Kategorier
Sund Cookie Dough: Opskrift på den lækreste sunde Cookie Dough
Ja, I hørte rigtigt! SUND Cookie Dough. Men findes det overhovedet? Det kan jeg love jer for det gør, og jeg har endelig knækket koden. Og nej, det indeholder hverken kikærter eller andre mærkelige ting, der får det til at smage af alt andet end sund cookie dough. Jeg har jo et meget tæt forhold til Ben & Jerry’s, så derfor er mine krav høje og vi er virkelig tæt på.
LÆS OGSÅ: HER FÅR DU OPSKRIFTEN PÅ DEN LÆKRESTE HJEMMELAVET BOUNTY
For lige at slå det fast! Der er intet som “the real deal”, men min krop tillader mig ikke at spise flødeis med cookie dough hver dag, desværre, så derfor dette fantastiske velsmagende, og sunde, alternativ i form af sund cookie dough. Prøv det! Det er jo verdens nemmeste opskrift.
Du skal bruge (til ca. en 20 stykker) sund cookie dough:
2, 5 spiseske peanutbutter
1,5 spiseske økologisk honning
Ca. ½-2/3 dl mandelmel. Har du ikke mandelmel fra Helsekostbutikken, blender du bare mandler og du har mel.
1 spiseske kokosmel. Vi brugte affedtet kokosmel, men du kan også bruge det normale fra supermarkeder
1 scoop vanilje proteinpulver. Er du ikke til proteinpulver, vil jeg putte lidt vaniljeessens i og så forøge mængden af mandel- og kokosmel.
1 teske kokosolie
1 spiseske friskbrygget kaffe
1 lille håndfuld knuste kokoschips. De kan købes i helsekost og er forholdsvis billige, men har man det ikke, vil jeg putte lidt hakket mørk chokolade i
1 spiseske havregryn
1 lille håndfuld rosiner
Vand efter behov
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser sammen. Tilsæt derefter vand efter behov, så du får en sammenhængende masse. Rør godt sammen og stil på køl i 15 minutter. Tag ud og rul til en lang pølse, og skær ud i bider. Hvor nemt er det lige?
Sund cookie dough smager så godt! Det er nærende, mætter godt, sundt og du kan tillade dig at spise lidt ekstra. Dine gæster vil elske dig for at servere det. Hvis du ikke fortæller dem det, tror jeg ikke engang de gætter det er sundt – udover, at de går fra bordet uden at have mavepine ?
Enjoy!