Søde Kartofler Bøffer: Sprøde, nemme at lave og utrolig lækre. HAPS!

Søde kartofler bøffer. Nemme, sunde og virkelig lækre..

søde kartofler

Jeg er blevet utrolig glad for plantebaserede alternativer til kød, og i den sammenhæng har vi smagt os frem til en virkelig smagfuld opskrift på sprøde søde kartofler bøffer.

Nøj, de er gode! De gør sig også virkelig godt i en hjemmelavet burger, men den opskrift får I i næste uge. Promise!


Find opskriften på bøffer lavet på søde kartofler nedenfor

Hvor mange af jer har prøvet at lave plantebaserede alternativer til traditionelle retter og hvad er jeres erfaring? Nu er det primært min bedre halvdel, der laver mad herhjemme (ja, så heldig er jeg), men det kan til tider være lidt svært at få den rette konsistens og smag.


FÅ ALLE MINE OPSKRIFTER: ALLE MINE LÆKRE VEGETARISKE RETTER


Lige i det her tilfælde har han virkelig ramt plet, og jeg drømmer mig tilbage til sprøde bøffer lavet på søde kartofler, nu hvor sulten lige så stille melder sig. Måske vi skal lave det igen i aften.

søde kartofler

Sylvester var også ret vild med dem og det tyder på vi godt kan eksperimentere endnu mere med plantebaserede alternativer, når nu en snart 4-årig også accepterer det. Vend endelig tilbage, hvis I kaster jer ud i bøffer lavet på søde kartofler. Velbekomme!


Opskrift: Sprøde bøffer lavet på søde kartofler og bønner

Opskriftstype: Aftensmad

Forberedelsestid: 30 min

Bagetid: 20 min

Total tid: 50 min

Antal: 6 store bøffer

Ingredienser til bøfferne lavet på søde kartofler:

  • 1 dåse kidneybønner eller andre bønner
  • 1 stor sød kartoffel
  • 40 g havregryn
  • 1 lille tsk. tørgær
  • 2-3 spsk. ketchup eller hjemmelavet tomatsauce
  • 1 tsk. løgpulver eller 1/4 friskt løg
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 knivspids chilipulver
  • Lidt hot sauce efter behov
  • 2 tsk. havsalt
  • Friskkværnet peber
  • 2 spsk. plantemælk (vi brugte mandelmælk)

søde kartofler

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på ca. 200 grader. Smid bønnerne i en foodprocessor eller mas dem med en gaffel, mens du koger din skrællede søde kartoffel i ca. 15 minutter. Bland derefter den kogte søde kartoffel med plantemælken, så du får en kartoffelmosmasse.
  2. Bland nu kartoffelmosen med de blendede bønner. Tilsæt derefter gær, paprika, løgpulver, hvidløgspulver, spidskommen og ketchup. Rør godt sammen.
  3. Tilsæt nu havregryn og rør sammen igen. Tilføj hot sauce samt chilipulver og smag til. Afslut med salt og peber.
  4. Fordel massen i 6 lige store portioner. Påfør lidt vand på hænderne og rul dem til boller. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Der må gerne være god plads imellem. Pres dem let til bøffer med din håndflade.
  5. Bag bøfferne i ca. 10 minutter, hvorefter du vender dem med en spartel. Bag dem i yderligere 5 minutter og vend dem igen. Giv dem til sidst mellem 2-5 minutter mere indtil de har fået en mørkere farve og er sprøde.
  6. Lad dem køle af og server derefter sammen med tilbehør eller i en hjemmelavet burger. De gør sig også virkelig godt dagen derpå til frokost eller i madpakken.

P.S Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

5 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments