Glædelig skærtorsdag og velkommen til et af de slags skriv, hvor jeg ikke ligger fingrene imellem. Det gør jeg nu sjældent, men når det kommer til noget så stort som en operation, har jeg tænkt mig at dele min oplevelse på godt og ondt. Det lovede jeg mig selv før jeg blev opereret, og det har jeg så sandelig også tænkt mig her på den anden side.
Jeg skriver på ingen måder det her indlæg for at reklamere for selvvalgte operationer. Det er efter min mening et meget personligt valg, men hvis man nu, ligesom jeg, ved det skal ske en dag, så er det pokkers rart med ærlig snak, gode råd og generel viden om hvad en brystoperation (BFO) anno 2021 indebærer.
For lad os være ærlige.. Man Googler dagen lang, men hvad ved man egentlig, når alt kommer til alt? Hvor meget er det overhovedet muligt at forberede sig på en operation? Ved man helt oprigtigt hvad man går ind til? Især første gang? Læs med nedenfor.
Min selvvalgte brystoperation og de overvejelser, der lå bag
Jeg har vidst, at jeg ville have en brystoperation siden jeg fik mit første barn i 2012. Jeg vidste dog også godt det ikke vil komme på tale før jeg var helt færdig med at få børn. Jeg var lige ved at få det gjort i 2016, men aflyste nogle måneder inden, da jeg ikke følte mig klar. Og det må være mit bedste råd. Du er ikke i tvivl, hvis det er vigtigt for dig. Følg mavefornemmelsen.
Før eller efter børn? Og hvordan vælger man det rette sted?
Årene gik, Nola kom til og da hun nærmede sig de 3 år rumsterede ønsket igen. Jeg bookede hurtigt en konsultation det sted, jeg havde udset mig i efteråret 2020. Jeg havde da forestillet mig jeg skulle besøge flere steder, men kemien var så god, at jeg ikke var i tvivl. Og det må være mit råd nummer to. Research forskellige steder, book konsultationer og sørg for, at der er en god kemi og et fælles mål med den kirurg, der skal lave dit indgreb.
Tag endelig en veninde, kæreste, mand eller familiemedlem med til konsultationen. Halvdelen af informationen glemmer man igen, så det er rart at kunne snakke det igennem med en man har tæt. Min mand var med til min forundersøgelse, og han var heldigvis enig i min mavefornemmelse.
OBS: Jeg vil meget gerne dele hvor henne jeg fik det lavet, men i så fald send mig en mail på [email protected] eller skriv privat på Instagram, hvis du har brug for en god anbefaling. Igen.. Det har aldrig været min hensigt at opfordre til at lave om på sig selv, og derfor har jeg det bedst med at gøre det på den måde.
Tiden efter konsultationen + det har jeg fået lagt i
I tiden efter man booker datoen er der selvfølgelig en rum tid til man skal opereres. I mit tilfælde hele fire måneder. Det virker derfor utroligt langt væk, og det er måske nemmere at booke ind i kalenderen, fordi det nærmest virker urealistisk at det overhovedet skal ske. Af samme grund får man en ekstra konsultation et par uger inden, så man lige kan gennemgå alt det man har besluttet sig for.
Jeg havde oprindeligt et ønske om et brystløft, men det var fysisk ikke muligt at lave et tilfredsstillende resultat uden at putte et implantat i. Jeg gik oprindeligt ind til den første konsultation med idéen om, jeg i hvert fald aldrig skulle have et fremmedlegeme i kroppen. Jeg blev dog overrasket over hvor naturligt man kan lave det i dag.
Til de interesserede har jeg fået Motiva Ergonomix Mini 290 ml. Det er, af hvad jeg forstår, det mest naturlige og bedste implantat på markedet. Derfor koster det også lidt ekstra. Jeg har både fået et brystløft og implantat i, for at opnå det bedste resultat. Dvs. jeg har fået et klassisk ankerar.
Jeg har valgt Mini i profil (der er fire profiler, hvor mini er det mindst fremtrædende, hvis det giver mening) og så et forholdsvis lavt ml., da jeg mest af alt ønskede fylde, der hvor jeg havde mistet det efter to børn. Jeg havde jo allerede fylde og var allerede en C-D skål. Det hang bare lidt (meget). Målet var at få løftet brystet og skabt fylde oventil, så jeg fik mine “gamle” bryster igen. Åndssvagt for nogle, men et stort ønske for mig.
