Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har nydt livet så meget, som jeg gør nu. Det må være det varme vejr, som helt naturligt sætter en stopper for hverdagsbekymringer og planlægning. Det er simpelthen ikke muligt at være sur eller irriteret, når vejret viser sig fra sin bedste side.
Selvom vi alle er tilbage på arbejde, i skole og vuggestue, har sommerens sene indtog gjort, at det stadig føles ferieagtigt. Når vi har hentet børn og kommer hjem, står den i hvert fald på terrassehygge, is og hygge her hos os.
Ikke at vi normalt ikke hygger os, men der hersker sådan en generel feriestemning. Både hos os og dem, jeg møder i området. Børn løber rundt i deres badetøj, forældre mødes til et glas vin en hverdagsaften og folk griller og nyder livet på deres altaner til solen går ned.
Jeg ved der snart kommer en mørk og kold periode, hvor vi længes efter det vi har lige nu. Så jeg forsøger virkelig at tage livet en dag ad gangen, mærke efter og bare være i det, som vi får serveret lige nu.
Forleden dag betød det at jeg var på stranden UDEN børn for første gang siden 2011. Jeg var der i hele tre timer, og det var nærmest årets mest afslappende oplevelse. Jeg kunne læse blade, bade efter behov og hente iskaffe fra caféen. Og så bare lige her i min baghave. Mallorca kan godt pakke sammen, når Danmark viser sig fra sin yderst smukke side.
At det så også betyder, at jeg i dag sidder med årets værste omgang tømmermænd er en anden sag, men i kraft af mit spontane livsnyderi, var jeg i går ude med en veninde.
Så vildt var det heller ikke, og vi var hjemme til midnat, men min 34-årig krop kan ikke holde til så meget mere. Som i overhovedet ikke. Jeg har derfor ligget på langs hele dagen, og taget mig en middagslur. Så ved man altså man er ramt hårdt..
MEN hvor er jeg også glad for jeg kan kigge tilbage på en sommer, hvor jeg har nydt livet i Danmark. Både med og uden min børn. Jeg har sluppet tøjlerne, hvilet i det jeg har og generelt bare haft en “vi tager det som det kommer” tilgang til det meste. Det er stort for mig, der nemt kan stresse over livet. Især de ting, jeg ikke selv er herre over.
Måske kan jeg tage den mentalitet med mig videre. Selvom hver dag ikke kan være en fest, kan det lære mig at finde glæden i de små ting og tro på det hele nok skal gå. I morgen er atter en solrig dag, hvor tingene forhåbentligt arter sig og jeg kan få presset årets sidste badetur ind.
