig. Vi kan jo for søren ikke alle være venner.
5. Til gengæld oplever jeg kun en gensidig respekt for hinanden, selvom man ikke altid er enig. Det er meget sjældent jeg modtager ukonstruktive kommentarer eller svinere. Nu er jeg godt nok også forholdsvis neutral i mange henseender og blander mig ikke i alle tidens debatter, hvilket selvfølgelig spiller ind. Min opfattelse er dog, at alle jer, der læser med, er rare mennesker, der altid behandler andre pænt. Det er jeg enormt stolt af. I hjælper hinanden, tager jer tid til at skrive kommentarer og holder altid en god tone.
6. Jeg bliver aldrig den største blogger i Danmark, hvilket jeg har det mere end fint med. Jeg kan godt lide det niveau jeg ligger på nu. Selvfølgelig er det altid rart med nye læsere, men jeg har ikke et behov for flere hundrede tusinde læsere hver måned. I er alligevel godt 20.000 forskellige mennesker, der læser med hver måned, hvilket jeg også synes er ret mange og er meget taknemmelig for. Dengang jeg havde en sundhedsblog var der langt flere læsere, men til gengæld havde jeg ondt i maven hver dag, fordi jeg altid stod op til grimme kommentarer og mails.
7. Man (læs: jeg) bliver aldrig rig, men jeg har det godt. Vi kan ikke komme udenom, at selvom lønnen i mit tilfælde ikke er imponerende, og det kan være ret svært, er der altså også mange goder. Heriblandt det faktum, at man får RIGTIG meget tilsendt. Tøj, skønhedsprodukter etc. Derudover kan man være heldig at blive inviteret på restaurantbesøg eller miniophold, og selvom det stadigvæk er en del af arbejdet, er det på ingen måder noget jeg tager for givet. Det gør jo også, at mange af de udgifter jeg normalt vil have, kan jeg spare i forhold til den lave løn.
8. Jeg kommer aldrig til at forstå, at der kan være så stramme regler for sociale medier i Danmark, når andre lande nærmest ikke markerer sponsoreret indhold. I USA skriver de det stadigvæk helt utydeligt i bunden på blogs og på Instagram er det kun et #ad allersidst. I Sverige og Norge er det også anderledes. For ikke at tale om magasinerne i Danmark, der også har nogle helt andre regler. Jeg synes det er helt fair, at det skal være MEGET tydeligt, men det vil give mere mening, hvis reglerne var ens for alle.
Nu vi taler blogmediet og dét at være selvstændig, er der så noget I har undret jer over? I må endelig stille spørgsmål og jeg skal forsøge at svare dem så godt jeg kan.
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.