Kirurgen og jeg gennemgik alt, og jeg bekræftede det stadigvæk var det, jeg ønskede. Grunden til man også har en ekstra konsultation kort tid inden er hvis man nu skulle fortryde. Det skal der være plads til.
Ugerne op til min brystoperation, nervøsitet og følelsen af at være “købt eller solgt”
Jeg havde kendt min operationsdato i evigheder, men da jeg bookede datoen i efteråret vidste jeg ikke der vil komme en nedlukning part 2. I hvert fald ikke en, der ville vare så mange måneder. Af samme grund var det en svær periode, fordi jeg netop ikke vidste om jeg var købt eller solgt. Pengene var lagt til side, min mand havde booket ferie og det hele var klar.
Jeg åbnede lidt op for det på Instagram, samt herinde på bloggen, og de fleste tog rigtig pænt imod det, men desværre var der også nogle, der mente de kendte min situation bedre end mig selv og min kirurg.
Min operation var betalt, den blev godkendt (fordi det var til gene for mig) og derfor var den helt lovlig at gennemføre. Præcis ligesom at der bliver lavet maveoperationer, øjenlågsoperationer, brystreduktioner og brystløft hver eneste dag på klinikker over hele landet. Nedlukninger eller ej. Det afhænger af om det er ren kosmetik eller om det også er til gene.
En grænseoverskridende oplevelse og en klinik, jeg absolut IKKE kan anbefale
Uden at gå for meget i detaljer, for det var en vildt grænseoverskridende oplevelse for mig, så kan jeg i hvert fald IKKE anbefale jer at sætte jeres ben hos CeriX. Det hele startede med en bekendt, der åbenbart arbejder der, som udnyttede vores bekendtskab noget så grusomt.
Jeg troede hun spurgte hvor jeg specifikt skulle opereres af omsorg, sådan fik hun det til at fremstå, men formålet, i hvert fald efter hun delte det videre, var at ødelægge det for mig og den klinik, jeg skulle have lavet det hos. Så kort sagt. CeriX er et top uprofessionelt sted med top uprofessionelle medarbejdere, der udelukkende tænker på egen vinding og økonomi.
Som et “offentligt ansigt” bliver man tit skudt i skoene, at vi kun roser virksomheder til skyerne, men her er der tale om en absolut dårlig og ekstremt uprofessionel håndtering. Jeg kan simpelthen ikke ignorere det. Hvis jeg kan skåne andre for så dårlig og grænseoverskridende en oplevelse, er jeg glad.
Min dårlige erfaring med CeriX og top uprofessionelt personale
CeriX ligger i flere byer, og lokker med “gode” tilbud på sociale medier, så vær opmærksom skulle du nogensinde skulle have brug for at undersøge det – hvad end det er en ansigtsbehandling eller mindre kosmetiske behandlinger til de større indgreb, som i mit tilfælde.
Det er en jungle derude, men jeg tænker (og ved) de fleste klinikker, inklusiv den jeg fik det lavet hos, gør det milevidt bedre. Du skal altid være velkommen til at skrive til mig privat, hvis du er ved at researche klinikker. Det sted jeg endte hos var gudskelov helt modsat og absolut godt, og lige præcis dét jeg drømte op.
Beklager sidesporet, men det var så langt ude at det måtte komme med. Jeg følte mig som en statist i et halvdårligt realityprogram i den uge det stod på. Til de nysgerrige var det det her tillidsbrud, jeg omtalte her, og sjovt nok er vi ikke bekendte længere. Der fik min tro på mennesker godt nok et hak.
Selve operationsdagen
Da dramaet havde lagt sig, var jeg mere end klar på at komme ind og få det gjort. Jeg gik fra at være ret så nervøs til en pludselig opstået fighter mentalitet, hvor andre absolut ikke fik lov til at ødelægge oplevelsen for mig. Jeg var bare klar.
Jeg skulle faste (både fast føde og vand) minimum 6 timer inden. Maden var intet problem, men jeg havde ret svært ved ikke at drikke vand. Og kaffe.. Jeg måtte undvære min morgenkaffe.. En lille ting i det store billede, men på selve dagen havde jeg bare brug for kaffe til at dulme nerverne, haha.
Der er dog en god grund til de anbefaler det, så overhold endelig anbefalingerne. Udover fasten skulle jeg tage et bad aftenen forinden samt på selve dagen igen. Jeg måtte hverken tage creme på, make-up eller smykker på. Alt skulle være nybarberet og så klinisk som muligt.
Jeg mødte op kl. 12.30. Det var super mærkeligt at gå ind af dørene alene. Normalt vil man have en pårørende med, men i disse tider møder man op selv. Jeg skulle også medbringe en splinterny og negativ coronatest for at kunne blive opereret. Personalet bliver også testet hver uge, såvel som de er allerede er vaccineret, så jeg følte mig i meget trygge hænder.
Hvad skal der ske inden man bliver lagt i narkose?
Jeg kom ind, fik tildelt en seng, og blev introduceret til det der skulle ske. Jeg fik udleveret støttestrømper, som man skal have på under operationen, såvel som i minimum 7 dage efter. Jeg kom ind forbi kirurgen, hvor vi tog før-billeder og atter gennemgik alt det der skulle ske. Han målte og tegnede på mig, så alt blev som aftalt.
Derefter kom jeg tilbage til sengen, hvor jeg tog nogle beroligende piller, talte med sygeplejersken såvel som anæstesilægen. Alt var enormt behageligt, professionelt og jeg følte mig meget tryg. Jeg var forventningsfuld. Endelig gjorde jeg noget for mig selv, som jeg havde drømt om i knap 10 år.
Kl. ca. 13 gik jeg ind på operationsstuen. Jeg blev lagt på en opvarmet briks, pakket ind i varmetæpper, og jeg lå så godt. Jeg frygtede ikke narkosen, da jeg to gange tidligere har prøvet det.
Faktisk synes jeg det er enormt behageligt, og personalet informerede mig konstant om hvad der skulle ske. Det sidste jeg husker de siger er, at jeg skal tænke på noget rart og dejligt, hvis nu jeg skulle være så heldig at få lov at drømme imens.
Timerne efter brystoperationen, smertestillende og hjem igen
Nogle timer efter blev jeg vækket igen. For mig føltes det vitterligt som 30 sekunder. Det var virkelig mit livs bedste lur. Jeg sover sjældent godt eller tungt, så sådan en omgang i dyb søvn føles nærmest magisk.
Med det samme bliver man bedt om at stille sig op og gå ind til sengen, så de kan se alt er som det skal være og man får gang i blodcirkulationen. Der er risici forbundet med alle slags operationer, og derfor gør man selvfølgelig alt for det går efter bogen.
Jeg blev tilbudt en Capri Sun som det første efter at have undværet væske hele dagen, og aldrig i mit liv har jeg smagt noget så godt. Jeg havde en sød sygeplejerske tilknyttet 24/7, såvel som kirurgen kom forbi og kiggede til det hele. Det gik heldigvis så fint, og selvom jeg var pakket ind i en i støtte-bh og ikke selv kunne se det, fortalte de mig at resultatet var præcis som jeg håbede på.
Efter jeg havde spist lidt, fået smertestillende og slappet af hentede Rasmus mig igen. Jeg kunne sagtens gå fint uden hjælp, og det føltes helt mærkeligt at gå derfra igen med et helt andet udgangspunkt end det jeg kom med.
Den første uge, smerter og hjælp til at klare alt
I starten var jeg høj på oplevelsen, de smertestillende og at jeg endelig fik gjort det, som jeg havde overvejet i så mange år. Vi hade lagt operationen i en af Rasmus’ ferieuger, så jeg ikke skulle have børnene og de huslige pligter imens jeg havde ondt. Det vil faktisk også nærmest være umuligt.
Rasmus flyttede vores seng, lavede en hjemmebygget elevationsseng og placerede et bord siden af mig, så jeg havde alt det essentielle tæt på. Jeg var på smertestillende medicin den første uge, hvor jeg flere gange dagligt skulle følge et skema.
