Rødbedesalat med feta, grønkål og mandler: Den skønneste vintersalat

Rødbedesalat: Den skønneste sprøde vintersalat sprængfyldt med nærende sager..

Rødbedesalat med feta, grønkål og mandler: Den skønneste vintersalat 1

Er der sne hos jer? Jeg følger personligt et hav af mennesker, der er vågnet op til en del sne. Selvom jeg trænger til forår, kunne jeg også godt tænke mig lidt sne. Bare lidt.. Alt bliver lysere og når solen samtidigt skinner, er vintertid slet ikke så slemt.

Én af de ting jeg (altid) tyer til om vinteren er rødbedesalat. Det er for mig den ultimative vintersalat og fungerer perfekt som tilbehør til de lidt tungere retter. Suppe, gryderetter, fisk og kød. Dermed ikke sagt man ikke kan lave en rødbedesalat året rundt. Mulighederne er uendelige og man kan jo blot udskifte grønkålen og de andre ting med lettere ingredienser, når vi rammer forår og sommer.

Rødbedesalat med feta, grønkål og mandler: Den skønneste vintersalat 2

Rødbedesalat med feta, grønkål og mandler: Den skønneste vintersalat 3

Jeg har et lidt usundt forhold til rødbede. For det første er det ret billigt at anvende. Både i min slowjuicer, i mine salater, i bagværk, som rødbedehummus og ikke mindst blandet med andre rodfrugter i ovnen. For det andet er det sprængfyldt med fibre, vitaminer og gode næringsstoffer.

Rødbedesalat med feta, grønkål og mandler: Den skønneste vintersalat 4

Salaten kan laves på SÅ mange måder. Heriblandt med forskellige nødder og kerner, æbletern og smagfulde krydderurter. Nedenstående opskrift giver en stor portion til minimum fire mennesker og kan holde sig i køleskabet i en til to dage.

Er I ligesom mig glade for rødbeder og har I nogle tips og tricks til hvordan man ellers kan bruge den fantastiske og sunde grøntsag?

Opskriften på den lækre, sprøde og nærende rødebedesalat får I nedenfor ??
Rødbedesalat med græsk feta, grønkål og mandler: Den skønneste vintersalat
Ingredients
  • 6-8 rødbeder afhængig af størrelsen
  • 1 pakke græsk feta
  • 3 dl finthakket grønkål
  • 50 g ristede mandler
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk olivenolie
Instructions
  1. Skræl rødbederne, skær dem i tern og kog dem i ca. 20 minutter til de er godt møre.
  2. Lad rødbederne køle af og vend dem derefter med grønkål og smuldret feta.
  3. Rist mandlerne på panden kortvarigt og hak dem i mindre stykker. Tilsæt dem i salaten.
  4. Slut af med at tilføje olie og citronsaft. Rør salaten godt sammen og server.
  5. Velbekomme.

Rødbedesalat med feta, grønkål og mandler: Den skønneste vintersalat 5


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments