Seriøst!? Tak for jeres mange bidrag til den her udmeldning.. “Man ved man er mor, når..“. Jeg har jo den her private Facebook gruppe KUN for kvinder, hvor os, der er medlem, løbende deler gode tips, tager tabubelagte emner op eller som sidst – bare får en god griner over andres sjove erfaringer med børn. Hvis du vil joine, sker det lige HER. Det er dejligt uhøjtideligt, og jeg elsker, når der er nyt derinde.
Nok om Facebook gruppen. I dag skal det nemlige handle om de skøre/sjove/mærkelige ting man forbinder med morskabet. Nogle af dem har jeg selv skrevet, mens mange andre er skrevet af jer læsere. Fortsæt endelig listen, hvis I (også) vil fuldende sætningen “Man ved man er mor, når..”,
.. Man finder sin telefon i køleskabet flere gange.
.. Det ikke er unormalt at blive skidt og tisset på.
.. Man kronisk render rundt med duften af gylp på sig.
.. Man finder sutter de mærkeligste steder. I lommen, BH’en (!!) og i alle tasker.
.. Kaffe er dagens vigtigste måltid.
.. Man glæder sig til ungerne sover. #Migtid
.. Man ikke kan holde sig vågen til et afsnit af yndlingsserien.
.. Man drømmer om hvordan det bliver, når børnene er større (og selvkørende).
.. Man rokker slyngevugge, sig selv eller liften selvom man ikke holder babyen.
.. Man tager sig ekstremt god tid på toilettet.
.. Man sagtens kan bruge 800 kr. på nye vinterstøvler til barnet, men sjældent vil bruge det på sig selv.
.. Man kronisk nynner “Klappe Klappe Kage”.
.. Søvn er en by i Rusland.
.. Man anser det at tørre spisebordet med en vådserviet, som hovedrengøring.
.. Man ikke længere ved hvordan ens ben ser ud, når de er barberede.
.. Man kan alle Gurli Gris afsnit udenad, men ikke kender én eneste af de nominerede til P3 Guld.
.. Man ikke længere ved hvad de indtørrede pletter på gulvet stammer fra.
.. Gourmetmåltidet pludselig er en pølsemad og ikke 5 retter på Noma.
.. Vejrtrækningen sker på kontrolleret vis, fordi man går rundt og holder vejret for ikke at vække nogen.
.. Man om aftenen børster tænder, og det går op for én, at man vist ikke har børstet dem tidligere på dagen.
.. Man oftere løber tør for tørshampoo end almindelig shampoo.
.. Man tager ud uden barnet og konsekvent har fornemmelsen af at have glemt noget.
.. Man aldrig er alene på toilettet.
.. Man kigger på sin mave og den ser gravid ud, selvom man ikke er gravid.
.. En indkøbstur uden børn føles som den vildeste frihed.
.. Man i badet nynner temasangen til enten gurligris, Paw Patrol eller Dora the Explorer.
… Man siger “ej, se lige den gravko” på cyklen – til et tomt barnesæde.
… Man kronisk lugter af en blanding af ostehaps og salamistang.
… Man (frivilligt, og nærmest af lyst) lugter gentagende gange til barnets sure tæer, fordi barnet synes det er voldsjovt.
.. Man hører sig selv sige “ nej, du må ikke tørre tis op med hænderne”.
.. Man vugger indkøbskurven i supermarkedet, selvom babyen er derhjemme.
.. Man ligger vågen hele natten, mens babyen selvfølgelig snorksover, og nynner “højt højt højt i et æbletræ..”
.. Man vågner om natten ved at baby græder, hvorefter man af ren udmattelse begynder at sige “shhhhy” til babyalarmen, men hurtigt finder ud af at lyden kun går én vej.
Kan I fortsætte listen?
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.