Der er afslappende weekender fyldt med glade børn, solskin og overskud. Hvor alt bare kører som smurt og hvor vi voksne endda har tid til at være kærlige og smile til hinanden. Og så er der weekender, som den vi lige har haft..
Jeg arbejder virkelig med at være mere positiv og finde de små lyspunkter, men jeg erkender også, at der åbenbart skal være mindre sjove dage for at kunne værdsætte de gode af slagsen ekstra højt.
Det startede ellers godt. Fredag holdte vi begge børn hjemme. Dels pga. “Hvor er der en voksen” demonstrationen, men også fordi begge børn havde haft nogle lidt hårde dage i henholdsvis skole og vuggestue. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det også er hårdt for dem at være afsted hele dagen. Og det er endda selvom vi forsøger at give dem så korte dage som muligt.
Udslaget blev dog, at Sylvester var bundulykkelig torsdag aften og bad om at skifte skole. Alt sammen pga. en misforståelse, men ikke desto mindre ret hårdt for min følsomme dreng. Oveni hatten skal hans elskede private fritidshjem lukke. Noget med besparelser og politikere..
Derfor var der heller ingen tvivl fredag. De skulle blive hjemme. Rasmus skulle først på arbejde om aftenen, og jeg kunne arbejde hjemmefra og hjælpe til. Det gavnede begge børn, og jeg hentede mad udefra til frokost, så alt i alt en succes.
Resten af weekenden havde lyspunkter, men da Rasmus nærmest skulle arbejde hele weekenden, var det meget børnene og jeg. Hvilket jo kan være ganske hyggeligt, men også helt enormt hårdt. Man får jo ikke slappet meget af mellem 06 og 20.
Oveni det har jeg altid noget arbejde i baghovedet, der stresser mig, så når Nola sover lur eller børnene bliver puttet til aften, ser jeg ikke serier eller læser en bog. Nej, så arbejder jeg så hurtigt jeg kan, så jeg dagen efter igen kan være overskudsmor.
Jeg når dog aldrig i bund og december, julepynt og forberedelser ånder mig i nakken. Først skal vi dog lige have fejret en 7-års fødselsdag i Dinos Legeland for 10 drenge.. Hjælp.
Lørdag aften vælger vores vaskemaskine så at kortslutte, og med i faldet tager den alt vores strøm. På det her tidspunkt er kl. 17 og der er helt mørkt. Heldigvis er Rasmus ikke smuttet på arbejde endnu, da jeg ellers havde været fucked, så jeg får børnene ind på deres værelse med lidt stearinlys, mens vi prøver at finde frem til problemet. Det tager så to timer at konstatere, at det er vores vaskemaskine.
Den bliver slået fra, der er vådt og lugtende tøj allevegne og Rasmus tager på arbejde. Heldigvis er strømmen tilbage, da jeg skal bruge microbølgeovnen til at lave en aftenflaske til Nola. Jeg lukker bare døren til badeværelset og glemmer tøjbunkerne og fugtigheden for en stund. Jeg når akkurat at tænde The Holiday på Netflix, men ender med at arbejde i stedet.
Søndag morgen er tøjet der stadigvæk. Sjovt nok. Nola er dog for engangs skyld i forrygende humør, og Sylvester sover til kl. 10, så vi har en rolig og dejlig morgen. Rasmus er hjemme lidt i 12. Helt smadret efter to nattevagter i juletiden. Han har ikke meget overskud, og jeg forstår ham godt, men alligevel ender vi med at diskutere om åndsvage ting. Jeg stresser lidt over de deadlines, der venter mig og rodet herhjemme, og han er bare træt af ting går i stykker, økonomi og mig, der stresser.
Det bliver en dum eftermiddag, hvor vi ringer til vores ejendomsselskab og elektrikere. Vi bruger også en time på at lede efter garantien, som desværre kun var på to år, så vi må købe en ny vaskemaskine. Vi skal pludselig også handle, da køleskabet er tomt og transportere alt det våde tøj over til mine forældre for at vaske det rent.
Her er vi forbi tre gange i løbet af søndagen for at ordne det hele. Jeg tager til yoga om aftenen, da jeg ærlig talt trængte til at komme ud og væk, og hvor det ikke handlede om praktiske gøremål, børn eller arbejde.
Vi får heldigvis talt om det hele og styr på tingene igen, og således kan jeg her mandag ånde lettet op. Den nye vaskemaskine kommer torsdag (hvilket jeg dog synes er lidt presset, når nu vi plejer at vaske hver dag) og vi er 4.300 kr. fattigere. Lige inden Sylvesters fødselsdag og jul. Great!
Vi fik også talt med Sylvesters lærer i dag og styr på hvad der er sket og hvad der gør ham så ked af det. Nola er i vuggestue, og glad, og jeg har et par timers arbejde inden jeg lige om lidt cykler ind til byen. Jeg skal nemlig for første gang siden juni tage billeder med hende her. Det er nogle af mine favoritbilleder.
Det her indlæg skal ikke ses som en stor klagesang. Det er jo bare en god omgang kaos, som rammer alle familier. Jeg vil dog huske den her weekend, næste gang alt går som smurt, og forhåbentligt også værdsætte den ekstra meget, da man aldrig ved hvad der venter.
Vi er bare inde i en periode, hvor alt går i stykker, børnene er lidt sure og vi som forældre er presset. Kender I de perioder? Og rammer de ikke altid, når det er mest mørkt og koldt? Jeg mindes da ikke det var tilfældet i sommers.
P.S Vi har flottet os og købt en Siemens vaskemaskine. Ikke flere billige modeller, der “kun” holder fem år og larmer ufatteligt meget. Jeg synes det er irriterende ting at bruge sine penge på vaskemaskiner, men jeg glæder mig alligevel lidt til den nye model ankommer. Så ved man, at man for alvor er blevet voksen..
P.P.S Jeg var til yoga i går og kan næsten ikke løfte mine arme. Det gør så ondt, at jeg måtte holde pause fra det her indlæg flere gange ?#kageform
