Opskrift: Verdens bedste velkomstdrink

 

Velkomstdrink

Verdens bedste opskrift på en velkomstdrink med hyldeblomst..

Til mit store arbejdsevent for nogle uger tilbage serverede jeg verdens bedste velkomstdrink med hyldeblomst for alle dem, der kiggede forbi. Den var SÅ god, at jeg nærmest stod limet fast til den flotte dispenser aftenen ud. Den fik heldigvis også mange komplimenter for sin gode friske smag.

Endnu bedre er det, at det er den oplagte velkomstdrink til sommer eller bare alle de fester, som man ynder at holde i løbet af året. Du kan også bruge den til mindre forsamlinger, hvor du gerne vil have en kølig drink, I kan nyde hele aftenen.

Fordi det er så smuk en velkomstdrink, som forresten også fungerer glimrende som en helaftensdrinks, var den også værdig til bloggen. Opskriften får du nedenfor.

Hvem har ikke stået i sidste sekund og manglet den perfekte opskrift på en velkomstdrink? Især den slags, der gør sig godt til sommer og med smagen af hyldeblomst? Jeg tænker også den vil gøre sig godt til nytår, når alle dine gæster kigger forbi.

Her får du en nem opskrift på velkomstdrink med hyldeblomst

Velkomstdrink til sommer

De flotte krystalglas fåes her til KUN 40 kr. stk.

Der var nok til 20-30 mennesker + det løse i drinksdispenseren, som kan rumme 5 liter. Du skal derfor tilpasse opskriften til de antal gæster du forventer. Med mindre det skal være en helaftenscocktail.

I så fald kan du sagtens følge nedenstående opskrift. Smag til løbende, så du rammer den helt perfekte kombination af sødt og friskt. Skulle I være flere eller færre til din fest, så ret endelig i antallet nedenfor, så ingredienslisten passer lige præcis til dig.

Opskrift ikon

Verdens bedste velkomstdrink

3,94 fra 45 stemmer
Antal: 20
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 2 flasker hyldeblomstkoncentrat (0,5 l flaske)
  • 2 flasker danskvand (1,5 l flaske)
  • ½ dl rørsukker
  • 3 flasker god hvidvin
  • 1 bakke hindbær
  • frisk mynte
  • isterninger
  • udskåret appelsin, grape, citron eller lime

Tilberedelse

  • Skær frugten ud i skiver og bland alle ingredienser sammen ca. 15 minutter før din fest starter.
  • Tilsæt isterninger til din velkomstdrink ca. 5 minutter inden gæsterne ankommer.
Velkomstdrink til fødselsdag

OBS: Vi købte Hyldeblomstkoncentrat i Super Brugsen. Det er vigtigt du køber den slags, der ikke er drikkeklar, men som skal fortyndes. Jeg kan anbefale Coops Økologiske Hyldeblomstdrik.

Som alt andet, så husk at smag til undervejs, da det kan være du foretrækker den enten mere eller mindre smagfuld end min opskrift.

Den lækre velkomstdrink kan holde sig lækker i flere timer. Den var i hvert fald et hit blandt gæsterne her og kan i den grad anbefales til både sommer, nytår, dåbsfesten, bryllupper, julefrokoster eller hvilken som helst anden fest, du planlægger at holde

Læs også:

Det perfekte tapasbord, der passer perfekt til din velkomstdrink

Server den i den pæne cocktailsdispenser og folk kan tage for sig hele aften. Cocktaildispenseren kan købes lige her, og de her fine krystalglas er herfra. De passer begge perfekt til den lækre drink. Velbekomme og ha’ en god fest! 

Har du prøvet min opskrift på den lækre, nemme og velsmagende velkomstdrink?

PSST… Jeg er meget aktiv på andre sociale kanaler, hvis du er til små glimt fra familielivet på Islands Brygge med karriere og to børn?

Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til min podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige. Ses vi?

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

29 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments