Jeg er overvældet over jeres kommentarer i går. Jeg troede virkelig jeg var den eneste med det syn på sundhedstendensen for tiden, og derfor også en af de eneste, der lod mig påvirke af det. Så det har hjulpet helt vildt i forhold til, at acceptere den måde hvorpå jeg lever. Jeg når alligevel aldrig de højder som mange andre gør, da jeg hverken har tiden eller lysten til det lige nu. Så igen tak!
Læs også:
Den bedste opskrift på vegansk One Pot Pasta, som de laver den i Italien
Jeg uddybede jo heller ikke ret meget angående hvad jeg mente med, at det ofte blev for meget for mig at følge andre blogs og Instagram. Især Instagram er blevet til et had/kærlighedsforhold. Jeg elsker at følge med i andres liv (både hverdagsaktiviteter og dem, der deler sundhedsrelaterede billeder).
Jeg meldte mig selv til Instagram for at dele alle de øjeblikke, der ikke kom på bloggen og sådan er det fortsat. Halvt familie og halvt sundhed. Ingen underliggende agenda. Men min opfattelse af Instagram er, at det er blevet noget konkurrencepræget noget. Eksempelvis hvem deler flest billeder på en dag, hvem laver den pæneste mad, hvem har flest followers, hvem træner mest og hårdest, hvem bruger hele deres ferie på at træne frem for blot at slappe af. Og “follow for follow”, “like for like” og “shoutout for shoutout”. Totalt stress og irriterende!
Jeg får intet ud af det og gør, at jeg slet ikke gider hele det ræs derinde. Forstå mig ret, jeg synes det er fedt at folk vil dele ud af deres hverdag med alt hvad det indebærer af sundhed, men det kan bare blive for meget for mig (og jeg er udmærket klar over, at andre elsker det og det er super). Det gør så bare for mig, at jeg nogle gange i flere dage/en uge ikke gider det.
Når jeg endelig kommer derind får jeg bare mere dårlig samvittighed end reelt inspiration. Og det er endda selvom jeg har trænet og spist sundt den pågældende dag. Det bliver ofte lidt overfladisk og “helligt” i mine øjne og handler om hvem der træner mest på uge, hvem der både træner morgen og aften og hvem, der spiser de pæneste ting. Det er derfor jeg har den der “slap lige lidt af” holdning nogle gange.
Og jeg kunne bare være mega ligeglad tænker I måske, og det kunne jeg også og det er jeg egentlig også, men ud fra gårsdagens indlæg kunne jeg fornemme, at vi er mange der sidder med den samme holdning. Jeg tænker bare på, hvor mange der sidder derude og har dårlig samvittighed over de ikke har trænet to gange i dag, kun har trænet seks dage på en uge i stedet for syv eller ikke har spist “clean” nok.
Det er mere den tendens, der er ved at skabe sig i vores samfund der går mig på. Alt handler pludselig om træning, konkurrencer, muskler, sixpacks og proteiner. Jeg skrev faktisk sidste år et indlæg om den nye spiseforstyrelse, ortoreksi, og det er ligesom, at det bare er eskaleret endnu mere siden sidst. Dermed ikke sagt, at mange der går op i sundhed har ortoreksi. Overhovedet ikke. Man skal også passe på ikke at kaste om sig med sådanne begreber, da det er en meget alvorlig sygdom. Men jeg tror alligevel det er nemt at ende derude af (mig selv inklusiv), da vores grænser for sundhed hele tiden rykker sig og derved skal der ikke så meget til at føle sig forkert blandt ligesindede.
Det er ikke for nedgøre nogen, at jeg deler disse tanker, for jeg elsker jo også Instagram og er selv medvirkende til, at sundhed hele tiden populariseres. Jeg kan bare mærke det bliver for overfladisk og for “meget” engang imellem og det tager jeg afstand til, mest af alt for at skåne mig selv og kunne slappe mere af i egen krop.
Jeg kan nemlig selv mærke, at jeg ikke altid kan kende mig selv. I sidste uges indlæg om min ugentlig træning undskyldte jeg på forhånd, at jeg “kun” havde trænet fire gange på en uge og at det syntes I sikkert ikke var ret imponerende. Førhen havde jeg været godt tilfreds. Eller når jeg undskylder på forhånd, at jeg stadigvæk ikke er tilbage i min gamle krop (når jeg viser billeder i træningstøj).
Det holder jo ikke og jeg gider ikke være én stor undskyldning for mig selv. Jeg skal kun stå til ansvar for mig selv, være stolt af de resultater jeg har opnået indtil videre og leve livet på den måde, som jeg finder bedst ud fra den tid og lyst jeg har.
Jeg forventer lidt en masse mindre positive kommentarer på baggrund af min holdning og det er også helt fair. Det må jeg tage med, når jeg pludselig ytrer mig om noget som mange går op i på den måde jeg beskriver. Men jeg håber også I kan se det fra den anden side.
Generelt skal vi bare passe mere på os selv og ikke gøre ting fordi samfundet dikterer, hvordan vi pludselig bør se ud og at alt pludselig skal være så hysterisk sundt. Før skulle vi være tynde og nu skal vi være super tonede, løbe marathon non-stop, være muskuløse og have tydelige mavemuskler. Den ene tendens overtager den anden på ekstrem vis. Hvad bliver det næste?
Update: For lige at få det på det rene, bunder mine refleksioner ikke i, at jeg er misundelig og har brug for en undskyldning for at spise en is (som nogen tror). Overhovedet ikke. Jeg respekterer, at andre lever deres liv på den måde de foretrækker, det blander jeg mig ikke. Men mit indlæg handler om at dele alle de tanker, jeg har om sundhed i dag og hvordan det påvirker mig i det daglige.
Jeg kan desværre ikke vende kinden væk, som nogen synes jeg skal gøre. Det er jo ikke kun via Instagram (hvor jeg selvfølgelig bare kan unfollow, det er jeg med på), men også i træningscenteret, i min omgangskreds, i blade osv. Alle taler om det og der går ikke en dag uden man bliver spurgt om noget eller hører om andres målsætninger/de vil tabe sig/stramme op osv. Det er helt i orden, men jeg har bare ændret mig det sidste halve år. Jeg vil hellere tilbage til sådan som jeg havde det pre-graviditet, hvor jeg ikke tænkte så meget over min træning og kost konstant. Og hvis der så er andre derude bag skærmen, der sidder med samme følelse og kan finde befrielse i sådan et indlæg, så giver det hele mening for mig ?
Hvad siger I? Kan I nikke genkendende til nogle af mine tanker eller er I af en helt anden opfattelse?
P.S Jeg har lige spist en halv liter koldskål med de usunde kammerjunker, og jeg har ikke trænet i den her uge endnu, da min kæreste har ferie. Jeg synes det er mega nice og i orden ?
// Just some thoughts on social media (specifically Instagram) and how it’s affecting my self esteem and acceptance of own body. Sometimes I need to take a break and focus on other things in my life.
