Det kan være ret svært at finde tid til computeren de her dage, hvilket jeg tænker I naturligvis godt forstår. Når vores lille pige endelig sover et lidt længere stræk om dagen, hvilket ikke sker så ofte endnu (vi skal som regel stå og vugge hende, da hun ellers vågner hurtigt igen), plejer jeg at få ordnet nogle praktiske ting.
Derudover har vi simpelthen haft så mange tider på hospitalet. Først til hørescreening og hælprøve. Derefter endnu en hørescreening, da den første ikke gik igennem og senest i dag til Copenhagen Baby Heart scanning, som forresten er et fantastisk tiltag. Derudover har vi haft besøg af sundhedsplejersken to gange, familiehygge over flere dage ligesom vi skal til zoneterapi med Nola i morgen.
Hørescreening, hælprøve og scanning
Sylvester er oveni alt det her startet på sit fritidshjem, hvor han skal gå indtil han starter i skole til august. Det har resulteret i møder i institutionen, ligesom vi har skulle tage stilling til om han skulle gå i folkeskole eller friskole. For ikke at tale om de 500 fridage, hvor man pludselig har to børn hjemme, og for det ikke er løgn går han også til svømning hver søndag.
De første 14 dage har altså ikke været så afslappende, som jeg havde forestillet mig. Jeg var nok bare lidt naiv fra første gang, da man selvfølgelig ikke kan få samme start med en baby, når man har et barn i forvejen.
Min barsel, Rasmus’ barsel og hvad nu?
Vi er desuden ved at kunne se enden på Rasmus’ barsel. Ikke at jeg har lyst, men hverdagen skal jo igang igen, og jeg skal gøre mig mine egne erfaringer, når jeg har to børn alene. Jeg ved endnu ikke hvordan jeg skal få Sylvester ud af døren tidligt, når jeg har en baby, der samtidigt skal vækkes, gøres klar, spises af og jeg samtidigt skal pumpe ud. Men det skal nok gå, og jeg er sikker på vi hurtigt får en rutine.
Nola er dog fantastisk, og til trods for minus på søvnkontoen (i nat var altså ekstra slem), så går det godt. Vi er meget mere rolige denne gang. Hvis bare man kunne få den ro første gang, når man kun har et barn at se til. Hun trives, tager godt på, vokser ud af alt sit tøj, kan ligge på maven og løfte sit hoved og er begyndt at smile en hel del. Jeg ved dog endnu ikke om det er bevidst, men det kommer altid af de samme ting. Den der får hende til at smile allermest er selvfølgelig Sylvester. Vi andre kan prøve i en halv time uden reaktion, hvor han bare skal kigge på hende en enkelt gang. Det er imponerende, hvordan de allerede i den størrelse kan fornemme at børn er meget sjovere end os voksne.
Blot en lille status fra livet som mor til to. Det er hårdt og fantastisk på én og samme tid, og jeg er så glad for vi i sin tid valgte at prøve at få et barn til. Nu kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden. Der kommer forresten en fødselsberetning en af dagene, så husk at kig forbi.
Nyd jeres tirsdag og det gode vejr!
PSST… Jeg er meget aktiv på andre sociale kanaler, hvis du er til små glimt fra familielivet på Islands Brygge med min mand og to børn?
Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til mit podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige
Skriv en kommentar