Når man rejser så meget, som mange danskere jo gør, får man gerne udvidet sin horisont. Det tror jeg på er ganske sundt. Man bliver nemlig ikke kun klogere på de kulturer man besøger, men får også forståelse for den forskel, der ofte er landene imellem.
Læs også:
10 danske Instagram profiler, du skal følge
Den bedste opskrift på vegansk One Pot Pasta, som de laver den i Italien
Det er især noget jeg lægger mærke til, når vi rejser ud i den store verden. Ikke mindst når vi besøger min familie i Italien, som har en anden måde at gøre tingene på. Udover at pizza, pasta og tiramisu bør være en menneskeret, så har de også en helt speciel form for gæstfrihed. De er ikke bange for at tale med fremmede på gaden, og du bliver (næsten) altid sendt afsted med et smil på vejen. For ikke at tale om deres afslappede tilgang til tid.
Tingene foregår mere langsomt, og i en tid, hvor vi godt kan stresse lidt rigeligt herhjemme (jeg er særlig slem), elsker jeg, at vi altid kommer helt ned i gear, når vi er i Italien. Vi når nok det hele alligevel..
Jeg er blevet udfordret til at kigge lidt nærmere på, hvad jeg personligt synes kunne gøre Danmark, og Europa som enhed, større og bedre. Heriblandt hvad Danmark gør godt, som andre lande kunne lære af, og omvendt, hvad vi kunne lære fra andre europæiske lande.
Jeg har personligt delt den her idé inde på Gør Danmark Større, som flere af jer måske er enige eller uenige i? Europa-Nævnet bruger også hashtagget #gørdanmarkstørre, så vi kan få en debat i gang på tværs af sociale medier. Tjek det ud og kommenter endelig nedenfor, hvad I har af gode idéer.
Jeg vil elske at høre, hvad I synes vi burde gøre her i Danmark, som de gør i andre lande eller hvad andre europæiske lande kunne lære af os? Målet er at sætte fokus på, hvad der kunne gøre både Danmark og Europa til et bedre sted.. Vi kan lige så godt lære af hinanden.
Mine observationer spænder vidt og omhandler både små iagttagelser, men også, efter min mening, større samfundsproblemer. Jeg synes faktisk det er ret så rart, at tage et emne som dette op. Her får jeg lov til at tænke mere langsigtet, så det hele ikke går op i nye sko, opskrifter og skønhedsprodukter.
Hvad kan vi lære af hinanden landene imellem?
Når det kommer til barsel og småbørn, har vi det jo meget godt i Danmark modsat mange andre europæiske lande. Alligevel har rigtig meget småbørnsfamilier svært ved at få det til at hænge sammen, når både mor og far arbejder fuldtid. Det forstår jeg altså godt. Jeg husker tydeligt, hvor pressede vi var, da jeg havde et traditionelt 37 timers job i Aarhus. Sylvester var kun 1 år, og han blev afleveret lige da vuggestuen åbnede kl. 07.30 og først hentet igen kl. 16. Det var en lang dag for én på hans alder, og efter 3 måneder gav jeg op. Det hang simpelthen ikke sammen, og jeg nåede ofte kun at se ham i halvanden time inden han skulle sove om aftenen.
Vores samfund er ikke helt indrettet til fuldtidsarbejde og småbørn. Eller det er i hvert fald svært. Her synes jeg Sverige er et forgangsland med både længere barselsperiode og 60 årlige omsorgsdage indtil barnet fylder 12 år. Derudover har de ret til at arbejde 75 % af normal arbejdstid indtil barnet fylder 8 år. Det vil altså gøre tingene lidt nemmere. På den anden side skal man bare kigge mod andre europæiske lande, der ofte har kortere barsel og derved tvinger den ene part til at blive hjemmegående. Vi har det nok alligevel meget godt her i Danmark.
Og så kunne jeg godt savne mere oplysning om sundhed, set i forhold til andre europæiske lande. Både så vi får færre overvægtige mennesker, og deraf følgesygdomme, som både er hårdt for de involverede og koster samfundet mange millioner kroner årligt. Med alt den viden vi besidder i dag, må det være muligt at ruste både store og små til at tage sunde valg. Der er sjældent afgifter på alt det usunde, hvorimod priserne på sunde varer ofte er helt hen i vejret. Sådan burde det ikke hænge sammen, og det ser ud til at mange af vores nabolande har en anden tilgang til det. Jeg er selv født i 80’erne, hvor sundhed ikke var på dagsordenen. Til gengæld var der ingen iPad eller computer, der stjal vores opmærksomhed, og vi var derfor særdeles aktive, hvilket nok opvejede vores indtag af usund mad.
Danmark er fantastisk, når det kommer til grøn energi. Det skal vi virkelig være stolte af. Jeg håber andre europæiske lande kigger med og selv kan implementere lignede løsninger. Bæredygtighed er efterhånden en stor del af mange menneskers liv. Jeg er i hvert fald mere bevidst om hvilken forskel man selv kan gøre. Herhjemme forsøger vi at gøre lidt forskellige tiltag. Vi har altid et net med hen at handle, vi bruger ikke længere køkkenrulle eller engangsklude, vi har minimeret vores madspild og spiser meget lidt kød. Derudover cykler vi alle steder hen eller tager offentlig transport, ligesom at jeg altid sælger vores brugte ting videre, så andre kan få gavn af det. Det er små og overskuelige ændringer, som er blevet en fast del af vores liv. Tænker I bæredygtighed ind i jeres hverdag?
Sidst men ikke mindst synes jeg det er ærgerligt, at der er så meget fokus på de mange brede humanistiske uddannelser, hvor det ofte gælder om at sluse så mange igennem som muligt. I flere tilfælde kommer man ud på den anden side uden konkrete redskaber og til et liv med arbejdsløshed. Det var langt hen ad vejen tilfældet, da jeg læste Engelsk og Kommunikation, og sidenhen Virksomhedskommunikation i Aarhus. Uddannelsen i sig selv var spændende, men alt for bred. Jeg havde mange forskellige fag, der ikke altid fungerede sammen, og ofte blev jeg mere forvirret end noget andet.
Det blev lidt bedre på kandidaten, men jeg følte langt hen ad vejen, at det hele gik op i strategier, teorier og modeller frem for praktisk erfaring. Derfor følte jeg mig heller ikke rustet til at søge et job, da jeg blev færdig. Jeg følte mig meget grøn, og troede i bund og grund ikke på jeg var i stand til at påtage mig et job i en virksomhed. Jeg startede også ud med flere måneder på dagpenge. Af samme grund synes jeg, at der burde være langt mere fokus på erhvervsuddannelser, hvor man kommer ud i relevante virksomheder eller institutioner ad flere omgange – ligesom at man konkretiserer slutmålet. Virksomhedskommunikation er altså et vidt begreb.. Jeg taler af erfaring..
Danmark er jo et fantastisk land, hvor man føler sig tryg og fri. På mange punkter kunne andre lande lære lidt af os, men jeg tror altid på det er sundt at kigge udad for at se, hvordan andre europæiske lande klarer sig. Hvad kan vi kopiere og tage med? Hvad kan de lære af os?
Har I mon gjort jer nogle observationer herhjemme eller i andre europæiske lande? I så fald må I rigtig gerne dele jeres idéer på sitet – Gør Danmark Større. Det flyder allerede over med gode forslag derinde, så hvis du selv har noget i tankerne, er det bare med at dele det. Det gør du nemt lige her (du skal blot kigge på “opret indlæg”).
Ha’ en dejlig lørdag ❤️
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.p
