Dagen i går (og følelsen af utilstrækkelighed)

Øj, jeg kan jo ikke følge med. Jeg vil gerne, men de her uger har været et kaos af omgangssyge, titusinde planer, en kommende arbejdsrejse, sortering, planlægning af tøjsalg, podcast, deadlines, Sylvesters judotimer, Halloween-fejring med skolen, influenza og andet voksent.

Jeg begynder ærlig talt at være lidt mat i det. Tiden går, og jeg har svært ved at finde tid til noget så hyggeligt som et billede til Instagram. Det må være mit mål nr. 1 i det nye år. Bliv bedre til at koordinere tiden. Simpelthen.

Jeg har midlerne, og jeg ved godt hvad der skal til, men jeg mangler at eksekvere. Jeg betaler prisen nu ved at føle mig udbrændt, samtidigt med, jeg ikke føler jeg får udrettet det store. Jeg ved overhovedet ikke om det giver mening. Søvn får jeg heller ikke meget af, og det er ikke Nolas skyld.

En kort pause på bloggen kunne blive aktuelt. Indtil jeg finder hoved og hale i det hele. Det går godt, men jeg vil gerne bruge mere tid på det at skabe fremfor bare at rende rundt en hel dag. De dybe tanker med noget på hjertet. Dem, der undersøger ting, skaber debatter og viser, at vi er en masse mennesker herinde med en masse holdninger.

Selvom indlægget skulle handle om hvad, jeg havde lavet i går, endte det hurtigt med at handle om følelsen af at være bagefter. Og at føle man hele tiden skal løbe ekstra stærkt. Måske det også bunder i den sygdom, jeg mærker kommer snigende. Jeg tager ALT det Echinaforce den kan trække de her dage. Det plejer at hjælpe.

Nå, men dagen i går startede kl. 06 med løb. Jeg er blevet sådan en type, der løber et par gange om ugen med en veninde. Den eneste grund til jeg kommer afsted, er fordi hun står og venter på mig, og det må man sige er en god motivation. Man vil nødigt være den, der aflyser. Jeg elsker mit løb. Især mens byen vågner.

Derefter hjem og holde styr på børnene, mens Rasmus hentede en bil, der skulle fragte dem i skole og vuggestue. Lige i går kunne vi ikke cykle, da jeg skulle direkte til trick og treat med Sylvester efter Fritten.

Kl. 07.30 susede de afsted, og jeg ordnede et billede til Instagram, som skulle ud i forbindelse med en kampagne. Derefter smuttede jeg i bad, hvorefter jeg skulle have styr på vores særlige halloweenafsnit af Gåsehud. Det skulle ud på forskellige kanaler.

Derefter kastede jeg mig over indbakken og fik svaret det, der hastede mest. Jeg foretrækker at svare ALLE samme dag eller dagene efter. Jeg skal helst have min indbakke i bund hver aften. Jeg ved det måske lyder skørt, men jeg elsker at have overblik og struktur, og der er intet bedre end en tom indbakke i mit arbejdsliv, haha.

Henover middag smuttede jeg til pressedag hos Impression PR, hvor jeg mødte en masse kollegaer og branchefolk. Det er altid skidehyggeligt og enormt vigtigt, når man gerne vil holde sig opdateret. Jeg var desværre allerede småsløj, så jeg kunne godt mærke dét at mingle måske ikke var den bedste idé. Jeg nåede dog at få tegnet spindelvæv og edderkopper i ansigtet, som de tilbød i anledningen, hvilket var ganske oplagt, når nu aftenen stod på Halloween med Sylvester.

Jeg cyklede hjem (og folk kiggede måske lidt på ansigtsmalingen..) og arbejdede lidt før jeg kørte ned for at hente Sylvester i Fritten. Jeg mødte dog op til et barn, der var grædefærdig. Han lå i sit kostume og græd fordi han havde ondt i maven. Han mente han havde spist for meget slik. Jeg fik fortalt ham, at vi behøvede ikke tage med klassen, hvis han var dårlig, men han ville gerne lige forbi. Vi endte med at gå med hele vejen, fordi han vil, men han var ved siden af sig selv. Han blev varm i løbet af aftenen og hang på mig. Det er mange år siden, jeg har oplevet ham sådan, så da vi var færdige ved 19 tiden, var han helt færdig. Han fik noget mod feberen og blev puttet.

Jeg endte derfor kl.. 20 i sofaen med lidt arbejde, mens jeg selv kunne mærke sygdommen komme snigende. For første gang nogensinde faldt jeg i søvn, mens jeg arbejdede. Med computeren i skødet. Rasmus vækkede mig 21.30, hvorefter jeg crashede i sengen på to sekunder. Sikke en dag. Og alligevel “bare” en ganske normal dag i en familie med arbejde, sygdom og aktiviteter for de små.

Jeg er ganske imponeret, når andre familier kan administrere to fuldtidsjobs i dagtimerne med alle de andre ting, der hører med. For ikke at tale om dem med flere børn, tvillinger og alenemødre. Det er som om alt bare bliver hårdere om vinteren. Alene det at give vintertøj på hver morgen, kræver en medalje. Det tager jo tusinde år.

I dag har jeg to syge børn hjemme. Sylvester er febersyg, og jeg frygter lidt en influenza. Nola er også hjemme. Hun har ikke feber, men hun er snottet og pylret, og det vil også være mærkeligt, hvis hun gik fri. Og så har hun det bare bedst her, når vi andre er hjemme. Jeg forsøger at gøre ALT for ikke at blive ramt af den store sygdomstur. Jeg har tøjsalg i morgen (kigger du forbi?), to deadlines til samarbejder og ikke mindst en kommende tur til Amsterdam mandag allerede.

Jeg brygger forresten på et opfølgende indlæg på scamvirksomhederne, som smadrer min branchen lige nu. Eller smadrer er så meget sagt. Men det tager fokus fra alt det gode indhold og præger seriøsiteten. Og det ærgrer mig gevaldigt. Jeg synes det er uhyggeligt, at man i Danmark kan sælge kinaprodukter til overpris, der giver sig ud for at være noget andet. Hvordan kan det være lovligt?

Potentielt set er det skadeligt, og selvom forbrugerne har et medansvar, går det ikke, at virksomheder kan åbne og lukke webshops, som det passer dem. Men mere om det i et andet indlæg. Hvis din mavefornemmelse siger dig, at der er noget off ved en webshop eller produkt, så hold fast i den.

Må jeres fredag være fyldt med sol, ingen sygdom og glade mennesker