Min morgen forløb noget ala det her; Nola brokker sig i søvne, men vi aflæser hurtigt hun er sulten. Sylvester kommer hoppende ind i vores seng. Rasmus og jeg er helt kvæstede efter en hård nat. Jeg finder min telefon frem (ja, dårlig vane) og ser en masse Facebook beskeder. “Det er sgu da mærkeligt… Og så på en lørdag?“
Den første besked er et billede af dagens avis, som Julie Elsebeth har været flink at dele med mig. Med os begge midt på forsiden. Jeg panikker først! Altså ja, jeg har medvirket i et interview for nogle dage siden som skulle udgøre en fin (og vigtig) artikel online, men sandsynligheden for den endte i den fysiske avis var nærmest ikke-eksisterende. Men det gjorde den altså, og endda som forsidehistorie, og pludselig var jeg meget vågen.
De andre Facebook beskeder gik på om jeg mon var okay. Søde mennesker havde spottet det rundt omkring og sendt billeder af avisen til mig. Meget betænksomt, da jeg jo tydeligvis ikke er den hurtigste knallert på havnen. Mens jeg har sovet, har en stor del af Danmark drukket kaffe med mine bryster liggende på bordet. Men jeg er okay og heldigvis slet ikke sart.
Grunden til jeg selv påpeger det med bryster, som jo egentlig er fuldstændig harmløst, er fordi andre synes det er grænseoverskridende. Jeg har ikke noget problem med at deltage i en artikel om emnet, som altså slet ikke handler om bryster. Faktisk synes jeg det er ganske vigtigt, når der stadigvæk hersker en kultur, hvor vi dømmer andre. Både mødrene, de gravide, de arbejdsløse, dem med depressioner etc.
Jeg har selv lidt under det, og haft dårlig samvittighed, men jeg er også nået til et punkt, hvor jeg ikke gider de mange fordomme længere. Og derfor medvirker jeg. Både så andre kan se de mange nuancer af morskabet, som der altså ikke findes en rigtig måde at være på, altså mor, men også for min egen skyld. Jeg er ikke perfekt og har også dømt andre i stilhed, når jeg har set noget som stikker ud. Gravide, der ryger, den famøse Babybjørn bæresele (som forresten vist nok er blevet optimeret en hel del sidenhen) og overskudsmødre, der har styr på det hele (for hvordan kan de da det?). I kender det måske fra jer selv?
Men jeg bliver klogere, som jeg også håber andre gør. Der er fandme ikke en rigtig måde at være mor på. Eller gravid på. Eller syg på. Gør, hvad du føler er rigtigt, og del det med verden, hvis du har lyst, og hvis du ikke har lyst, så lad vær. Vi bestemmer heldigvis helt selv.
Til gengæld er jeg helt ustyrlig glad for alle jer, der synes det har gjort en forskel i jeres liv som mor og dertilhørende selvtillid. At flasken pludselig ikke er så svær at hive op foran andre, og at I med stolthed kan vise I ammer/ikke ammer, hjemmepasser/ikke hjemmepasser, får prioriteret jeres mig-tid/ikke prioriterer jeres mig-tid.
De mange Nationen-kommentarer på Facebook vil jeg ikke gå i dybden med. Både fordi Julie-Elsebeth siger det meget bedre end mig lige her, men også fordi jeg ikke orker det. Det rører mig ikke det mindste, hvilket blot vidner om hvor meget mere jeg hviler i rollen denne gang. Også selvom BT vælger et meget lidt flatterende billede af mig med morgenhår og trætte bryster, haha!
Jeg kan heldigvis tage det og synes det er tilpas vigtigt til jeg må ofre mig. Jeg har jo for helvede selv delt det billede med gud og hver mand på Instagram. Det er naturligt og mig i en ganske normal hverdagssituion. Ikke fordi jeg skal vise mit uperfekte liv frem, som jeg nemlig synes er ret så perfekt for tiden, men fordi det jo bare er mig og vi ikke skal tænke så meget over det eller hvad andre synes om os.
Hvis I nu ikke gider bruge 25 kr. på avisen, kan den heldigvis også læses online her. Jeg sagde meget mere end de fik med, som I meeeeegt mere, og jeg forstår ikke helt overskriften på den fysiske avis (men det sælger vel flere af dem), men resten synes jeg er ganske interessant. Og vigtigt.
Nogle bloggere ender i Eurowoman og Costume, og så er der os andre… ? Men jeg gør det altså gerne. Med forsidehistorie, brystpumpe og hele molevitten.
Ha’ en dejlig dag! Jeg vil lunte ned i den nærmeste kiosk og smide 25 kr. for en forside, som jeg seriøst aldrig glemmer igen!
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.
