Kategorier
Jeg skulle spørge fra en ven..

På sådan en regnfuld torsdag eftermiddag har jeg lige et par spørgsmål, jeg godt gad at have svar på. Og ja, Google er min ven, men altså.. Andre personlige erfaringer er nu engang bedst..
1. Har du også tænkt, efter at have født de børn man nu skal have, at det må være mandens tur til at gøre noget aktivt, så man ikke skal tilbage på prævention? Og hvis nu vi har taget sådan et permanent valg herhjemme, vil det så være for meget at skrive et indlæg om? Jeg skulle spørge fra en ven..
2. Hvorfor er det jeg så gerne vil i form.. Og hvilken form? Får jeg det bedre af at smide 5 kg. og se mere tonet ud? Handler det mere om den indre sundhed? Det fortæller jeg mig selv, men som jeg er igang, kan jeg ikke helt finde ud af hvad bevæggrundene er længere. Jeg skulle spørge fra en ven..
3. Føler du dig også socialt akavet efter lockdown? Når jeg endelig møder et menneske, online eller in real life, kan jeg nærmest ikke snakke længere. Jeg kan heller ikke finde ud af at cykle eller bestille en kaffe for den sags skyld. Det er som om jeg skal lære at begå mig på ny. Jeg skulle forresten spørge fra en ven..
4. Hånden på hjertet. Har du også shoppet mere online efter corona? Det har jeg nemlig. Det burde jo ikke være vigtigt lige nu, men omvendt har jeg kedet mig og tjekket webshops i et væk. Jeg køber lokalt, når det er muligt, hvilket vel er godt, men alligevel får jeg lidt dårlig samvittighed over jeg pludselig får lyst til at erhverve mig alle mulige ting. Jeg skulle spørge fra en ven.
5. Er dine børn også afsted i skole, børnehave eller vuggestue igen? Og har du det godt med det? Det har jeg. Udover det går rigtig godt begge steder, så har jeg savnet min tid, hvor jeg kunne arbejde uden forstyrrelser. Ja, jeg nyder det faktisk efter 6 uger hjemme. Jeg skulle spørge fra en ven.
6. Har du heller ikke brug for 67 fridage i maj? Fik du også et chok, da det gik op for dig at skoler og institutioner har lukket i morgen, og du derved ikke kan alt det du havde planlagt? Jeg plejer at elske de mange fridage i maj og juni, men lige nu kommer de meget ubelejligt. Vi er endelig igang. Så 1-2 hjemmedage om ugen kan jeg slet ikke overskue lige nu. Det er sandheden. P.S Jeg skulle spørge fra en ven.