^ Hospitals/pusletaske HER, babysengetøj HER, katterangle HER og kaninhue på tilbud HER (modtaget i gave i mit samarbejde med Purløg og Persille)
Det er tid til en status på den foregående graviditetsuge. Jeg foretrækker at samle det lidt – mest for min egen skyld, da det er en god måde at reflektere over hvad jeg faktisk har lavet og hvordan det står til.
Jeg ved godt det ikke er alle der læser med herinde, der er gravide. Men jeg håber alligevel det kan give et lille indblik i hvordan en graviditetsuge kan se ud hos mig. Alle kvinder og graviditeter er jo forskellige – heldigvis, men måske I kan bruge et fif eller to eller måske I bare synes det er hyggelig mandagslæsning?
Èn ting er sikkert. Tiden går stærkt og min krop er under pres. Hun fylder mere og mere, og jeg forsøger at kompensere på alle de måder jeg kan. Jeg er faktisk lige kommet hjem fra en times zoneterapi hos Sanselig (læs også mit zoneterapi-indlæg fra i torsdags HER), hvor jeg blev klogere på mig selv nok engang. Lise kunne nemlig godt mærke, at min krop bliver tungere og at jeg har fået flere smerter i lænd og bækken. Som de fleste gravide nu engang gør.
Hun kunne dog også mærke, at mit bækken er skævt, hvilket jeg også døjede med i sidste graviditet og som gjorde fødslen ekstra lang. Om det er genetisk eller noget jeg kan forbedre må tiden vise, men jeg vil gøre mit for det. Derfor er fokus lige nu også på kropsøvelser, holdninger og hvordan jeg behandler min krop bedst. Det lyder måske til tider lidt frelst, men jeg vil gøre i nærheden af ALT for at få et bedre forløb denne gang.
I sidste uge..
.. Var vi på spaophold, hvilket var nogle tiltrængte dage for min krop. Der kommer et særskilt indlæg om det i morgen, men følelsen af at ligge i en varmtvandspool kombineret med Comwells signatur mom-to-be behandling, var guld værd.
.. Var jeg nede forbi Purløg og Persille, som jeg har indgået et samarbejde med. Det er en fantastisk webshop, der har showroom her på Islands Brygge, hvis nu man vil se sagerne live inden man slår til. Der har jeg naturligvis brugt en del tid. Både for at finde ud, hvad man kan få til mor og barn i forløbet, men også for at få en idé om hvad vi har brug for herhjemme. Jeg havde jo en klar idé om hvilken pusletaske vi skulle have (vi havde aldrig én sidst, hvilket vi manglede), men endte med en helt anden, da jeg stod med den i hænderne. I kan se lidt af sagerne på billedet øverst. Og JA! Jeg har tydeligvis en klar farvepalette, som jeg er glad for.. Jeg nyder i alle tilfælde at søge markedet tyndt, læse om de forskellige brands og at bygge redde. Det er ret hyggeligt.
.. Kom jeg lidt igang med yogaen igen. Én gang ugentlig er ikke nok, hvis jeg skal mærke en forskel i forhold til smerter og bevægelighed. Jeg kan komme helt mørbanket og træt til timen og gå derfra lettere og med mere bevægelighed i ledene. Det er nok det, der driller mest i de 9 måneder. Altså smerterne og at man føler sig låst. Jeg vil nødigt have den følelse i kroppen, når jeg går i fødsel.
.. Modtog vi barnevogn, vugge, autostol og andre større ting. Derfor stod hele lørdagen på at samle de mange dele. Eller jeg kiggede mest på og blev glad hver gang vi kom tættere på målet. At få hendes seng ind i soveværelset toppede nok som ugens højdepunkt. Det blev lige pludselig meget mere virkeligt.
.. Fik jeg min første craving. Altså jeg har haft lyst til meget gennem de snart 9 måneder, men ikke på en måde, hvor det ikke kunne vente lidt. I går efter yoga havde jeg dog lyst til pandekager og det skulle være NU. Heldigvis havde vi ingredienserne til det og Rasmus var så sød at bikse det sammen. Aldrig har pandekager smagt SÅ godt.
.. Blev plukveerne flere og værre. Det er også ganske naturligt, men kan hæmme én lidt i de daglige ting man foretager sig.
.. Blev jeg enig med mig selv om jeg skulle tage det mere roligt. Den eneste, der stresser unødvendigt er mig selv og helt uden grund. Jeg skal nyde de sidste uger og huske at livet er andet end mailindbakken, sociale medier, økonomi og deadlines.
Jeg glæder mig allerede til at se hvad indestående uge byder på. Jeg har ikke de store planer, hvilket i og for sig nok er meget godt ?
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.