Opskrift: Verdens bedste velkomstdrink

Velkomstdrink

Verdens bedste opskrift på en velkomstdrink med hyldeblomst..

Til mit store arbejdsevent for nogle uger tilbage serverede jeg verdens bedste velkomstdrink med hyldeblomst for alle dem, der kiggede forbi. Den var SÅ god, at jeg nærmest stod limet fast til den flotte dispenser aftenen ud. Den fik heldigvis også mange komplimenter for sin gode friske smag.

Endnu bedre er det, at det er den oplagte velkomstdrink til sommer eller bare alle de fester, som man ynder at holde i løbet af året. Du kan også bruge den til mindre forsamlinger, hvor du gerne vil have en kølig drink, I kan nyde hele aftenen.

Fordi det er så smuk en velkomstdrink, som forresten også fungerer glimrende som en helaftensdrinks, var den også værdig til bloggen. Opskriften får du nedenfor.

Hvem har ikke stået i sidste sekund og manglet den perfekte opskrift på en velkomstdrink? Især den slags, der gør sig godt til sommer og med smagen af hyldeblomst? Jeg tænker også den vil gøre sig godt til nytår, når alle dine gæster kigger forbi.

Her får du en nem opskrift på velkomstdrink med hyldeblomst

Velkomstdrink til sommer

De flotte krystalglas fåes her til KUN 33 kr. stk.

Der var nok til 20-30 mennesker + det løse i drinksdispenseren, som kan rumme 5 liter. Du skal derfor tilpasse opskriften til de antal gæster du forventer. Med mindre det skal være en helaftenscocktail.

I så fald kan du sagtens følge nedenstående opskrift. Smag til løbende, så du rammer den helt perfekte kombination af sødt og friskt. Skulle I være flere eller færre til din fest, så ret endelig i antallet nedenfor, så ingredienslisten passer lige præcis til dig.

Opskrift ikon

Verdens bedste velkomstdrink

4 fra 50 stemmer
Servings: 20
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 2 flasker hyldeblomstkoncentrat (0,5 l flaske)
  • 2 flasker danskvand (1,5 l flaske)
  • ½ dl rørsukker
  • 3 flasker god hvidvin
  • 1 bakke hindbær
  • frisk mynte
  • isterninger
  • udskåret appelsin, grape, citron eller lime

Tilberedelse

  • Skær frugten ud i skiver og bland alle ingredienser sammen ca. 15 minutter før din fest starter.
  • Tilsæt isterninger til din velkomstdrink ca. 5 minutter inden gæsterne ankommer.
Velkomstdrink til fødselsdag

OBS: Vi købte Hyldeblomstkoncentrat i Super Brugsen. Det er vigtigt du køber den slags, der ikke er drikkeklar, men som skal fortyndes. Jeg kan anbefale Coops Økologiske Hyldeblomstdrik.

Som alt andet, så husk at smag til undervejs, da det kan være du foretrækker den enten mere eller mindre smagfuld end min opskrift.

Den lækre velkomstdrink kan holde sig lækker i flere timer. Den var i hvert fald et hit blandt gæsterne her og kan i den grad anbefales til både sommer, nytår, dåbsfesten, bryllupper, julefrokoster eller hvilken som helst anden fest, du planlægger at holde

Læs også:

Det perfekte tapasbord, der passer perfekt til din velkomstdrink

Server den i den pæne cocktailsdispenser og folk kan tage for sig hele aften. Cocktaildispenseren kan købes lige her, og de her fine krystalglas er herfra. De passer begge perfekt til den lækre drink. Velbekomme og ha’ en god fest! 

Har du prøvet min opskrift på den lækre, nemme og velsmagende velkomstdrink?

PSST… Jeg er meget aktiv på andre sociale kanaler, hvis du er til små glimt fra familielivet på Islands Brygge med karriere og to børn?

Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til min podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige. Ses vi?

Del indlægget

29 kommentarer

  1. Det lyder rigtig lækkert. Det vil jeg helt sikkert lave som velkomstedrink til mine gæster. Men 2 flasker hyldeblomstkoncentrat og 2 flasker danskvand – hvor meget indeholder de flasker??

