Således spurgte min søn mig tre gange i løbet af mandagen, mens vi spurtede fra den ene forlystelse til den anden inde i Tivoli, om det her ikke bare var livet.
Jeg måtte give ham ret og knibe mig selv en ekstra gang i armen, fordi jeg har en dreng, der formår at værdsætte livets skønne stunder. Tivoliturene er klart én af dem, der er højest på hans liste.
Jeg skulle ellers have arbejdet i går, og jeg havde da også et enkelt frokostmøde med en sød blogkollega, men efter en op-ad-bakke sidste uge, og endda flere dage, hvor jeg ikke havde set min mand ret meget grundet skæve arbejdstider, var jeg ikke sen til at takke ja til en Tivolitur med de allerbedste.
Arbejdet blev planlagt udenom, frokostmødet rykket og kl. 11.30 stod vi alle tre og ventede på bussen, der skulle fragte os ind i Tivoli. Madpakken var smurt og tasken pakket, og de næste mange timer bød kun på rare og uforpligtende planer.
Det er virkelig blevet vigtigt for mig at tage livet én dag ad gangen. Hvad har jeg lyst til i dag og hvordan passer det ind i mine andre planer? Hvad vil Sylvester gerne og kan vi skabe flere minder sammen på utraditionelle tidspunkter? Hvorfor ikke takke ja, når muligheden byder sig?
Det er så nemt for mig at fokusere på mit arbejde, som unægtelig tager en del af mit fokus. Man skal nærmest kun være offline en enkelt dag, før man er bagud med ALT. Det går stærkt, og de fleste kæmper for at holde fast og forblive relevante.
Men når alt kommer til alt, og selvom et arbejde selvfølgelig betyder man har mulighed for at leve livet og nyde de gode stunder, skal der være plads til omsorgsdage. Således havde jeg den bedste dag med min familie i Tivoli, hvor vi nærmest havde parken helt for os selv.
Det var i sandhed den perfekte dag, og jeg vil forsøge at gentage min søns kloge ord, hver gang vi husker at nyde de mange stunder. “Er det her ikke bare livet?”.
P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag, samt Snapchat (danica_chloe).
