Jeg fik en forespørgsel fra en sød læser forleden dag, der gik på om jeg kunne tænke mig at dele lidt ud af min genfundne træningsmotivation. Som en tidligere sundhedsblogger og træningsentusiast, er der ikke noget jeg heller vil.
Træning, velvære og sund mad fylder mere i min hverdag end mange umiddelbart tror. Jeg finder det dog ikke altid interessant nok til at dele med jer herinde. Men en venlig opfordring gjorde forskellen og jeg synes jo selv det er rart at få indblik i andres sunde vaner, så hvorfor ikke dele mine?
Sundhed er utrolig individuelt. Jeg tror ikke på der findes én løsning, og sundhedsbegrebet er på mange måder subjektivt. Der er lige så mange fortolkninger som der er mennesker, og der er ikke noget der er mere rigtigt end andet. Så længe man gør det af lyst og ikke lader sig styre af det, er det kun en positiv tilføjelse til livet.
English; A blog post about my workout routines and healthy habits. It’s hard to give other people tips about how to start working out on a regular basis as a healthy life is so individual. There is no right or wrong as long as you like what you do and it makes your life better. I’m not raised in a sporty family and I have tried being a little overweight when I was a child and again as a teen.
However, since meeting my boyfriend in 2007 I have lifted weights. It’s my favorite exercise form as I can adapt it to my current health situation. I don’t workout to get a more lean body. I do it in order to get my frustrations out and to obtain a better psyche. It’s the best psychologist you’ll ever meet.
Lad os lige gå lidt tilbage i tiden. En tur ned af barndommens gade.. Jeg kommer ikke fra en specielt sporty familie. Tværtimod har det nærmere været hygge og snoller end noget andet. Derfor har jeg både været tyk i en årrække som barn og igen i en periode omkring jeg var 16 – 17 år. Når jeg siger tyk mener jeg lidt for meget på sidebenene og altså ikke overvægtig som sådan.
Jeg har fra barnsben spillet utrolig meget fodbold og i en årrække endda på et okay højt niveau. Jeg blev endda udtaget til talentholdet, hvilket jeg var enormt stolt over dengang. Jeg var dog aldrig helt god nok, eller motiveret for den sags skyld, til at gå hele vejen. Jeg nød at have det som hobby og nogle af mine tætteste veninder i dag, er alle nogen jeg lærte at kende igennem vores team i Lystrup.
Jeg levede for træningen, kampene og oplevede en helt utrolig kampgejst. På mange områder er jeg et konkurrencemenneske, og det får man netop lov til at udleve via fodbold. Da vi nærmede os de 18 år skiftede vi alle til en klub, som var mere seriøst end vi normalt var vant til. Jeg kunne ikke helt forlige mig med kampe hver weekend længere, da jeg også gerne vil have det sjovt med byture og hvad der ellers hører til. Jeg stoppede derfor forholdsvis kort tid efter og har aldrig spillet siden, selvom jeg hvert år siger jeg vil starte op igen.
Da jeg var “ung” (shit, jeg lyder gammel), gik man slet ikke op i træning eller sund kost som man gør i dag. Man tog i byen hver weekend, spiste junk og der var ingen kostretninger som sådan. Det var tiden inden de sociale medier, og man havde derfor heller ikke det pres at tage stilling til. På den led havde man på ingen måder dårlig samvittighed, da det blot var livet anno 2004.
De første mainstream fitnesscentre begyndt dog at skyde op deromkring, og vi startede alle med at gå til step, aerobic og spinning. I de år gik min vægt også op og ned grundet de mange byture og den dårlige mad. Jeg tror jeg toppede på 70 kg. ét år, og det var altså ikke muskler. Realiteten gik op for mig på en drukferie til Lloret De Mar.
Siden da har jeg aldrig vejet tilsvarende (udover min graviditet, hvor jeg toppede med 85 kg, ahem…), og det skyldes, at jeg begyndte at træne lige så stille og spiste sundere. En slem halsbetændelse resulterede i jeg smed yderligere lidt kg, og da jeg mødte min nuværende kæreste satte det virkelig gang i tingene.
Det er ham der har introduceret mig til styrketræning, som jeg har dyrket i alle år siden 2007. Det er ham der har lært mig om sund kost og hvilken betydning det har for kroppen. Det er jeg meget taknemmelig for i dag, og jeg vil slet ikke tænke på hvor jeg var sundhedsmæssigt, hvis det ikke var for ham.
Jeg har selvfølgelig også gået til holdtræning, løbet on/off, dyrket yoga, svømning etc. Men der er intet som styrketræning. Jeg kan tilpasse det min nuværende krop og de skavanker den har. Jeg elsker det og efter 8 måneders pause genfandt jeg glæden i december og jeg husker nu, hvorfor jeg har gjort det så længe.
Det er svært at dele tips og tricks til at blive glad for den sunde livsstil. For mig handler det ikke længere om udseendet og vægt, som det gjorde i mange år. Det handler om det psykiske velvære. Hvis jeg har en dårlig dag, hvilket man kan have forholdsvis ofte af den ene eller anden grund, kan jeg garantere, at en træning gør en enorm forskel.
Det er den billigste psykologtime nogensinde og man kommer ud med alle sine frustrationer. Det i sig selv burde være motivation nok. Det er ikke fordi jeg bare glæder mig helt vildt inden og jeg har da tit lyst til at droppe træningen. Men så slår jeg hjernen fra, tager derned og går igang. Uden at tænke. Tankerne kan ødelægge så meget os.
Før jeg ved det er der gået 1 time, som vel og mærke kun er 4 % af din dag, og jeg har gjort noget godt for mig selv, mit sind og helbred. Det kan man da ikke benægte sig selv? Jeg forstår ikke dem der siger træning ikke er for dem. Træning burde være for alle. Om det så er en lang gåtur, yoga derhjemme eller svømning. Så længe man kommer afsted, får tankerne slået fra og nydt en times pusterum, hvor man ikke skal tage stilling til arbejde, forpligtelser, børn eller andet. Det er dit personlige frirum, hvor det kun handler om at behandle sig selv godt. Afsted med dig!
Derudover har jeg fundet ud af, at jeg ikke skal planlægge den kommende træningsuge til punkt og prikke. Det dræber motivationen, hvis jeg søndag aften allerede kan se jeg SKAL træne fire gange. Det virker uoverskueligt, og jeg har lyst til at give op på forhånd. Prøv at fokusere på nuet. I dag vil jeg gerne træne. Jeg ved ikke med i morgen, men i dag, netop nu, skal jeg afsted, fordi det gør mig glad og jeg får det bedre med mig selv. Følelsen efter en skøn træning kan man ikke købe sig til.
