Kategorier
Opskrift: Mandel Latte Macchiato
Mandel latte! Vi er et kaffeelskende folkefærd. Altså de fleste af os. Selvom jeg kun har drukket kaffe i nogle få år, har jeg ikke været sen til at indhente det fortabte.
LÆS OGSÅ:
ANDRE OPSKRIFTER PÅ SUNDE OG FORFRISKENDE DRIKKE
FÅ OPSKRIFTEN PÅ DEN PERFEKTE APEROL SPRITZ HER
Derfor nyder jeg også dagligt 1-2 kopper. Men min hud, eller krop for den sags skyld, har ikke altid godt af alt den laktose. Jeg foretrækker nemlig min kaffe med mælk, og derfor har jeg tænkt i alternativer, nemlig en mandel latte, inspireret af plantebaserede entusiaster.
Faktisk stødte jeg på en mandel latte første gang på 42 Raw, som er mit foretrukne sunde sted her i København, og siden har vi gjort dem kunsten efter herhjemme.
Mandel Latte Macchiato
Ingredienser
- 1 espressoshot
- 400 ml. mandelmælk
Tilberedelse
- Pisk mandelmælken efter du har varmet den hurtigt, så den skummer let, men sørg for ikke at give den for længe, da det faktisk godt kan skumme for meget.
- Bland den piskede mandelmælk med et espressoshot og hvis du er rigtig god, kan du forsøge at lave et mønster.
- Drys afslutningsvis lidt kanel over.
Kan I se min lidt ligner en svane? Det handler især om fordelingen og teknikken, for ingredienser er der jo ikke mange af i den her mandel latte.
Mandel latte er også velegnet som dessert, da den faktisk mætter mere end man lige tror.God påske og rigtig god fornøjelse, hvis I prøver jer ad med med den simple opskrift på mandel latte.