Ja, hvordan skal jeg lige starte det her indlæg? Jeg har jo en idé om at flere af jer måske ved det? Mest af alt fordi jeg personligt synes det stråler ud af mig. Der er nemlig en grund til jeg har været så træt og uoplagt det sidste stykke tid…
Det er nemlig sådan, at jeg er gravid og at Sylvester skal være storebror ❤️ Den havde I måske ikke set komme, eller måske havde I, men det er rigtig nok. Jeg er 10 fulde uger henne i dag og sat til april. Det har været ret så svært at holde skjult, fordi det unægteligt fylder ALT.
Jeg har været (og er stadigvæk) slemt ramt af kvalme og træthed, og ærlig talt kæmpet for at holde gang i bloggen. Der har været tidspunkter, hvor selv bloggen og alt hvad der hed sociale medier, gav mig kvalme.
LÆS OGSÅ:
MIN GUIDE TIL DE ALLERBEDSTE SERIER PÅ NETFLIX
Derfor tænkte jeg I lige så godt kunne få nyheden nu. På den måde er der absolut intet at skjule, og jeg kan bedre forklare jer, når overskuddet ikke lige er til den store aktivitet. Derudover, i tilfælde af tingene ikke går som de skal, er det også rart I ved det, så man ikke skal gå med det selv.
Men hvordan, hvorfor og hvad så? Først og fremmest er det planlagt. Tilbage i foråret begyndte vi for alvor at snakke om et barn til. Snakken har været der tidligere, men det var først i foråret at vi fik lyst igen. Det ændrede sig virkelig fra den ene dag til den anden. Vi har jo tidligere slet ikke haft lyst til flere børn, men pludselig ændrede det sig.
Vi blev enige om, at hvis det skete i år, vil det være skønt, og hvis ikke, var det måske bare ikke meningen vi skulle have flere. Sylvester fylder trods alt 5 år til november, så hvis det skulle være, så skulle det også være nu. Resten er historie, og nu er jeg altså snart 3 måneder henne.
Vi ved intet om kønnet endnu. Vi vil gerne vide det og gerne så snart det er muligt. Vi har ingen idé om hvad det bliver. Jeg tror mest på en dreng igen, og Rasmus tror på en pige. Ligegyldigt hvad bliver det fantastisk, og jeg er meget taknemmelig for det kunne lade sig gøre. Især i en tid, hvor mange kæmper med selvsamme.
Nu krydser vi bare fingre for alt er som det skal være til nakkefoldsscanning om nogle uger. Tiden går meget stærkt, og det hele er anderledes i forhold til første gang jeg var gravid i 2012. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, men det kan I få i et andet indlæg.
Jeg håber selvfølgelig I fortsat vil følge med her på bloggen, der unægtelig også kommer til at handle om den kommende tid jeg går i møde. Det er så lang tid siden jeg sidst var gravid, at alle regler nærmest er lavet om. Jeg kan næsten intet huske, så alle tips modtages med glæde. Hvis I ikke læste med tilbage i 2012, kan I læse alle tidligere graviditetsindlæg her.
Er der nogle gravide, der læser med? Eller nogle, der måske overvejer børn? Hvor henne er I i livet? Hvordan har I det?
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.
