
Annonce Landal Greenparks
.. endnu et par uger i sommerhus.. Hvad dag er det efterhånden? Jeg mister lidt overblikket i disse virustider. Alt flyder sammen, og jeg føler mig indespærret i en lejlighed med to børn, der har lidt for meget energi til mit trætte hoved. Sidder du i et sommerhus lige nu?
Hvad jeg ikke glemmer foreløbigt er vores tur til Landal Søhøjlandet sidste weekend. Her tilbragte vi 48 timer midt i skoven tæt ved Silkeborg. Vi kunne nærmest ikke komme længere væk fra det kaotiske byliv, og det var lige hvad vi alle fire trængte til ovenpå et Danmark, der er ekstra skrøbeligt i disse dage.

^ En tur i saunaen.. med et glas vin selvfølgelig.
Landal Søhøjlandet: Et kærligt afbræk midt i en kaotisk tid
Landal Søhøjlandet ligger midt i Gjern Bakker, omringet af skove, bakker og søer. Det er faktisk utrolig tæt på Aarhus, og jeg er helt forundret over jeg har kunne bo så tæt på i 27 år uden at have kendt til det.
Vi havde booket os ind i en af de store ferieboliger, ja, sommerhus vil jeg kalde det, for vi fik vores eget store hus med tre soveværelser, pejs, boblebad, sauna, udendørsterrasse og kæmpe have med masser af privatliv omkring os.

En uges sommerferie selvsamme sted.. Vi vil bare gerne blive her i Danmark
Landal GreenParks er en feriepark, men grundet coronavirussen har de selvfølgelig lukket ned for parkfaciliteterne, og vi nåede derfor hverken i indendørs legeland, badeland eller forbi det populære brasserie. Det må alt sammen blive næste gang, for vi SKAL tilbage.
Læs også:
Min Aarhus guide: 25 skønne ting du skal lave i smilets by
Min Odense guide, der guider dig til de bedste ting du kan lave i det fynske
Til dig, der overvejer at tage i sommerhus: Landal har ferieparker fem steder i Danmark. I Ebeltoft, Silkeborg, Løkken, tæt ved Blåvand og et ved Limfjorden. Priserne er enormt lave lige nu, og det gode er, at man helt selv styrer hvor længe man vil bo der og hvornår man skal ankomme.
Skal det bare være en weekendtur? 4 dage? 9 dage? Vil du ankomme i hverdagene? Hvad end der passer dig modsat mange af de sommerhuse, hvor man skal ankomme lørdag og være der minimum i en uge (og hvor det hurtigt bliver dyrt).



Hvis bare vi kunne blive.. Her var alt hvad vi skulle bruge og mere til
Jeg drømmer virkelig om en uges sommerferie i et af de smukke feriehuse. Her er alt hvad vi skal bruge, og jeg har aldrig haft mindre lyst til at forlade vores smukke land. Her er så mange muligheder og natur, at andet næsten vil være ærgerligt.
Min krøllede hjerne kan ikke klare tanken om vi ikke kunne blive i sommerhuset. Hvis ikke det var for Rasmus’ vigtige redderjob, havde jeg forlænget opholdet på stedet. Priserne er rimelige og betydeligt mere fair end andre sommerhuse. Især hvis man gerne vil planlægge sin ferie til Danmark indenfor den nærmeste fremtid.



Ekstra info: Når du booker et feriehus gennem Landal GreenParks har du altid adgang til alle aktiviteter og faciliteter, ligesom at slutrengøring er med i prisen. Det er et kæmpe plus. Især for os, der os skal underholde børnene.
Næste gang har vi dog planer om at nå alle aktiviteter – inklusiv et smut forbi Silkeborg søerne. Når Nola er større, kan vi også prøve de mange vandrestier og cykelruter i området. Jeg glæder mig allerede. Nu skal vi bare lige have hørt om mine forældre kunne være klar på at holde en uges ferie i Søhøjlandet. Én ting er vi enige om. Vi bliver hjemme i skønne Danmark i år.