Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte det her indlæg. Det er sådan et, jeg har skubbet bagerst i kartoteket, da det er nemmere at holde det på afstand. Så eksisterer det ikke i samme grad, vel? Jeg har ikke lyst til at tage stilling eller ændre min hverdag, men det er eddersvært, når medierne og mine medmennesker snakker om det hvert sekund.
På den ene side er jeg cool omkring det, men på den anden side er jeg langt fra
Tænk sig. Jeg har set så mange virusfilm med Rasmus, og vi har altid snakket om det bliver en virus, der får bugt med os først. Før klimakrise og krig. Sagt halvt i sjovt, halvt i alvor. Og pludselig kommer det tættere på. Ikke at jeg tror det er enden på alt, men det er da en krise for samfundsøkonomien og vores fælles jord.
Jeg er lidt i limbo. På den ene side har jeg medierne og folk jeg taler med, der frygter det værste. Det er svært ikke at tage det til sig og blive bange. På den anden side har jeg min mand, som arbejder som redder, og synes det hele er kørt op i en spids. Han synes tilmed fokus er lagt det helt forkerte sted, for kunne vi havde undgået alle de tilfælde vi oplever nu?
Har det taget overhånd og har fokus været det forkerte sted?
Vi er dog enige om én ting. Hvordan har det overhovedet være muligt at rejse til Norditalien og hjem igen? Bare med beskeden om man selv skal sørge for at komme i karantæne i 14 dage. “Du skal blot tage metroen eller en taxa hjem”..
Er det ikke lidt en laissez faire tilgang til problemet taget i betragtning af hvor slemt det står til i andre lande og sikkert også snart Danmark? Jeg ved godt flere flyselskaber siden i går har taget konsekvenserne, men der er jo potentielt set mange smittede rundt omkring i vores kære land.
Gudskelov har vi ingen udlandsrejser planlagt i år
Jeg har aldrig været så glad for at være hjemme. Vi har ingen ferier planlagt i år. Altså udover vores tur til Silkeborg-området den kommende weekend og min venindeweekend i Skåne til april. Begge i køreafstand og uden de store risici. Der kan selvfølgelig ske mange ting inden, men jeg håber selvfølgelig ikke nogle af turene skal aflyses.
Jeg sender dog mange tanker til min far og italienske familie de her dage. Han har et hotel i Rom, og lige nu er de naturligvis presset. Jeg frygter ærligt talt lidt hvad det har af konsekvenser for hans forretning.
Hjemmearbejdsdage og overvejelser omkring deltagelse i større events
Udover manglende rejser, er jeg glad for jeg er selvstændig og kan holde arbejdet herhjemme. Alle arrangementer overvejes nøje og møder kan klares på mail eller telefon. Ikke at jeg er der endnu, men overvejelserne er der. Det kan jo potentielt set pludselig eskalere.
Rasmus har også et arbejde, hvor han er sammen med patienter. I yderste konsekvens kunne det vise sig de har haft en patient, der senere har fået konstateret coronavirus, og så skal vi alle i karantæne herhjemme. Det satser jeg ikke på, men frygten er der. Omvendt forsøger jeg at holde det cool. Især overfor Sylvester, der har titusinde spørgsmål. De har meget fokus på det i skolen, så eleverne ikke bliver bange, og samtidigt sender de os forældre daglige updates.
En dag ad gangen, sund fornuft og alvor
Ligesom alle andre tager jeg en dag ad gangen. Jeg holder mig opdateret via de officielle sider og bruger min sunde fornuft. Andet kan jeg ikke gøre. Tingene kan se helt anderledes ud om en måned, og så tager vi den derfra. Det kribler faktisk i fingrene for at købe ind til worst-case scenario.
Rasmus synes det er fjollet, men jeg vil gerne have et lager af bleer, modermælkserstatning og toiletpapir. Håndsprit har jeg endnu ikke fået fat i, men jeg fandt heldigvis en bagerst i skabet. I dag har jeg allerede afvist flere håndaftryk og knus, og tilmed afsprittet mine hænder 15 gange. Måske er det overdrevet, men better safe than sorry.
En lang smøre om noget, der fylder her. Jeg kan ikke helt finde hoved og hale i det, så jeg vil elske at høre dig, der læser med, hvad du tænker? Er du totalt cool eller frygter du også den kommende tid? Har du nogle i din familie eller omgangskreds, der er udsatte grundet alder eller svækket immunforsvar? Hvilke vaner har du revurderet?
P.S Jeg delte det her på min Facebook side i går. Det er meget rammende for hvordan jeg ser coronavirus og hvorfor det er vigtigt for mig at tage det alvorligt.
