Øjjj, nogle dage. Jeg kan næsten ikke være i min egen krop. Både på den gode måde, men også på den krævende måde. Det har været en mundfuld, og selvom vi jo “bare” holdte dåben herhjemme, blev det alligevel lidt stressende til sidst. Lesson learned..
Det kan faktisk godt betale sig at bruge lidt flere penge og få andre til at stå for det hele. Det burde jeg snart have lært, nu hvor vi også har et lignende bryllup i bagagen.
Det vigtigste var jo også bare Nola, som i bund og grund var pænt ligeglad med hvad der foregik. Så længe hun har det godt. Hun var lidt ked af det i kirken, præcis som sin storebror i sin tid, og så er alt jo lige præcis som det plejer. Sådan et orgel og kirkeklokker er altså også lidt voldsomt i den størrelse.
LÆS OGSÅ:
Få opskriften på verdens bedste velkomstdrink med hyldeblomst her
Dåben var kort (det var ikke en gudstjeneste, men kun dåb) og bagefter skålede vi for Nolas navn i champagne på Bryggen med udsigt til vandet. Endda med flødeboller og saft som tilbehør.
I forhold til dåben er det ikke fordi vi er religiøse herhjemme. Vi kan bare godt lide traditionen i form af at blive døbt. Det er en stor ting, og noget jeg gerne vil give videre. Hvad hun vil tro på, når hun forstår det engang, er op til hende.
Sylvester tror på gud lige nu, og det synes jeg er så fint. Om ikke andet er der noget rørende ved at være i en kirke. Alle folk, der er samlet om én ting. For ikke at tale om salmerne. De giver som regel lidt våde øjne..
Bagefter kirke og champagne tog vi hjem til os, hvor der ventede tapas fra Smageriet, den lækreste kagetapas fra Bagt på Jagtvej (og nok dagens højdepunkt af det spiselige – nøj, det var lækkert og gennemført), pynt og balloner fra Feststemning.dk, de pæneste og sprødeste macarons herfra, personlige øl herfra samt underholdning fra altid leveringsdygtige Myselfie.
Vi havde både pyntet op udenfor og indenfor. Blomsterne plukkede jeg selv, som I måske så her (det kan anbefales). Desværre var vejret ikke så godt som forventet, men vi nåede da at sidde lidt udenfor på terrassen inden himlen åbnede sig.
De efterfølgende dage brugte vi med vores familie fra Italien, som jo var kommet hele vejen fra Rom. Det var fantastisk at se dem igen, omend jeg havde ret svært ved at sige farvel.
Det er som sådan ikke noget jeg tænker over til hverdag, men når vi endelig ser hinanden, bliver jeg mindet om hvor svært det faktisk er, at bo så langt væk fra sin tætte familie. Heldigvis er vi så ret gode til at få det bedste ud af det, når vi så ses.
Dagen gik stærkt, og selvom der også var nogle praktiske ting, der skulle holdes styr på undervejs, hyggede alle sig. Jeg er dog også glad for at være på den anden side. Nu kan vi kigge frem mod ferie, som forhåbentligt bliver med lidt mere ro på.
Tak for alle jeres søde beskeder til Nola rundt omkring. Det varmer! ❤️
PSST… Jeg er meget aktiv på andre sociale kanaler, hvis du er til små glimt fra familielivet på Islands Brygge med min mand og to børn?
Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til min podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige.
