Først og fremmest. Det er den 31. januar! Det skal på sin vis fejres, da det jo betyder at verdens længste måned er ovre.. Det har nærmest været januar i flere måneder. Sådan føles det i alle tilfælde, og det er endda selvom det startede på en helt anden måde. Kan I huske min begejstring?
Inden jeg dykker ned i mit lunkne humør, vil jeg lige minde jer om at det i dag er sidste dag I kan handle hos MORRO, hvor I sparer 20 % på ALT (både nye varer og nedsatte varer) med koden danica2019. I kan se min ansigtsrutine her, hvor jeg deler alle de produkter, jeg elsker og bruger hver dag. Og tak fordi I har taget så godt imod det. I lagde helt seriøst webshoppen ned på én dag, men der er heldigvis fyldt godt op igen. Af Amazing Space, Pai Skincare, Xellence etc. Det er muligvis også én af de bedste rabatkoder nogensinde her på domænet.
Om at gå i vinterhi og gabe over for meget
Nu tilbage til den følelse jeg har båret rundt på i nogle uger, men som alligevel er genkendelig for mig, da jeg også havde den i efteråret. Følelsen af ikke at magte noget. Følelsen af at kunne sove hele tiden. Følelsen af der er alt for mange opgaver til jeg kan rumme det.
Meget normalt, når det er januar og vinter, tænker jeg, men alligevel noget jeg gerne vil ændre på. Jeg ved nemlig godt, at det bunder i mindre gode madvaner, for lidt søvn (og det er faktisk ikke Nolas skyld – jeg går simpelthen for sent i seng de fleste dage pga. arbejde), at jeg ikke prioriterer min yoga og månedlig massage og at jeg er blevet dårlig til at sige NEJ.
Kunsten at sige nej og finde tilbage til det gode sted
Jeg skrev nemlig det her indlæg for noget tid tilbage, ala Svend Brinkmann, som hjalp mig enormt meget, da jeg havde samme følelse. I bund og grund handler det om at sige NEJ og ikke takke ja til ting man inderst inde ikke gider eller orker. Vennetjenester og ting i den gode sags tjeneste kan være fint, men pludselig kan man være lagt ned af selvsamme.
Jeg glemmer simpelthen at lade op. Hvis jeg ikke er sammen med børnene, så arbejder jeg. Hvis jeg ikke arbejder, så rydder jeg op eller organiserer. Fælleskalender, legegrupper, aftaler, familiebesøg, handle ind, lave mad. You name it. Min kalender er presset, og jeg vil det hele på den halve tid. Jeg vil være på forkant med arbejdet, have min mailindbakke i bund hver dag, være aktiv på blog, Instagram for ikke at tale om vores podcast, som jeg bruger rigtig meget tid på hver eneste uge.
Samtidigt vil jeg gerne være en nærværende mor med overskud. Der kan bage kage impulsivt, fordi Sylvester gerne vil. Der kan byde folk på kaffe eller gå til mødregruppe hver uge. Jeg vil også gerne gå lange ture hver dag, så jeg får en masse skridt i benene. To gange om ugen vil jeg gerne løbe siden af yoga, som endda skal passe ind i Rasmus’ skiftende vagter. Århhh… mange ting på kort tid!
Jeg vil gerne netværke og være social med kollegaer. Jeg vil ind på kontoret hos Boom Agency, tage billeder med min fotograf og deltage i relevante kundemøder. Det er vigtigt for mit foretagende, og derfor noget jeg (også) gerne vil.
Jeg har ikke stress, som i overhovedet ikke, men jeg føler mig stresset. Det er okay i en kortere periode. Vi er trods alt en familie på fire, og det er de fleste arbejdende forældre nok, men jeg skal finde min vej i alt det her, hvor jeg lærer at navigere på ny. Hvor jeg ikke tager jobs ind jeg ikke kan nå eller hvor jeg ikke spilder min tid på irrelevante ting. Hvor jeg involverer mig 100 % i ALT det jeg gør, og hvor der igen er plads til impulsive aktiviteter.
Der er mange, der misunder folk for at kunne udrette meget på kort tid. Jeg har det helt omvendt. Jeg misunder mennesker, der er rolige og som tager sig god tid til alt. Hvor kalenderen er åben, hvor barslen bare er stille og rar, hvor en gåtur kan være en slentren og hvor der er plads til impulsive aftaler. Det skal nok vende, og jeg skal nok finde mit gode ståsted igen, men indtil da vil jeg anerkende, at det er okay at være træt, det er okay at aflyse, det er okay at gå i hi og det er helt okay at udskyde de ting, der kan udskydes.
Jeg vil dog bruge de kommende måneder på at genfinde den gode og grønne mad, der gør mig glad (og jeg starter her), de rare aftaler, den gode mavefornemmelse, afkobling og troen på alt er præcis som det skal være. Jeg lægger allerede ud søndag, hvor jeg hapser Sylvester i flere timer, hvor vi bare skal hygge. Ham og mig. Min store dreng. Derefter vil jeg dykke ned i alle mine rare beuatysager, som på ovenstående billede, og forkæle mig selv med hjemmespa. Det lyder da som en god plan, ikke?
Kan I genkende ovenstående følelse? Kan I også gabe over for meget, hvor det først går op for jer, når I står i aftaler og forpligtelser helt op til halsen?
Fik du mon nogensinde læst om min erfaring tandblegning og hvorfor jeg elsker det? Eller hvad med indlægget, hvor jeg viser mine favorit skønhedsredskaber frem, som faktisk gør en stor forskel?
