Det her indlæg kommer nok til at dele vandene lidt. Ligesom så meget andet. Men når det er noget, der er meget oppe i tiden, så ser jeg det som en naturlig ting at blogge om. Fra et mere jordnært perspektiv, hvor vi i fælleskab kan dele vores holdninger. For dem er der mange af, når man taler om plastikkirurgi (egentlig et vildt træls ord, der allerede anfægter det er noget negativtladet).
Jeg kan lige så godt være ærlig, selvom jeg egentlig ikke har lyst til at skilte med det, men jeg ønsker engang i fremtiden at få en brystoperation. Ikke en, der skal gøre min bryster større, men blot en der skal løfte dem. Måske skal der lidt fylde til for at give det bedste resultat. Det ved jeg endnu ikke før jeg har talt med en ekspert. Jeg har dog ikke bestilt tid og ved heller ikke om det bliver i 2015 det sker, men det er sikkert at det kommer til at ske inden for de næste par år. Så tænker flere af jer måske sikkert, at det har jeg ikke brug for, at det dækker over en usikkerhed eller at det er direkte åndssvagt. Hvilket jeg respekterer. Men en fødsel gavner de færreste bryster og der er ikke nogen mulighed for at træne dem tilbage til før. Jeg ved, at jeg vil blive langt mere glad, hvis de fik et løft. Helt vildt overfladisk, men når man har svært ved at fylde bh’er ud og man ikke har lyst til at hoppe i badetøj længere, så er det ikke rart. Jeg kan godt tage en pushup på og det ser okay ud, men det er også det eneste, der tilnærmelsesvis kan gøre det pænere.
På den anden side synes jeg faktisk det er lidt overfladisk og at der generelt er sket et boom i skønhedsoperationer, der i mange tilfælde slet ikke er nødvendige. Flere og flere får lavet bryster, næse, botox inden de er 25 år og listen fortsætter. Der kommer hele tiden nye ting til og man kan altid forskønne sig. I vores forældres tid levede de blot med tyngdeloven, da det var en del af dét at få et barn og blive ældre. Nu skal vi “fikse” alt hvad der fikses kan. Er vi utilfredse med vores læber, får vi dem fyldt ud. Vores negle pyntes, håret får extensions, vi skal spraytanes brunere, tænderne skal rettes og bleges, og vi bliver dagligt bombaderet med billeder af den “perfekte” kvindekrop, der ofte får os til at længes efter noget andet end det vi er født med. Selvom jeg er 28 år, kan jeg godt falde i beundringsfælden. Jeg er ikke der, hvor det påvirker mig negativt, men det giver mig lyst til at træne mere og drømme mig til andre tilstande uden jeg tænker over det. Jeg tror vitterligt det er svært at undgå i vores tid og det er også okay, så længe det ikke resulterer i destruktive tanker og dårligt selvbillede.
