Den følelse sad jeg med, da jeg deltog i mit første forældremøde i forrige uge. Det var meget voksent og muligvis noget af det mest voksen, jeg nogensinde har gjort mig i, ha!
Det er en mærkelig følelse. Jeg føler mig virkelig ikke voksen indeni. Altså jeg har voksenforpligtelser, og har haft det i mange år, og hvis man kigger på min fødselsdato, er jeg nok også det man vil betegne som voksen (jeg er 32 år). Alligevel føler jeg mig alt andet end voksen. Prøv lige at overvej, hvor mange gange jeg allerede har sagt voksen, ahem..
I mit hoved er Rasmus og jeg stadigvæk unge mennesker, der mødte hinanden i byen og har hængt ved hinanden siden. Vi kan være rygende uenige på den meget lidt voksne måde. Vi kan bruge dumme penge impulsivt. Vi joker enormt meget og laver gerne ugentlige pranks på hinanden. Vi elsker at tage ud, når muligheden byder sig, og jeg elsker en god fest til de sene nattetimer. Hvis man kigger i mit skab, er der heller ikke ret meget voksent tøj. Der er 30 forskellige farver, sneaks i lyserød velour, masser af farverige hårbånd og tasker med mønster på. Jeg bliver stadigvæk nervøs, når jeg skal foretage et voksenopkald og ked af det helt ned i maven, når jeg får en dum mail fra banken. Hvis jeg finder en herreløs kat på gaden, tager jeg den gerne med hjem. Helt uden at tænke mig om. Listen fortsætter.
Men jeg deltog selvfølgelig i forældremødet. Jeg var nervøs! Alle de andre lignede nogen, der havde styr på voksenlivet. Nogle havde allerede børn i skolen, og flere meldte sig ihærdigt til forældrerådet, festudvalget og de tre andre ting man kunne melde sig til, men som jeg slet ikke kan huske. Meget voksent, hvis du spørger mig. Jeg fatter stadigvæk ikke forældreintra og kan ikke engang få app’en til at virke.
Jeg er endda nogens mor, som altså er den mest voksenopgave jeg til dags dato har påtaget mig. Alligevel føler jeg mig til tider stadigvæk som en på 20 år. Det er ligesom jeg mentalt aldrig blev ældre! Det er jeg jo, men jeg glemmer det lidt. Jeg synes ikke jeg ser meget ældre ud, og derfor synes jeg det virker helt frygtindgydende, når de andre forældre har styr på deres voksenliv. Med hus, biler, ejerforening, strikkeklub og rødvinsaftener. Vi bor stadigvæk til leje og ejer ikke en bil. Og jeg kan stadigvæk blive fornærmet, hvis Sylvester ikke vælger den film, som jeg helst vil se. Han får også tit bagels i sofaen til aftensmad foran TV’et – selvom Rasmus og jeg egentlig havde aftalt vi ikke skulle gøre det..
Det der voksenliv er altså svært! Jeg foretrækker at nyde livet, og selvom man som regel skal yde og få overstået alle de praktiske ting først, ynder jeg ikke at gøre mig i 500 ting, jeg ikke har lyst til. Der er altid noget sjovere at bruge sin tid på. Hvis Sylvester og jeg har lyst til pizza i sofaen, gør vi det. Hvis vi går forbi en bland-selv butik en onsdag eftermiddag, og ikke kan stoppe os selv, gør vi det. Hvis vi har lyst til at tage ind i LEGO butikken og købe ham Jokerens hus til 2.300 kr., jamen så gør vi det (sidstnævnte skete lige efter fødslen.. Ret impulsivt, men han blev SÅ glad).
Jeg duer ikke til alle de voksenregler og voksenforpligtelser. Det keder mig helt vildt – selvom der selvfølgelig er en grund til de er der. Livet er bare så meget sjovere og bedre, når man kan droppe de tusinde forpligtelser og bare mærke efter.
Selvfølgelig er jeg voksen og ansvarlig det meste af tiden.. MEN lad os lige hylde alle de ting, der er titusinde gange sjovere og federe. Hvis bare man kunne være barn eller teenager for en stund igen.
Er I gode til voksenlivet? Føler I jer voksne? Og hvornår er man egentlig voksen?
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.
