Hvad er bloggere egentlig værd?

Arhhh, grundet flytning af domæne til eget webhotel, er mit tidligere indlæg slettet. I er sikkert mange, der er gået forgæves? Bittert, når det er et indlæg, der var MEGET relevant for både bloggere og læsere. Men det var et vigtigt indlæg, så jeg prøver igen.

Mit indlæg udsprang af Emilies velskrevne indlæg om at kende sit værd som blogger. Nogle af jer har måske allerede læst det? Et super relevant indlæg omhandlende, hvordan virksomheder føler de kan udnytte bloggere inden for mor-blogger kategorien men jeg synes i den grad også, at der bør fokuseres på sundheds-, fitness- og madblogs, for tilfældet er det samme. Jeg synes Emilie fik omtalt flere problemer, der vidner om virksomhedernes manglende forståelse for mediet og bloggernes naive tilgang til modtagelse af gratis produkter. Så sent som den seneste uge er jeg blevet tilbudt at teste 3 protein-yoghurts imod evt. omtale samt modtagelse af 2 nye vitaminvand. Vi taler produkter til en samlet værdi af ca. 50 kr…… Hmmmm…..

Man ser ofte, at bloggere omtaler produkter, events og samarbejde, uden rigtigt at have modtaget noget til gengæld. Jeg kan også sagtens forstå bloggerne bliver så ivrige, og vil have alt det de kan få. De bliver selvfølgelig glade for at modtage “gratis” produkter og at virksomheder udviser interesse for netop dem. Produkterne tæller altså ofte højere end integritet, autenticitet og troværdighed, hvilket også kommer til udtryk i positiv omtale i 99% af gangene (hvilket nok bunder i en vis respekt for virksomheden og fordi man ikke ønsker at blive fjernet af deres “bloggerliste”). Men det man bare glemmer er, at hvis man får lidt produkter til test, der samlet måske har kostet 200 kr. skal bloggeren, for det første, bruge lang tid på at skrive et udførligt indlæg. Dertil skal man selvfølgelig betale skat af de produkter man modtager. Ergo skal det virkelig kunne betale sig, før man takker ja og på samme tid skal man gerne have hjertet med i det. Ellers vil det ofte skinne igennem. Især når de samme bloggere blogger om de samme få ting, de har fået til test.

Det er ikke fordi jeg er hellig. Overhovedet ikke. Jeg har været naiv og udnyttet flere gange. Eksempelvis har jeg tidligere fået 2 pakker Müsli tilsendt. Der var ingen klar aftale om det skulle omtales på bloggen, men det blev alligevel “krævet”, da jeg havde modtaget det. Som følge heraf nævnte jeg det i et indlæg, fordi jeg var intimideret af de store bureauer. Man vil jo nødig blive upopulær hos dem. Jeg har sågar prøvet, at et firma var så glad for den omtale de havde fået på min blog, at de “var sultne efter mere og mere”, som de skrev. Dog vil de ikke betale for mere, og da jeg stillede krav og bad om en udførlig aftale, hørte jeg aldrig mere fra dem – sjovt nok. Desværre var jeg ikke så klog første gang, hvilket virksomheden udnyttede. Ligeledes har jeg oplevet, at virksomheder har frabedt sig i deres henvendelser, at jeg må skrive at “indlægget er sponsoreret” eller de helst vil skrive det for mig, så de styrer alt indhold. Alle alarmklokker bør ringe her!

Jeg er dog blevet meget klogere sidenhen, hvorfor jeg takker nej til mange flere ting end der siges ja til. Det er sjældent, jeg virkelig finder noget interessant. Man kan nemt lade sig påvirke og blot sige ja til alt, men i sidste ende gavner det hverken bloggeren, læsere eller virksomheden, da indlæggene bliver masseproduceret og blot skal omtale de modtagne produkter i flæng. Ting man måske aldrig vil have købt eller brugt selv. Jeg har også været til events, hvor der efterfølgende blev spurgt indtil hvornår man havde indlægget klar om oplevelsen. Sådan bør det ikke fungere, og selvom man alligevel vil have blogget om det, bliver det kunstigt, fordi man føler man SKAL. Derfor virkede det også lidt useriøst, da samtlige bloggere skrev indlæg om det samme event, som ellers var helt vildt gennemført.

Det jeg prøver at sige er, at samarbejdet gerne skal være noget både bloggeren, virksomheden og ikke mindst læsere får noget ud af. Det er nemt gennemskueligt, når bloggeren bare takker ja til alt i sin indbakke og i sidste ende mere skadeligt. Jeg tror ikke det opvejer de gratis produkter i form af 4 questbarer, et gratis forløb hos en kostvejleder, 3 breve proteinpulver, et kabel til din iPhone, en enkelt træningstop og de skyr-yoghurts, der står i køleskabet. Stil krav. Det er bloggeren, der besidder magten og så længe bloggere naivt, og uden at blinke, takker ja til lidt produkter og oplevelser mod omtale på blogs, vil virksomhederne udnytte det. Det siger sig selv. Er det billig og nem markedsføring, hvorfor skulle de så ikke udnytte det?

Det er ikke fordi jeg føler mig hævet over modtagelse af produkter eller føler mig bedre end andre. Jeg takker da også ja til ting. Det handler om, at jeg for det første ikke gider skrive om noget alle andre skriver om. Det er altid det første jeg spørger virksomheden om, hvis vi skal samarbejde. Derefter vurderer jeg produktet og om det er noget, jeg kan se mig selv anvende selvom jeg ikke fik det tilsendt. Noget der vil gavne min hverdag. Hvis det er det, stiller jeg krav. Jeg vil ikke “nøjes”. Min blog når ud til mange tusinde hver dag og jeg bruger laaaang tid på hvert indlæg. Det skal virksomheden betale lidt mere for end nogle gratis barer, lidt proteinpulver eller 50 euro. Jeg mener ikke bloggen er mere værd end de læsere, der læser med. Det er jo læsernes fortjeneste bloggen er hvor den er, og det er det, der bør vægte højest i sidste ende. Ikke gratis junk.

Jeg kunne godt tænke mig, at høre hvad jeres holdning er til emnet? Er det fedt, når bloggere omtaler produkter i flæng eller skroller I forbi? Ændrer det jeres holdning til bloggeren, når I ser de omtalte produkter flere steder og føler I bloggeren fremstår troværdigt?