Kunsten i at sige nej: Sådan har det gjort mit liv nemmere

Det famøse NEJ. Et simpelt ord, der alligevel kan være så svært at få sagt. “Nej, jeg har ikke lyst”, “Nej, jeg kan ikke overskue det”, “Nej, det passer faktisk rigtig dårligt ind i mine planer”. Vi er så bange for at skuffe folk omkring os, at vi ofte overbooker kalenderen med den ene aftale efter den anden + vi bliver en pleaser, så alle kan lide os. Resultatet er ofte udmattelse og stress. I hvert fald for de af os, der ikke trives i det.

Jeg var, og er til dels stadigvæk, én af dem, der kan have svært ved at sige NEJ. Man vil jo nødigt gå glip af alt det sjove. Begreber som FOMO og YOLO lever i allerbedste velgående, men er ofte mere et resultat af at være med på bølgen. Når man samtidigt lever i København (ja, jeg er misundelig på alle jer, der lever et mere roligt sted), så sker der HELE tiden et eller andet. Der er altid et nyt event, en ny restaurant, en ny happening eller en ny blomstermark, hvor billeder skal tages. Bloggen gør det kun endnu sværere. Det vrimler med invitationer til det ene og andet, som alt sammen lyder spændende, men som ofte slet ikke viser sig at være tiden værd.

I foråret bestemte jeg mig for at øve mig i at sige TAK, MEN NEJ TAK

Derfor bestemte jeg mig i foråret for at være mere hardcore. I bund og grund vil jeg allerhelst bruge tid med min familie og folk jeg holder af. Det er det vigtigste og her jeg for alvor er til stede i nuet samtidigt med jeg slapper af. Når jeg siger nej til mange af de begivenheder, som jeg alligevel ikke helt ved er mig, får jeg mere tid til det essentielle.

Udover at rydde ud i kalenderen, og blive mere kvalitetsbevidst om de ting man faktisk deltager i, er jeg også blevet bedre til at sige NEJ til ting, som jeg ellers følte var rigtige for et års tid siden. Senest har jeg valgt at sige min kontorplads op, selvom det på ingen måder var et nemt valg, men som det ser ud lige nu, giver det ikke længere mening. Jeg er også blevet bedre til at sige NEJ til folk, der forventer noget ekstraordinært af mig.

Det kan være samarbejdspartnere, der vil have mig til at lave gratis arbejde, fordi “de virkelig godt kunne bruge hjælpen” eller de 20 velgørende organisationer, der har skrevet til mig i løbet af de sidste par måneder. Jeg vil gerne hjælpe alle, her kan det være svært at sige fra, men når jeg føler mig udnyttet eller at målet ikke er en god tjeneste, men derimod et spørgsmål om indtjening, siger jeg fra.

Det handler om at koncentrere sig om de ting, der driver mig lige nu

Jeg involverer mig heller ikke i projekter, som jeg ikke kan give mig 100% til. Så hellere stoppe mens legen er god – også selvom idéen stadigvæk er fantastisk. Jeg har nemlig erkendt, at det ikke længere handler om at have gang i titusinde ting. Blog, sociale medier, podcast, foredrag, netværksmuligheder, presserejser etc. Det handler om at koncentrere sig om de ting, der driver mig lige nu. Jeg er samtidigt et sted, hvor jeg kan mærke, at jeg har brug for at trække mig lidt fra ræset. Jeg kender efterhånden min egen virksomhed så godt og ved godt, at jeg ikke HELE tiden behøver være tilgængelig eller synlig for at holde mine læsertal oppe.

Samarbejdspartnerne kommer som regel alligevel, hvis de kan lide det arbejde jeg laver og mit forhold til branchen er godt. Det bliver aldrig en sindsyg høj indtægtskilde for mig – det har jeg erkendt for længst, men det er nok til at jeg kan leve af det jeg elsker. Jeg vil simpelthen ikke gamet nok til at kæmpe mig til tops. Jeg gider ikke stresse over tal eller lokke nogle herind på domænet under misvisende forudsætninger – bare for at øge mine tal her og nu. M.a.o. har jeg sagt NEJ til min forestilling om hvordan jeg skulle agere og JA til at gøre det på min egen måde.

Ekstra tid til alt det sjove, når man prioriterer sin tid

Det betyder pludselig, at jeg har en ekstra rum tid til andet sjovt, fordi jeg ikke skal opdatere mine kanaler hver dag. Læserne er som oftest alligevel ligeglade, så den eneste, der betaler prisen for de forventninger man har sat op, er mig selv. NEJ TAK!

Det jeg i bund og grund prøver at sige er, at I skal følge jeres mavefornemmelse. Hvis noget føles træls, ubehageligt, forkert eller stressende, så er det det som regel også. Jeg har gennemført mange ting i livet, fordi jeg troede min omgangskreds og samfundet forventede det, men hvor jeg egentlig ikke synes det var sjovt undervejs. Selvfølgelig kan der være øjeblikke i livet, hvor det kan give mening at holde ud. Helt klart. Især hvis du er så tæt på at gennemføre din uddannelse. Men sidder du i et studie på første år, og allerede er demotiveret og har en dårlig fornemmelse, bliver det sjældent godt.

Hvad gør dig glad? Har du mavefornemmelsen med?

Det nytter heller ikke noget at sidde i et job, som man slet ikke er glad for. Der er nærmest ikke noget mere opslidende. Been there done that. Når jeg ser billeder fra den tid, ser jeg trist, grå og træt ud. Vores lykke bør være førsteprioritet. Især den lykke man ikke har behov for at dokumentere via sociale medier. Det er den bedste.

Det sidste år har jeg sagt NEJ til: Jul i traditionel forstand og hele juleræset, presseture til Madeira, Ystad Badehotel og Tyskland, irrelevante samarbejder, der ellers kunne give en god fortjeneste, Instagram-presset, kollegaer, som har vist sig ikke at have min ryg, samarbejdspartnere, veninder og bekendte som jeg ikke er enig med eller som forsøger at pådutte mig en holdning, jeg ikke er enig i, dårlig opførsel, som man har overværet, andre forældre, som satte mit barns sikkerhed over styr, min vane om at snakke grimt om min krop + en masse andet. Til gengæld har jeg sagt JA til en masse rart, men det får I et særskilt indlæg.

Er I gode til at sige NEJ? Forsøger I også at lytte til jeres mavefornemmelse? Er I helt modsat og vil I hellere sige JA en gang for meget? 

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.