Så opstår der en form for materiel kærlighed. Jeg taler selvfølgelig om tasken fra Stella McCartney jeg tidligere har omtalt herinde. Nu var tiden til min første “rigtige” taskeinvestering og efter at have stået med den i hånden i Berlin, måtte den hjem og bo.
Selvom jeg i gårsdagens personlige indlæg (fik I læst det?) talte om de små øjeblikke, kan materiel lykke altså også gøre det for mig. Når man overvejer noget i flere år, sparer op, køber det, venter på posten og åbner pakken for første gang, så går det hele op i en højere enhed.
Kald mig materialistisk, men jeg elsker det. Jeg prioriterer rejser langt højere, men i ny og næ vil jeg også gerne bare have en rocker sej taske!
