Aperol Spritz opskrift og sommerens fest

 

Aperol Spritz

Her får du den mest simple og lækre opskrift på Aperol 

En opskrift på Aperol Spritz, når det er bedst. Det er ved at være sæson for sommerfester – uanset vejret. Jeg elsker i hvert fald festerne om sommeren.

Især hvis det indebærer en chill playliste, god og let tapas, udendørshygge til midnat og ikke mindst Aperol Spritz. Aperol er nemlig den ultimative sommerdrink, og jeg bliver virkelig aldrig træt af det.

Aperol Spritz
Aperol Spritz

Opskriften på Aperol Spritz får I nedenfor

I sidste weekend havde vi inviteret nogle gæster til sommerhygge, drinks og fest på terrassen. Vi var heldige med vejret og endte faktisk med at sidde ude til solen gik ned. Så elsker man altså Danmark lidt højere, når det kan lade sig gøre.

Anledningen var ikke andet end kvalitetstid med gode venner, lækker mad og Aperol ad libitum. Det er nemlig sådan, at Aperol Spritz, udover at være en frisk og smagfuld drink, også er utrolig nem at lave.

Aperol Spritz
Aperol Spritz

Jeg elsker jo simple udveje, der samtidig er en succes, og når man har travlt med alt det andet praktiske til festen, er det rart med en cocktail, der ikke kræver 15 minutters forberedelse i køkkenet.

LÆS OGSÅ:

Få opskriften på verdens bedste velkomstdrink med hyldeblomst her

Aperol Spritz

Gæsterne ankom kl. 18 og jeg havde allerede lavet de første syv Aperol Spritz, så de var klar som aperitifs. Det er jo det Aperol bl.a. kan.

Det er en formidabel starter, og en stor del af den italienske Aperitivo kultur, men er i den grad også egnet som kølig sommerdrinks efterhånden som aftenen skrider frem.

Hermed opskriften på den perfekt sammensatte Aperol Spritz

Opskrift ikon

Aperol Spritz, som de laver den i Italien

5 fra 1 stemme
Antal: 1
Forberedelse2 minutter
Tilberedelse3 minutter
I alt5 minutter

Ingredienser

  • 2 dele Aperol
  • 3 dele Prosecco eller anden mousserende vin
  • 1 del Danskvand
  • 1 håndfuld isterninger
  • 2 skiver appelsin

Tilberedelse

  • Start med at hælde isterningerne i glasset. Jeg brugte de klassiske Aperol glas, men almindelige vinglas kan også gøre det.
  • Tilsæt alle ingredienserne og slut af med appelsinskiver.
  • Tilføj eventuelt et farverigt sugerør og nyd den med det samme. En Aperol Spritz skal gerne drikkes iskold.
Aperol Spritz

Udover Aperol Spritz lavede vi (eller nok nærmere Rasmus) et lækkert sommertapasbord med den lækreste kolde kartoffelsalat, pitapizza, falafler, hummus, lækkert olivenbrød og verdens bedste kanelsneglekage til dessert.

Aperol Spritz

Aftenen sluttede med lune tæpper på terrassen, interessante snakke, 90’er musik og masser af hygge. Jeg kan slet ikke vente til vi igen har mulighed for at holde en lille sommerfest. De bedste fester er altså dem man har derhjemme i selskab med rare mennesker.

Har du prøvet min opskrift på Aperol Spritz, som italienerne laver den?

P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.

Del indlægget
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments