Jeg er en dvaler. Ikke at det er en negativ ting, men jeg bruger rigtig meget energi på at tænke på “dengang”. På den gode måde. Alle de minder jeg selv har haft men også ting, der er sket før jeg overhovedet blev født. Både historisk på verdensplan men også min egen familiehistorie.
Jeg har altid elsket at få fortalt historier. Hvordan var livet inden jeg blev født, hvad oplevede min mormor i 1950’erne, hvordan var min mors liv i Texas i 1970’erne og hvordan så København mon ud i 1980’erne.
Jeg kunne stille spørgsmål til månen og tilbage igen, og jeg vil stadigvæk ikke kede mig. Historier kan aldrig blive genfortalt for mange gange og hvis jeg en sjælden gang imellem ser eller hører noget, der er nyt for mig, så er jeg meget mærket af det. Jeg lever mig ind i det og kan bruge dage på at bearbejde det.
Derfor var jeg ekstra glad, nysgerrig og interesseret, da min mormor havde en artikel med fra en gammel udgave af Berlingske, hvor min oldemor (der døde for over 10 år siden) samt min gudmor (min oldemors datter) er med i. Min gudmor bor her i København og er en vigtig del af vores liv.
Vi ser hende rigtig tit, tager på ture sammen og hygger. Det er et af de tidspunkter, hvor jeg virkelig kobler af og taler uden at tænke over, hvordan det opfattes eller hvad andre tænker om mig. Befriende.
Min oldemor var noget af en verdenskvinde – i mine øjne. Fra at være opvokset i Hirtshals i Nordjylland i en søskendeflok på 11, til at arbejde som ung pige i huset, til at møde sin første mand, få sit første barn som 17 årig, flytte til København, få flere børn, arbejde under ringe vilkår under 2. verdenskrig for at brødføde sin familie, blive skilt, møde ny mand og få endnu nogle børn, for derefter at arbejde for en masse rige familier ved at hjælpe dem med mad, rengøring og praktiske gøremål til at blive enke, flytte tilbage til Jylland, nærmere bestemt Århus, hvor familien var bosat, til at være verdens bedste og sejeste oldemor.
Hun var ikke bare en oldemor for mig. Hun tog alle mine venner til sig og generelt alle de børn, der ikke havde verdens bedste oldemor. Der var altid fyldt med børn, glæde, pandekager og sang hjemme hos hende dagen lang. De minder er uundværlige for mig og jeg er glad for jeg fik 16 år af mit liv med hende.
Hun var en fantastisk fortæller og skrev regelmæssigt for Alt For Damerne og andre blade, da folk blev grebet af hendes måde at fortælle på. Hendes liv var spændende og hun sørgede for at få det bedste ud af alle situationer.
Jeg vil altid værne om de minder og fortællinger, gemme udklip og viderefortælle dem en dag, når Sylvester er stor nok. Nogle gange går livet alt for stærkt og vi er her kun i begrænset tid. Sørg for at værne om de minder der er mindeværdige. Dyk ned i din familiehistorie, spørg ind og bliv klogere på livet før dig selv. Dagens anbefaling <3
Dejligt indlæg – og lige noget der varmer mit hjerte, da jeg selv elsker alle de gamle minder og historier. Historier som jeg hørte igen og igen som barn, og som dengang gik ind ad det ene øre og ud af det andet. Lige indtil den dag jeg som voksen indså, at det var begrænset, hvor længe jeg ville have de ældste i familien, til at genfortælle alle historierne. Derfor besluttede jeg mig for at lave min slægtsbog (som jeg har lagt ud på min blog), og interviewede min far og farbror, som var familiens ældste, på kassettebånd. Det var… Læs mere »
Ej, hvor en skøn gestus. Det må være fantastisk at have i dag. Det kan alle lære noget af 🙂