Den anden dag kom jeg til at tænke tilbage på 2019. Bl.a. de drømme og intentioner, jeg havde for året. Er de mon nået eller hvordan står det til? Vi er jo allerede over halvvejs, og selvom året på sin vis har været roligt sammenlignet med andre år, er der alligevel sket ting og sager. Både i min lille virksomhed, men også på det personlige plan.
Året startede med en stor forandring i min bloggerbiks. Jeg valgte at give andre styringen, når det kommer til samarbejder. Det var oprigtigt svært for mig ikke at have samme kontakt med kunderne længere. Når man selv har kørt det i flere år, og endda har nydt det, skal man lige vænne sig til den nye konstellation. Dog gav det mig en ny frihed og mere tid til det sjove, og hvis vi ser bort fra en lidt langsomt start, så kører det virkelig godt nu.
En midtvejsstatus: Samarbejder, personlig udvikling og den nye konstellation
Jeg synes, jeg har en tilpas mængde af gode samarbejder. Hverken for lidt eller for meget, men lige akkurat nok til at holde min bankkonto kørende. Derudover kommer der hele tiden flere længerevarende samarbejder til, og det er netop dem, jeg gerne vil lave flere af. Hvor jeg får lov at dykke ned i et samarbejde over lang tid og hvor troværdigheden forstærkes.
Så alt er godt i forhold til forretningsdelen. Bloggen vokser fortsat og får løbende nye læsere, hvilket er ret skønt taget i betragtning af hvor mange, der mener blogging er dødt. Det føler jeg på ingen måder det er. Bloggen bliver det sidste jeg lukker. Det er mit yndlingssted på de sociale medier, og her jeg synes det er sjovest at dele ud.
Jeg gør det på min måde, og det er faktisk det vigtigste for mig
Heldigvis føler de andre kanaler med, og jeg er motiveret, når det kommer til at dele ud på min måde. Jeg ender aldrig med at blive den type, der deler ud af ALT. Det ligger ikke til mig personligt, og jeg vil langt hellere finde det positive og æstetiske i de små ting. Også når hverdagen er hård, ungerne skriger eller tingene går skævt.
Det er nok bare gået op for mig, at jeg ikke kommer nogle vegne ved at fokusere på alt det jeg vil ønske jeg var. Jeg forstår godt man kan ende der, for det kan vi alle, men jeg vokser ikke af det. Ofte ender det blot med at blive min virkelighed, netop fordi jeg fokuserer så meget på det negative. Og det kommer fra én, der har haft tendens til at brokke sig lidt for meget. Ellers tak.
Krop og sind samt en fornyet glæde for træning
På det personlige plan føler jeg også der er sket en udvikling. Især i mit ægteskab, hvor jeg er blevet bedre til at tage the highroad. Det kan I altsammen læse om her (og tak for I gider dele jeres egne erfaringer, når man er i et forhold). Jeg kan også mærke en forskel når det kommer til hvordan jeg behandler krop og sind. Det er okay med off-dage, hvor jeg ikke får udrettet det store, og så har jeg genfundet glæden ved træning.
Jeg løber fast og jeg dyrker alt fra yoga til barre. Ikke fordi jeg skal i “form”, men fordi det er mit frirum. Der er intet bedre end at koble af med træning. Jeg vender decideret hjem mere glad end jeg tog derfra. Min hud har det bedre, jeg spiser mere nærende og min krop trives (minus skuldre og nakke, der bærer rundt på en tung baby, men den fase varer jo ikke for evigt).
En lille midtvejsstatus om man vil. Jeg har troen på, at hvad jeg laver lige nu er rigtigt for mig og min familie. Måske ser tingene helt anderledes ud om 6 måneder. Det er også okay. Jeg gider ikke stresse over fremtiden. Vi har det godt og vi har en dejlig hverdag. Det skal man huske at værdsætte. En ekstra bonus er selvfølgelig, at det stadigvæk er sommer, at Nola pt. ikke har en vuggestuevirus (7-9-13) og at vi snart skal på ferie alle fire. Det går godt, og det skal fejres. De store sejre såvel som de små.