Det havde Rasmus gudskelov styr på, så han kom bare med det på de nødvendige tidspunkter. Det var en blanding af Ibuprofen, Panodil og morfin. Sidstnævnte er lidt hårdere og kun nødvendigt de første 3-4 dage.
Det gik overraskende fint den første tid. Jeg slappede godt af, fik spist sundt, drukket masser af vand og på 4 dagen gik jeg en lille tur på 1.000 skridt. Jeg følte det gik meget bedre end forventet. Ja, jeg følte mig nærmest uovervindelig. Alt imens arbejdede jeg på computeren og opretholdte mit “normale” liv.
Det første bad efter brystoperationen
Noget jeg vil ønske nogle havde fortalt mig, var hvordan det første bad tager sig ud. Jeg gik i bad første gang 48 timer efter operationen, hvor jeg skulle fjerne det hvide plaster (det brune plaster inde under skal blive siddende).
Det kom bag på mig hvor voldsom en oplevelse det var, og så snart jeg begyndte at fjerne det følte jeg, at jeg skulle besvime. Jeg måtte kalde på Rasmus og bede ham om at fjerne det, imens jeg sad og holdte opkasten inde, fordi jeg fik det så skidt. Jeg kunne efterfølgende læse mig frem til, at det er meget normalt at det første bad er en voldsom oplevelse.
Jeg blev placeret i en bruseren på en skammel, og så måtte min mand ellers vaske mit hår. Imens sad jeg med lukkede øjne og prøvede at koncentrere mig om ikke at besvime. Efter badet måtte han sætte mit hår op og hjælpe mig med at få støtte-bh’en på igen, og derfor anbefaler jeg alle der skal igennem noget lignede, at have en hjælper de første par dage. Hvis du ikke har børn kan du sagtens klare dig selv derfra, men ellers er det godt at have én hos dig det meste af tiden.
En ekstra ting: Jeg fik blodfortyndende medicin med hjem fra klinikken, som skulle skydes ind i låret hver aften. Det vidste jeg slet ikke var aktuelt før operationen. Heldigvis har jeg en mand, der er redder, som er vant til kanyler, for ellers skulle jeg stikke mig selv hver aften, og det er jeg ikke sikker på, jeg kunne have gennemført.
Den anden uge, en allergisk reaktion og en tur nede i kulkælderen
Da der var gået ca. 9 dage var jeg så småt af morfinen og kun på en blanding af Panodil og Ibuprofen. Desværre blev jeg deromkring ramt af et voldsomt rødligt udslæt på maven. I starten tænkte jeg blot det var plasteret, jeg reagerede på. Som timerne gik spredte det sig og begyndte at klø voldsomt.
Jeg holdte i og levede med det, da jeg dagen efter havde tid til kontrol hos min kirurg. Det er ganske normalt, at man nogle uger efter operationen får tjekket det hele igennem, kigget på arrene, syninger, taget efterbilleder og generelt gennemgår hvordan man har det.
Han kunne straks se det var helt slemt med udslættet, og han tog det meget seriøst. Problemet med udslæt er, at det kan komme af så mange forskellige årsager. Det er svært at finde synderen, men han mente det kunne være en allergisk reaktion på morfinen, som jeg aldrig havde fået før. Morfin er hårde sager, og man ved aldrig hvordan kroppen reagerer før man prøver det.
Jeg fik en recept på et kraftigt antihistamin såvel som Prednisolon. Sidstnævnte er ret hårdt for kroppen, men også effektivt. Dagen gik og det blev værre, og dagen efter kontaktede jeg min kirurg igen, og hver eneste gang havde jeg ham i røret inden for 10 minutter.
En omsorgsfuld kirurg, der tog mig alvorligt og gjorde alt hvad han kunne
Jeg følte mig forstået og taget alvorligt. Vi blev enige om jeg skulle starte på antibiotika i tilfælde af der skulle være en infektion, som forårsagede den allergiske reaktion. På det her tidspunkt havde jeg allerede brugt 2.000 kr. på apoteket på kløedæmpende cremer, medicin, plastre og jeg skal komme efter dig.
