Instagram Swipe: Sådan tilføjer du et link til din Instagram Story

Hvordan linker man på Instagram Story? Sådan gør du..

Hvordan linker man på Instagram Story

Så sent som i dag har jeg fået spørgsmålet af en sød læser, og jeg tror efterhånden det er tyvende gang jeg får det på kort tid, hvilket jeg godt forstår. Man kan nemlig, som I nok allerede har bemærket, tilføje et link til sin Instagram Story, og det er vildt smart. Men hvordan linker man på Instagram Story?


Hvordan linker man på Instagram Story? Sådan får du mulighed for at tilføje et link til din Instagram Story

Det gør det både nemmere for os, der gerne vil dele indhold, men i den grad også læserne, der ikke skal igennem så mange led. De skal sådan set bare swipe op.

Hvordan linker man på Instagram Story

Hvordan linker man på Instagram Story: Jeg opdagede det ved et tilfælde, da Instagram automatisk gjorde det tilgængeligt for flere end blot de verificerede Instagram profiler. Jeg troede i starten blot det var et tilfælde, at jeg havde fået det, men fandt senere ud af at det skyldtes flere forskellige parametre.

LÆS OGSÅ: SÅDAN SEO OPTIMERER DU DIN BLOG

Det er nemlig sådan, at hvis man har tilknyttet sin Instagram til sin Facebook side, og har valgt at få en virksomhedsprofil på Instagram, får man højst sandsynligt linkfunktionen helt automatisk.

Så mit første råd må være, at, hvis du altså er interesseret i at linke til noget specifikt indhold, skal du have tilknyttet din Instagram profil til din Facebook side. Derefter kan du vælge at få en virksomhedsprofil på Instagram. Det vælger du til under Indstillinger.

Hvordan linker man på Instagram Story

Det er generelt at foretrække, da man via en virksomhedsprofil også kan se udvikling i antallet af følgere, demografi, adfærd og andet interessant. Jeg får ofte forespørgsler om at sende de ting over til relevante samarbejdspartnere, så de kan se, hvad de får ud af et samarbejde med mig.

Når du har fået din virksomhedsprofil, og det er ligegyldigt om du har en blog, egen virksomhed eller styrer en kundes Instagramprofil, burde linkfunktionen virke. Når du for eftertiden laver en Instagram Story skulle der gerne dukke en linkfunktion op, hvorefter du kan indsætte præcis det link du ønsker.

Flere steder står der, at man skal have 10.000 følgere for at få den funktion, men jeg følger altså masse, der har den, selvom de har mindre end 10.000 følgere.

Jeg kender også nogle, der stadigvæk ikke kan få det til at virke, trods de har tusindvis af følgere, og det er super ærgerligt, men forhåbentlig får Instagram snart gjort det muligt for alle. Idéen er jo god – så længe man ikke spammer med links til højre og venstre 😉

Et lille tip fra solrige Prag, hvor vi nyder livet og laver absolut så lidt som muligt 🙂


P.S Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

11 kommentarer

  1. Jeg glæder mig også gevaldigt, til den funktion rammer min telefon og min profil 🙂 Jeg har en virksomhedsprofil, men lige lidt hjælper det. Jeg må se det som en øvelse i tålmodighed!

    1. Øv, altså! Det er da helt vildt irriterende og unfair. Jeg ved ikke, hvorfor Instagram ikke bare får rullet det ud til alle. Det andet er bare irriterende 🙂

  2. Nu har jeg også fået virksomhedsprofil, men det virker skisme ikke 😭 nå jeg må væbne mig med tålmodighed. Men tak for indlægget. Skide fint 🙂

    1. Ja, det kunne jeg forstå, men jeg kender alligevel nogle enkelte, der har været heldige at få det tidligere. Mon ikke de åbner op for alle snart? Det vil i hvert fald være mest fair 😊

    1. Nej, det gør det ikke, men man skal åbenbart have 10.000 følgere for at det virker. Forhåbentligt ændrer de det snart 😀