Først og fremmest. I skal alle have et stort tak for alle jeres beskeder, kommentarer og lykkeønskninger i går og i dag. Det var ret så overvældende. Mest af alt er det fantastisk ikke at skulle “skjule” det længere. Det er jeg generelt ikke særlig god til, og jeg vil langt hellere spille med åbne kort, så folk ved, hvad der foregår i mit liv.
Derudover er det skønt, at så mange af jer også enten allerede er gravide, prøver eller er i overvejelsesfasen. For ikke at tale om dem, der bevidst har valgt børn fra. Det har jeg stor respekt for. Så længe man følger sin mavefornemmelse.
Der var oprindeligt én ting, der holdte mig fra at dele det herinde. Eller i hvert fald lysten. Det er ikke altid sjovt at dele sin lykke, når andre mennesker kæmper med selvsamme. Det er nemlig ikke en selvfølge at få børn og på ingen måder noget man bare lige gør.
Mange prøver i lang tid og en del ender også i fertilitetsbehandling. Det kender jeg flere der har været igennem – heldigvis med et lykkeligt udfald.
Derfor er det stadigvæk uretfærdigt, og jeg forstår godt, hvorfor de mennesker, der gennemlever det, kan have svært ved at glædes på andre gravides vegne. Jeg kan huske da jeg aborterede tilbage i 2011, at jeg syntes det hele var uretfærdigt, og jeg forstod slet ikke meningen med det, så jeg kan godt sætte mig ind i den følelse.
Jeg gad egentlig godt dele nogle af de historier herinde – om det er et fertilitetsbehandlingsforløb, en hård fødsel eller nogen, der også har gennemlevet en abort. Det kan også være en solstrålehistorie, hvor tingene alligevel endte lige præcis som de skulle. Alle historier er velkomne, så hvis nogen har lyst til at dele deres helt anonymt, må I endelig skrive til mig på dc@danicachloe.dk.
For lige at vende tilbage til min egen situation, er jeg netop hjemvendt fra en tryghedsscanning. Det gjorde vi også med Sylvester, da man kan være ret så usikker det første stykke tid. Jeg fik min første scanning i uge 6, hvor man kun kan se hjerteblink, og så igen i dag, hvor jeg er 10 uger henne. Her kunne man heldigvis se lidt mere, og det gik virkelig godt, men jeg er altid nervøs inden.
Derudover tæller jeg dagene til ferie. Det var vigtigt for mig lige at få lidt tryghed inden vi skal tilbringe 7 dage i et andet land. Jeg trænger virkelig til at koble af og lave så lidt som muligt. Graviditeten forløber godt, men overskuddet er absolut lavt. Det betyder desværre også at jeg har lagt yoga på hylden for en tid, ligesom at jeg udelukkende lever af brød, peanutbutter og bananer.
Min hud skaber sig helt vildt pga. af hormonerne, men det er altsammen småting. Jeg får nok ikke den der overskudsgraviditet, som jeg havde håbet på, hvor jeg er i super form undervejs, men gør man nogensinde det? ? Jeg vil gøre en indsats, men det ender nok ala noget som sidst. #hej20kiloogurenhud
Igen stort tak for jeres mange beskeder. Jeg vil smutte i IKEA med min mor og købe lidt småting til hjemmet.
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.
Jeg har en veninde, der har forsøgt at blive gravid i et års tid. Hun ved, at hun har svært ved det, da hun lider af nogle ting, der gør det kompliceret – så da hun først fik min nyhed at vide som en af de første, blev hun også lige lidt overvældet og var nødt til at trække sig. Men hun kan heldigvis sagtens unde andre lykken og så siger hun fra på en pæn måde, hvis det lige bliver for meget for hende, når jeg snakker med hende om det. Hun var dog også hurtig til at spørge… Læs mere »
Det er bare naturen som du siger, men man vil helst heller ikke virke anstrengende, når andre kæmper. Jeg prøver at navigere rundt i det, men synes det er lidt svært, når man prøver at tage så meget hensyn.
Og sikke en skøn veninde du har. Hun lyder som en keeper ❤️