Onsdagen gik og det blev endnu værre. Jeg droppede at bruge støtte-bh’en, fordi det var så ubehageligt ovenpå min rødglødende og kløende hud, hvilket selvfølgelig ikke var optimalt. Det er meningen, at man skal have den på 24/7 de første fire uger. Min kirurg var dog enig. Som han sagde. “Nu skal vi have styr på din hud, og så får du alle de gode rutiner igen, når du kan overskue det“.
Om torsdagen var det ikke bedre, og jeg var grædefærdig. Jeg følte mig fanget i en krop, der modarbejdede mig, og jeg kunne intet gøre for at lindre det. Jeg stod konstant under den kolde bruser, smurte mig med kølende creme og havde intet tøj på. Når det var værst brugte jeg en isrulle på hele kroppen.
Infektionstal, antibiotika, Prednisolon og antihistamin
Jeg kontaktede atter min kirurg, og han bad mig mig om at tage forbi min læge og få tjekket mit infektionstal. Bare for en sikkerheds skyld. Jeg fik en tid lige efter og mit infektionstal var helt normalt. Lægen kiggede også på mit udslæt og mente, ligesom kirurgen, der var tale om nældefeber som et resultat af en allergisk reaktion. Hun var enig i alt det kirurgen havde gjort.
Derefter tog jeg forbi klinikken igen og fik Penicillin, så vi dækkede alle former for infektioner. Selvom mit infektionstal var lavt, kunne der stadig være tale om en lokal infektion. Better safe than sorry.
Fredag morgen tog jeg ovenstående billede og sendte til kirurgen, og han ringede mig straks op. Han mente det var blevet værre. Så tilbage på Prednisolon med mig, oveni alle de andre præparater, og denne gang en betydeligt højere dosis.
Prednisolon er immundæmpende, så det var lidt sidste instans, men så kan jeg også love for det hjalp. Efter et par dage blev det bedre, og her 10 dage efter udslættet startede er jeg ved at få min hud igen.
Jeg er fortsat på en masse medicin og skal gennemføre alle kurene, så vi er sikre på det ikke kommer igen. Kirurgen skriver løbende mails – på alle tidspunkter, for at høre hvordan det går.
Det bekræfter mig bare i, hvor glad jeg er for jeg valgte det sted. Udover han efter min mening laver de bedste og mest naturlige resultater herhjemme i Danmark, så er han yderst empatisk og omsorgsfuld.
Hvad folk ofte glemmer, når man taler operation: Det psykiske aspekt
Nu er det snart tre uger siden jeg blev opereret. Rasmus er tilbage på arbejde (heldigvis kun nattevagt), og jeg er i bedring. Jeg går stadig lidt foroverbøjet, da det trykker for brystet, jeg kan ikke løfte armene længere end til skuldrene og en gåtur på 2.000 skridt er mere end rigeligt for mig.
Jeg bliver hurtigt træt, og det er ret hårdt at være alene med hende på 2 år i længere tid. Hun forstår jo ikke 100%, hvorfor jeg ikke lige kan samle hende op eller hvorfor hun ikke kan hoppe ovenpå mig.
Og så er der altså det psykiske aspekt, når man vælger at få en operation. Jeg gik fra et liv fuld af oplevelser (corona-edition godt nok..), hvor jeg løb hver anden dag, cyklede København tynd, gik ture, sås med gode mennesker og gjorde hvad jeg havde lyst til. Skru tiden frem til mig liggende i en seng dag ind dag ud.
Selvom jeg kunne gå rundt i lejligheden og på små ture i området, kunne jeg absolut ingenting sammenlignet med før, og det tog hårdt på min psyke. Dertil kommer det, at du ikke kan se resultatet med det samme. I starten er brysterne meget hævet, og du tænker ikke ligefrem “YES” første gang du ser dem. Det gjorde jeg i hvert fald ikke. Det første jeg tænkte var, at nu måtte jeg sælge alt mit tøj, for det vil slet ikke passe over brystet længere.
Jeg havde selvfølgelig fået besked af både kirurg og veninder/bekendte, der har fået en brystoperation, at jeg simpelthen ikke måtte tage mit indledende resultat for gode varer. Brysterne skal falde til, og det tager tid. I sådan her en proces er tålmodighed din bedste ven. Her 3 uger efter er de enormt flotte, men de kommer til at falde endnu mere de næste mange måneder, og derfor kan jeg heller ikke regne med, at det resultat jeg har nu er det endelige.