    • Det var to halvanden liters danskvand og koncentratet fylder du blot i efter behov. I mit tilfælde var det små flasker, men jeg kan ikke huske præcis, hvor meget der var i. Smag til undervejs, men den kan sagtens klare en masse. Det er jo 5 liter man får 🙂

  2. Det gad jeg også godt vide 🙂 Altså hvor meget dansk vand og hvor meget hyldeblomst.

    Jeg har lige købt drinksbeholderei i Imerco. Den fåes i 2 størrelser 🙂

  3. den lyder rigtig god
    men jeg kan ikke få opskrift til at passe med 5liter
    3 flasker hvid vin -> 0,75*3 =2,25L
    2 halvanden L danskvand -> 1,5*2=3L
    2 små flasker Hyldeblomstkoncentrat -> ca. 0,5*2 =1L
    det bliver jo 6,25L hvis opskriften passer skal det bruges en 8L drinksdispenseren

    • Nu er det ved at være flere år siden, men det vigtigste er at du smager til hele tiden 🙂 Så mængderne skal du bare tilpasse dig selv. Jeg mindes også der findes 8 L og 10 L dispenser man måske kan bruge i stedet? Og ellers skær ned på danskvand og hyldeblomst. Det kan jo også være man vil have masser af isterninger i og så er en 8 eller 10 L måske en bedre idé?

  4. Hej, nu er det godt nok et år siden du skrev det her post, men håber du stadig får tid til at svare 🙂 Jeg har hørt at bobler (danskvand osv) ikke er godt, fordi de hurtigt bliver flade. Hvad var din oplevelse af det?
    Mange hilsner Maja

    • Jeg har altid tid til at svare ❤️

      Vi oplevede overhovedet ikke den blev flad. Især ikke når der er så mange ingredienser i. Til gengæld plejer den jo også at blive drukket ret hurtigt, da det smager så godt, så måske det er derfor?

  5. Hej

    Hvor tidligt kan drikken laves inden den skal serveres? Vi påtænker nemlig at servere den til vores bryllup

    Venlig hilsen

    Stephanie

    • Gerne så kort tid inden som muligt. Men ellers vil I sagtens kunne lave alt det praktiske aftenen forinden, og så putte den friske frugt og hælde isterninger i lige inden det skal serveres. På den måde sparer I tid.

      Ha’ et fantastisk bryllup ❤️

  6. Jeg overvejer virkelig at lave denne velkomstdrink til min fødselsdag. :-)! Den lyder SÅ god!
    Du skriver din dispenser er 5 liter, men linker til en på 8 liter. Jeg har selv en dispenser på 5 liter, så vil jeg bare kunne bruge din opskrift eller passer den til en 8 liters? 🙂
    Jeg håber du har tid til at svare, da jeg kan se jeg har fundet et lidt ældre indlæg 🙂
    Mvh Johanne

    • Den på billedet er 5-liters. Jeg linkede blot til den anden, der var tilgængelig på det tidspunkt.

      Så du bruger bare den du har. Glæd dig! Den er et hit blandt alle gæster.

  7. Lyder som en lækker drink, den må jeg prøve!. Når du skriver hyldeblomstkoncentrat mener du så hyledeblomst sirup eller en hyldeblomst læskedrik??

    • Jeg mener hyldeblomst læskedrik, som man kan blande op til hyldeblomst saft. Men det andet kan sikkert også gå. Bare man smager til undervejs.

  8. Hola smukke.

    Altså, mega lækker opskrift, lyder det til… men lige et lille spørgsmål….. 2 flasker dansk vand? – 2 l flasker? Eller 1 1/2 l flasker? De findes jo i mange forskellige og den typiske er vel egentlig 2 l i dansk vand..

    Skal lave den imorgen, håber på svar !.???

    • Jeg er SÅ ked af jeg først svarer nu. Fik du brugt opskriften?.

      Jeg mindes det var 2 liters flasker, men altid smag til. Det er jo forskelligt hvor stærk/mild folk ønsker det. Hellere lidt ad gangen end at hælde det hele i på én gang.

  9. Vi har lavet denne til et bryllup med twist fra Grønland (kvan, bær) Med forskellige citrusfrugter – vi blev berømte og vi blev nødt til at lave en dobbelt til resten af aftenen. Tak for opskriften.

    • Jeg har ikke prøvet, men det er da et forsøg værd? Så vil jeg nok bare bruge en god alkoholfrivin i stedet. Der er efterhånden mange gode på markedet ?

  10. Super lækker drik. Vi testede den til min fødselsdag den 6 og nu gå vi Big scale til datterens 18 års fødselsdag. Tvister lige med lidt vodka🤩

  11. Dejlige billeder fra Jeres bryllup 💕 Tillykke med kærligheden 💕
    Jeg tænkte at jeg ville prøve at lave som velkomstdrink, men som en alkoholfri udgave. Tænker at jeg bare køber en alkoholfri hvidvin…
    Men hvor meget mynte og citrusfrugter har du brugt til opskriften… bare ca.
    Mvh. Linda

    • Tusind tak og dejligt du kunne bruge den 😍

      Jeg købte bare en myntepakke i Brugsen og citrusfrugter fyldte jeg godt i. Jo flere det bedre. Det både pynter og giver smag. Så jeg brugte ikke en bestemt mængde, men bare på gefühl.

4 from 50 votes (50 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering