Fitness World vs. Fitness dk

Jeg bruger det meste af min tid på at researche til mit speciale, kontakte en masse relevante personer jeg kan interviewe og udforme hele grundlaget for min afhandling. Folk der har skrevet et speciale ved hvor stressende og krævende det er, og derfor også hvor vigtigt det er at man brænder for emnet. Førhen har jeg været låst i forskellige fag og rammer der gjorde jeg ikke kunne udfolde mig på samme måde som nu. Det er derfor skønt at jeg helt selv har kunne vælge emne, teori, metode osv. uden at skulle følge specifikke retningslinjer, udover at selvfølgelig at følge min vejleders guidelines (andet vil være dumt).

Nu tænker I sikkert, hvorfor fortæller hun os det? Det gør jeg fordi jeg faktisk skriver om noget meget relevant for bloggen. Faktisk så var bloggens opstart også et resultat af den research jeg gjorde mig til specialet. Vi er i dag bidt af motion, øget velvære og et sundt helbred end mere nogensinde før og mennesker strømmer ned til fitnesscentrene. Til trods for krisen kan de respektive fitnesskæder se hvordan medlemstallet øges konstant og der er derfor potentiale for en stadig større kommerciel succes, hvis de forskellige kæder formår at tilpasse deres kommunikation til de specifikke målgrupper.

Fitness World vs. Fitness dk 1

Jeg læser jo kandidat i virksomhedskommunikation, med speciale i PR og Branding, på Handelshøjskolen i Aarhus, og mit fokus er derfor fitness dk og deres markedsposition. Meget har jo ændret sig de seneste år, og fitness dk er ikke længere markedsleder som de ellers var i mange år. Equinox er opkøbt og SATS er nærmest ubetydelige på landsplan. De små centre har måtte dreje nøglen om og lade sig opkøbe af de helt store kæder. Der er altså sket en økonomisk polarisering der gør at markedet i dag primært udgøres af to store udbydere efterfulgt af en række mindre kæder. Interessant? Ja det synes jeg i den grad. Forbrugerne har mere at skulle have sagt og stiller højere krav til kæderne, der er præget at intensiv priskrig og hvem der kan tiltrække flest nye kunder. Ofte er det bare sådan at de nuværende medlemmer tilsidesættes i kampen om at fange nye, og det er jo ikke optimalt.

Fitness World vs. Fitness dk 2

Mit fokus er sådan helt overordnet set at redegøre for og diskutere fitness dk’s brandingstrategi og de relationer de har skabt til deres målgrupper. Jeg vil på baggrund af mine analyser og resultater udforme løsningsforslag til hvordan de kan forbedre deres nuværende situation, så de på sigt kan blive på markedet og måske endda forbedre deres position.

Jeg kun godt tænke mig at høre hvordan I selv opfatter de to forskellige kæder, og hvorfor I netop har valgt det ene frem for det andet, eller måske endda helt har fravalgt begge steder?

Og hvad skal der egentlig til for at I melder jer ind i et center (f.eks pris, beliggenhed, udstyr, åbningstider, holdtræning, omgivelser/design, spaafdeling/welnessområde osv.)?

Det er af ren nysgerrighed jeg spørger og fordi jeg synes det er en spændende diskussion. Jeg træner selv i Fitness World, men har tidligere trænet i mindre kæder og fitness dk, så jeg har prøvet lidt af hvert og synes der er fordele og ulemper ved begge.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

33 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments