Jeg har svært ved at få ordene ned på skrift, da der her er tale om den største kærlighed i mit liv. Nemlig kærligheden til min skønne, følsomme, omsorgsfulde, kærlige, sjove, intelligente og smukke dreng. Min søn, Sylvester, som bliver 4 år i morgen.
Det er det vildeste at være mor til en 4-årig dreng, og jeg forstår på ingen måder, hvordan der allerede er gået 4 år siden han kom ud efter 26 timers veer. En kold november formiddag, mens sneen faldt så blidt udenfor Skejby Sygehus.
Det var i sandhed et smukt øjeblik. Jeg glemmer aldrig følelsen af at få ham op i mine arme og ikke mindst se ham i Rasmus’ arme. Det første møde med 4.065 grams kærlighed.
Når man bliver 4 år er man officelt ikke en lille dreng længere. Man er over alle stadier, der er relateret til tumletiden og småbørnslivet. Man kan snakke uafbrudt, man er selvkørende i nærmest alt, man har hobbyer (børneyoga) og så er man fan af bestemte figurer. I vores tilfælde alt med Hulk, Ironman, Captain America og Starwars.
Således er vores hjem også plastret ind i farvestrålende superheltepynt. Et evigt minde fra de to fødselsdage, hvor vi fejrede Sylvester, og som jeg endda overvejer at lade hænge. Bare for hans skyld.
Jeg kan stadigvæk chokeres over hvor meget kærlighed sådan et lille væsen kan rumme. Til os, hans familie, venner, dyr. Et barns menneskesyn, og tilgang til livet, er bare så beundringsværdigt. De er umiddelbare på en måde, som man vil ønske hele verden var.
Vi er så heldige, at det var netop ham vi endte med at blive forældre til. Han gør mig til et bedre menneske og han er en stor grund til man står op hver eneste dag med glæde og smil. Uden ham var vores liv ikke hvad det er i dag – og gudskelov for det!
Sylvester, vi elsker dig til månen og tilbage ♥
Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.
