Vegansk æblecrumble med kanel, mandler og pisket creme

æblecrumble

Æblecrumble opskriften, der er perfekt til efterårshyggen..

Jeg gjorde det! Jeg bagte sørme lige en nem, vil jeg gerne lige påpege, dessert på under en time med alt forarbejde, bagning og kølen af.

Det lyder måske ikke som et større vidunder, men når man har to børn, og også gerne vil trække vejret nogle gange, er det altså stort, når man tager sig tid til at bikse en vegansk æblecrumble sammen.

Læs også:

HER får du opskriften på de nemmeste og lækreste veganske træstammer

Den allerbedste opskrift på snasket kanelsneglekage

Opskriften på min veganske æblecrumble med lækker vaniljecreme er desuden godkendt af husets to mænd, hvorfor jeg tænkte I også skulle have fornøjelsen af at prøve det af. Måske bliver det et lige så stort hit hos jer?

Og hvis man nu generelt er til lækker mad og lige til opskrifter, vil jeg anbefale jer at tjekke Madens Verden ud, der bugner af alt det man har brug for, når sulten melder sig.

æblecrumble

Få opskriften på vegansk æblecrumble nedenfor

Æbler er indbegrebet af efterår for mig. Er det også det hos jer? Farverne, smagen og alsidigheden. Det går jo nærmest til alt. Fra kager og bagværk til salater og gryderetter.

Da jeg læste min bachelor i Aarhus brugte jeg faktisk flere måneder på at skrive en stor hovedopgave om danske æbler. Det handlede om hvordan man kunne gøre dem mere attraktive, så flere ville købe netop de danske fremfor de udenlandske slags. En enormt sjov og spændende proces, hvor jeg blev ret klog på danske æblesorter..

æblecrumble

Opskrift på den lækreste æblecrumble med vaniljecreme 

Opskrift ikon

Vegansk æblecrumble

5 fra 1 stemme
Antal: 8
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt50 minutter

Ingredienser

Æblecrumble

  • 100 g plantemargarine
  • 100 g hvedemel
  • 1 spsk. hvedemel
  • 100 g havregryn
  • 50 g hakkede mandler
  • 50 g rørsukker

Selve bunden

  • 600 g æbler
  • 100 g rørsukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. plantesmør til at smøre fadet

Cremen

  • 1 Cremefine Plantebaseret til piskning
  • 1 tsk. vaniljepulver

Tilberedelse

  • Skær æblerne i tern eller både. Bland dem med kornene fra vaniljestangen samt sukker og placer dem i et smurt ovnfast fad.
  • Bland alle de resterende ingredienser til en crumble. Smuldr dejen sammen til små klumper.
  • Fordel crumble-dejen over æbleblandingen og bag kagen i en 180 °C forvarmet ovn i 25-30 minutter til overfladen er gylden.
  • Lad kagen køle af og server den med den piskede vaniljecreme lavet på Cremefine Plantebaseret og vaniljesukker.

æblecrumble

Lad mig endelig vide, hvis I giver jer i kast med den lækre æblecrumble. Mulighederne er jo mange, og man kan sagtens erstatte æblerne med pære, rabarber eller hvad man nu har i køleskabet. Velbekomme.

Skal du prøve min opskrift på lækker vegansk æblecrumble?

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments