Så ramte januar mig med 500 km i timen.. Det var egentlig også på tide, var det ikke? Jeg var så positiv, alt kørte på skinner, og efter den her launch i fredags, måtte jeg da også lige mærke hvordan hverdagen i realiteten er, haha. Det skete så i går.
Den startede egentlig nogenlunde. Vækkeuret ringede kl. 06.07 og igen kl. 06.21 (snooze I ved), og derefter op og få to børn klar, så vi kunne gå hjemmefra kl. 07.30 allersenest. Det der morgenræs med to børn, når den ene skal være i skole kl. 08, kommer aldrig til at fungere for mig. Som i aldrig nogensinde.
Læs også:
Virker MK Olie mon? Læs min anmeldelse her
Når det samtidigt er nat udenfor, og mega koldt, kan det altså trække tænder ud. Men humøret var fint, ingen gråd, og vi gik i flok ned mod skolen. Jeg gik derfra igen, og Nola var stadigvæk vågen. Jeg skulle handle ind til mødregruppen, der kom forbi nogle timer senere, og jeg havde efter min mening kun en god dag at se frem imod.
Spol frem til snevejret, som ingen havde advaret om. Direkte ned i klapvognen, i mit ansigt og på mine nye læderbukser. Dumt! Der findes ikke dårligt vejr, men i og med jeg ikke havde fået snekaos meldingen, var jeg ikke forberedt. Hjem med våd mig, våd klapvogn og vådt alt. Skynde mig at pakke ud, varme boller, gøre klar, putte baby, der ikke vil sove, og vente på gæsterne, der heldigvis allesammen kom til trods for snestormen.
Mødregruppe er én af de ting, jeg holder fast i. Også selvom jeg ikke længere har barsel. Det er rart at lave andet end arbejde. Især de dage, hvor jeg er alene med børnene. Formiddagens hygge blev dog afløst af podcast frustrationer, hvilket endte med at påvirke mit humør ret så negativt. Så blev jeg sur på Instagram, to negle flækkede igen og pludselig synes jeg min hud slog ud. Jeg blev stresset over noget arbejdsrelateret, jeg ikke kunne se hvordan jeg skulle nå, og da jeg alligevel valgte at hente Sylvester før tid, var han utilfreds med jeg var kommet for tidligt.
På vej hjem gled han på isen, og hans handsker blev våde, så han måtte låne mine mens mine fingre frøs af i snestormen. Spol tiden frem til kakaohygge herhjemme, hvilket endte med kakao allevegne op ad væggene. Nola er inde i en fase, hvor hun er ret pylret fra omkring kl. 15.30 til hun skal sove. Sylvester blev sur på mig og kaldte mig verdens dårligeste mor. Jeg faldt i søvn under putningen af Nola, og Sylvester sad derfor alene ved spisebordet. Jeg vågnede kun fordi han kaldte på mig. Efter putning kom jeg i tanke om jeg både havde glemt at børste hendes tænder og give d-dråber. Sylvester fik heller ikke det bad han skulle, men til gengæld endte vi med at spille Hr. Skæg brætspil til kl. 19.45. Han skulle have sovet kl. 19.
Dyb indånding. Når jeg kigger tilbage på dagen i går, er den jo bare hverdagsagtig. Ikke noget overraskende eller nyt, men i og med januars fine solvejr og begejstringen over nye tider har overskygget de her dage, kom den alligevel bag på mig. Normalt kan jeg holde til det meste, men i går måtte jeg gå ud på badeværelset og skrige i 5 sekunder uden lyd. Bare for at få det ud. I dag har ikke været meget bedre.
Nu er det tirsdag aften, Rasmus er netop taget på nattevagt, og jeg har mange timers redigering af vores Gåsehud podcast foran mig. Jeg ved oprigtigt ikke hvordan jeg finder tiden til alle de ting jeg laver. Nogle gange vil jeg ønske jeg var bedre til at slappe af, men det ligger ikke altid længere til mig.
Jeg håber inderligt jeres mandag var alt andet end mandagsagtig og jeres tirsdag lige så!
Jeg har også dårlige dage. Se bare her. Eller hvad med dengang jeg var hysterisk og smed min forlovelsesring væk? Dumt!