Sidst men ikke mindst blev jeg ramt af den allergiske reaktion, hvilket fik mig til at hæve op. Min krop var fyldt med væske, og når man i forvejen føler sig lidt besværet, hjælper det ikke på psyken. Lidt ala, når man er højgravid, hormonel og intet kan. En operation giver din krop et chok, og nogle gange resultater det altså i en psykisk reaktion. Det er helt normalt, og bliver, som alt andet, godt igen.
Hvad kan man forvente og hvornår ser man det endelige resultat?
Som nævnt ovenfor bliver det allerede meget bedre efter nogle uger, når hævelserne har lagt sig. Brysterne er tilmed meget spændte i starten, ala når mælken løber til, og det lægger sig også hurtigt igen. Jeg har stadig mit endelige resultat til gode, og jeg forventer at kunne se det indenfor 6-12 måneder.
Jeg går med støtte-bh hver dag. Det ligner mest af alt en smart sports-bh, men selvfølgelig ikke super praktisk, hvis man allerede nu drømmer om tætsiddende tøj og fine kjoler. Jeg skal have den på hele tiden de første 4 uger, og derefter kan jeg skifte over til anden støttende bh. Bh’er med bøjler er no-go de første tre måneder. Man kan også vælge at gå uden, men mine bryster er ret så sensitive ovenpå operationen, så det vil jeg slet ikke kunne overskue. Det føles bedst, når de er beskyttet og støttet.
Vil jeg gøre det om, hvis jeg vidste hvad jeg skulle igennem?
På den ene side er jeg glad for, jeg ikke vidste hvordan det vil ende her hos mig. På den anden side vil jeg ønske, der var nogle der havde skrevet ned, hvor udfordrende eftertiden kan være. Operationen er den nemme del i hele det her forløb.
MEN jeg vil på ingen måder gøre det om. Når jeg ser mine før-billeder forstår jeg udemærket godt, hvorfor jeg gjorde det for mig selv. Hver dag bliver bedre, og jeg bliver kun mere glad for mit resultat som dagene går.
Mine bedste råd til dig, der overvejer en operation en dag
Overvej det længe og mærk efter. Gør du det fordi du oprigtigt har noget du er ked af eller vil du bare gerne ligne en du følger på Instagram? Sidstnævnte følelse kender jeg også godt, og den kan være farlig.
Hvis du ikke har børn og måske gerne vil have nogle en dag, vil jeg også anbefale dig at vente. Der er en chance for det skal laves igen, og det er både dyrt og hårdt at skulle have flere operationer.
Sidst men ikke mindst. Gør det for DIN skyld. Skid hul i hvad din mor, veninde, kollega eller kæreste mener. Jeg er så ligeglad hvad andre måtte mene om mit valg. Det var det rigtige for mig, og jeg er SÅ glad for resultatet. Det føles godt at mærke efter og gøre noget for sig selv, som øger livskvaliteten. I mit tilfælde var det en brystoperation.
Lige et par bonustip til dig, der står i samme situation
Movicol eller Magnesium er din bedste ven efter en operation. Man kan godt blive forstoppet af morfinen, og selvom jeg vil mene Movicol er sidste intans, så er det godt at have på lager. Svesker er også geniale.
Jeg fik udleveret en god olie af min kirurg mod mine ar, som jeg skal smøre med hver dag fra ca. 4 uger. Lige nu har jeg stadig Micropore tape på mine ar, da det mindsker dem betydeligt. Derudover har jeg selv købt en creme fra Beauté Pacifique der skulle være genial til arrene. Hvis man plejer dem ordentligt og undgår direkte sol i minimum 12 måneder, skulle de blive nærmest usynlige.
Sørg desuden for at have alt klar derhjemme. Et fyldt køleskab, et natbord med alt det nødvendige og en seng med puder i ryggen, så du kan sove halvt siddende op. Sidstnævnte bliver du glad for. Jeg sover stadig halvt siddende og kommer nok til det nogle uger endnu.
