Night terror som voksen – Min natteangst og mareridt

Night terror voksen

Ja, det lider jeg af… Både night terror og snakken/gåen i søvne. Jeg har gjort det så længe jeg kan huske, men det er blevet værre de seneste par år. Faktisk så slemt, at det påvirker min nattesøvn og deraf hele min dag.

Læs også:

5 geniale tips til en bedre nattesøvn

Jeg ved ikke om nogle af jer kender til det? Men night terror fungerer på den måde, at jeg ser ting der ikke er der, og det er altid de første timer af min søvn. Det er uhyggelige mennesker og dyr. Jeg kan kigge på min kæreste ( jeg ved aldrig om jeg drømmer eller ej), men ser en helt anden person.

Jeg lider af voldsom night terror som voksen

Som oftest en ekstrem uhyggelig person, der skræmmer livet af mig. Jeg vågner badet i sved, mit hjerte hamrer, jeg er bange og fuldstændig forvirret. 5 ud af 7 dage! Det lyder ikke af meget, men det påvirker virkelig mit humør og energiniveau. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en god nattesøvn. Det er få gange om året, jeg virkelig føler mig udhvilet.

For lige at sætte det i perspektiv af hvad jeg kan “komme” ud for, så lister jeg det op nedenfor. Det lyder sjovt, når man taler om det bagefter, men det er aldrig sjovt i selve situationen eller dagene efter:

Nogle af de ting jeg kan opleve, når jeg har night terror

Da jeg lige havde mødt min kæreste var vi på ferie i Rom. Jeg vågner og er meget bange for ham, idet jeg ser noget helt andet end ham. Jeg flygter over i hjørnet og kaster en fjernbetjening efter ham. Han kendte ikke til min “night terror” og blev selvfølgelig meget overrasket.

I nat tog jeg et stort billede ned fra vores væg og lagde det et andet sted.

Jeg er vågnet ved at være på vej ud af vores hoveddør.

Jeg er vågnet i andet tøj end jeg er gået i seng i.

Jeg har prøvet at vågne mentalt men hvor min krop stadigvæk sover. Det er det mest ubehagelige. Du tænker du gerne vil stå op, men din krop er lammet. 2 minutter kan føles som dage. Hvis det er rigtig slemt, ser du også uhyggelige mennesker samtidigt. Heldigvis er det sket meget få gange.

Listen fortsætter…. desværre. Jeg kan huske jeg engang downloadede en app, der skulle optage mit søvnmønster og hvad jeg sagde om natten. Måske jeg skulle gøre det igen. Problemet er, at jeg sjældent har lyst til at konfronteres med det.

Nu vil jeg smutte til pressemiddag. Normalvis vil jeg elske at skulle afsted, men grundet de begivenhedsrige nætter, kan jeg næsten ikke overskue det.

Fordi det har stået på så længe, og ikke fører noget positivt med sig, har jeg tænkt mig at søge efter hjælp. Jeg tænker hypnose eller lignende. Nogen der lider af night terror og har fået hjælp?

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

43 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments