Læserhistorie: Tro på det bedste, og frygt det værste #kræfterikkeforbørn

Reklame / 100% frivilligt arbejde

Foto: Renate Photography

I dag har jeg givet min blog videre til Denise Amanda, som jeg kender gennem Instagram. For nogle år siden fik de nemlig deres livs chok. Midt i ønsket om at udvide familien. Og så blev de endda gravide midt i sygdom med dertilhørende bekymringer.. Læs med nedenfor, når man bliver ramt af kræft som ung og hvordan det kan påvirke det nye liv.

Vil du støtte #kræfterikkeforbørn via SMS? Send Støtte barn (husk mellemrum) til 1277. Det koster 150 kr. per SMS.

Byd velkommen til Denise Amanda og familien

De ord ændrede vores verden, da min kæreste blev syg med leukæmi, for det var det værste. Foruden alle de følelser der fulgte med beskeden, skulle vi allerede inden påbegyndt behandling, tage stilling til om vi havde tænkt os at få børn sammen. I såfald skulle vi køre en tur på Rigshospitalet og fryse en portion haletudser ned. Vi blev enige om at den sikkerhed måtte vi have, og alt imens min kæreste havde drop i armen og hovedet fyldt med tanker og bekymringer, kørte vi ind og fyldte vores lille fryseplads op. 

Vi kunne skrive en lang bog om hele forløbet men springer otte lange måneder frem, hvor vi var kommet ud på den anden side efter et kræftforløb, som var kommet ind i vores liv med chok, forfærdelse, ubehag, uforståenhed, følelsen af uretfærdighed og en masse kærlighed ind imellem det hele. I mange måneder havde min kæreste kæmpet en kamp for, at nå det lille lys i horisonten før leumæmien fik overtaget, og heldigvis lykkedes det efter en vej med både bump, bakker og bjerge. Men lige der på den anden side, mindre end to måneder efter den færdige behandling, ventede en ny turbulent tid i uvished, da vi fandt ud af, at jeg var gravid, og de tre måneder som skulle være gået før medicinen var ude af hans krop, var ikke nået.

Det specielle her var, at min kæreste ikke fik kemo, men en helt ny behandling, som var blevet frigivet kun to måneder før han blev syg. Det betød samtidig, at det her var en situation, som hverken læger eller vi kendte eventuelle risici omkring. I en periode som føltes længere end den var, vidste vi ikke om det ville være med ro i maven, at vi kunne glæde os over et kommende forældreskab. Vi havde gode snakke omkring situationen, og drøftede forskellige bange anelser, som dukkede op. Kunne vi risikere at få et barn, som på den ene eller anden måde var blevet påvirket af de stærke doser medicin? Ville vi så leve med den risiko og følge graviditeten til ende, eller skulle vi træffe et ubeskrivelig hårdt valg, og slutte graviditeten med vished om, at vi måske sluttede livet på et sundt barn før dets liv overhovedet var begyndt?

Efter lægernes undersøgelser af lignende situationer i andre lande, samt konsultation med medicinfirmaet, ringede lægen fra kræftafdelingen midt i vores eventyr i Australien. Lige der på en solrig dag kom den lettende nyhed, som viste sig at være vores håb om at tro på det bedste. Vi skulle ikke være nervøse, vi skulle få det barn sagde hun, og “tillykke”. Det gjorde hele vores ferie til det bedste eventyr vi har været på. Følelserne skulle lige falde på plads, og vi forstod nu endeligt, at vi kunne glæde os over, at skulle være forældre til sommer. 

Heldigvis fik lægerne ret. I dag har vi en sund og rask pige med navnet Sia, som har en helt særlig fortælling. Hendes far hørte meget musik af kunstneren; Sia, da han var indlagt, og sagde; “Hvis vi en dag får en pige, så skal hun hedde Sia”. Det måtte være meningen at det lige var hende vi skulle have, og netop på det tidspunkt og på den måde 

“uh-oh, running out of breath, uh-oh but i got stamina..I’m free to be the greatest, i’m alive. dont give up, I won’t give up”

Vil du støtte via SMS? Send Støtte barn (husk mellemrum) til 1277. Det koster 150 kr. per SMS

Vil du hellere støtte via MobilePay (og bestemme beløbet selv) eller betalingskort? Så KLIK HER og kom direkte til donationen. Alt tæller. Om det er 10 kr., 100 kr. eller 500 kr. Tak for din støtte ❤️