I sidste uge kunne vi fejre bryllupsdag med alt hvad det indebar. Vi nåede godt nok “kun” ud i nogle timer, og faktisk bare til en burger og lemonade, men det var mere end fint. Tosomhed er altafgørende, og vi nåede at snakke om alt mellem himmel og jord.
Vi fik i hvert fald talt om ægteskabet. Både det faktum, at det ikke føles som om der er gået tre år (og så alligevel), men også hvordan vi har udviklet os individuelt og sammen. Er der en forskel på os før vi blev gift og så her tre år efter? Det er der nok. Ikke at det nødvendigvis har noget med ægteskabet at gøre.
Vi har bare udviklet os som mennesker, og det har formet vores forhold på ny. Til det stærkere vil jeg mene, selvom barn nummer to også har udfordret os lidt (okay, meget..). Jeg har tidligere sat ord på det her, da vi fejrede to års bryllupsdag.
Jeg elsker at være gift. Eller jeg tænker ikke så meget over det i det daglige, men når jeg gør bliver jeg glad. Det var en stor dag for os. Også selvom jeg synes vores bryllup blegner lidt siden af alle de eventyrlige af slagsen, jeg ser for tiden.
Vores var småt og simpelt. Og budgetvenlig (I kan se hvor meget vi endte med at bruge her). Men jeg føler alligevel ikke vi gav afkald på noget. Alt var som vi drømte om. Jeg vil nok gøre nogle få ting anderledes i dag, men det handler lige så meget om tiden og at vores smag har ændret sig. I det store billede er det jo også ganske ubetydeligt.
Alligevel vil jeg ønske vi havde prioriteret nogle fridage efterfølgende. Vores søndag blev brugt på oprydning og rengøring, og mandag var vi tilbage på arbejde igen. Ikke super romantisk.
Det tog mig en uge at komme ovenpå igen, og jeg havde nærmest bryllupsblues, fordi jeg ikke fik lov at nyde tilstanden mere end den ene lørdag. Derudover tog vi først på bryllupsrejse et par måneder efter, og med Sylvester, så meget romantik var der nok ikke.
Men det er ligemeget nu. Vi fik hinanden. Selvom vi allerede havde det til at starte med. Det blev bare mere officielt. Og gudskelov. Det kom virkelig bag på mig, hvor stor en dag det er og hvor meget det betyder. Ikke mindst alle de følelser, der bare får frit løb.
Og det gælder også alle de mennesker, der deltager. Jeg elsker bryllupper og vil ønske jeg kunne få lov til at deltage i mange flere. Det er seriøst de bedste fester, der findes.
Jeg har også været i arkiverne og finde nogle billeder. Jeg mindes godt nok, jeg havde flere liggende, men de har måske gemt sig i en anden mappe. I får hermed en bunke minder af nogle af de stunder jeg husker bedst.
Også selvom det hele var meget lidt traditionelt. Og det regnede en hel del. Sidstnævnte var dog så ligegyldigt som noget kunne være <3 Se bare her.
