Så er det altså snart.. Et helt nyt år. Er I klar til 2018? Jeg er en af dem, der altid bliver lidt sentimental, når man skåler det nye år ind. Det er trods alt blevet bedre efter jeg stoppede med at have de vilde nytårsplaner. Det er som om det følsomme bliver forværret jo mere alkohol jeg får indenbords. Kender I det?
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg efterhånden har grædt, når klokken har slået tolv. Over fortiden, gode ting, triste ting og en masse andet. Men løsningen er blot at holde igen med alkoholen og at få et barn. Så er fokus ligesom et andet sted.
I år er vores nytår ret så afslappet. Igen. Rasmus skal på arbejde, da nytårsnat er en af de mest travle for ambulancerne. Han havde fri til jul, og hvis man har det, skal man som regel tage nytår i stedet. Det er fint for os, da det alligevel er julen, der betyder mest.
Sylvester og jeg tager til gengæld over til mine forældre, som jo er hjemme hele december. Her skal vi spise, hygge, skåle i børnechampagne og måske endda holde os vågne til midnat. Det er jeg ikke super god til længere. Sidste år holdte vi det også ved mine forældre, hvor jeg klarede den til kl. 01. Året før var jeg derimod helt alene, da Rasmus arbejdede, mine forældre var i Qatar og Sylvester allerede sov kl. 20. Det blev en aften med sushi, is i sengen og chick flicks på computeren. Muligvis en af de hyggeligste nytårsaftener nogensinde.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke savner at dresse op, drikke champagne og mødes med gode venner, men jeg accepterer også at det ikke kommer til at ske før om flere år igen. Jeg glæder mig dog til i morgen. Vi skal sove hos mine forældre, hvilket betyder vi ikke skal stresse over at skulle hjem midt om natten. Det bedste af det hele er, at jeg er fri for tømmermænd den 1. januar. Jeg elsker at begive mig ud på tur, når resten af verden ligger og sover.
Graviditeten sætter selvfølgelig også en dæmper på festlighederne. Jeg er ikke besværet endnu, men det fylder og jeg bliver hurtigere træt. Hvis jeg er meget aktiv en enkelt dag, skal jeg som minimum bruge en dag herhjemme på at lade op igen. Det er jo smart kroppen siger fra, men man skal også lige lære sine nye grænser at kende. Ellers har jeg det fint. Redebyggeriet har for alvor sat ind selvom vi stadigvæk mangler alle de store ting. Jeg kan bare mærke et behov for at få styr på tingene. Hvad kan vi genbruge af Sylvesters gamle ting, hvor skal det hele stå herhjemme og hvad mangler vi? Og så rydder jeg løbende mærkelige køkkenskabe og skuffer op. Bare fordi.. Pregnancy you know..
For engangs skyld glæder jeg mig også mere til det kommende år end jeg plejer. Mest af alt fordi det pludselig kommer helt vildt tæt på. 3 måneder lyder jo længe, men der er jo nærmest ikke mere end 13-14 uger til. Det går stærkt, og før jeg ved det er hun her. Jeg fatter det nok stadigvæk ikke selv. At vi snart er forældre til to børn. Det er ret vildt!
Husk at kig forbi i morgen – selvom det er den 1. januar. Jeg har fra morgenstunden en 1. januar-guide klar til med de bedste serier, gode tømmermændstips og lækre take-away steder I med fordel kan overveje. Godt nytår. Vi ses i 2018 ?
Hvordan skal I bruge jeres nytårsaften? Til det store nytårsbrag eller til en mindre komsammen? Andre fellow-gravide derude, der tager en slapper?
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.