Kategorier
Sådan bliver du produktiv i en travl hverdag

Når jeg har tendens til at stresse og hverdagen til tider bare kan virke overskuelig, så planlægger jeg mig ud af det. Jeg sørger for at der er orden omkring mig, så jeg har de bedste forudsætninger for at nå de ting, jeg skal.
Det er ikke fordi hver dag er stresset. Overhovedet ikke. Det kan da ikke være sundt. Men i hverdagene er der bare mange ting, der skal nåes. Og sådan tror jeg mange har det, hvad end de er studerende, karrieremennesker, har børn eller bare gerne vil nå en masse ting.
Det giver en fantastisk følelse, når man faktisk når de ting man skal. Så kan man slappe af med god samvittighed.

På baggrund af det produktive menneske, jeg gerne altid vil være, deler jeg ud af lidt (produktive) tips:
Orden, orden, orden. Når dine omgivelser er overskuelige og der er ryddet grundigt op, er det nemmere at tage fat i dagens eller ugens gøremål. Vi forsøger altid at ligge rengøring sidst på ugen og i samme omgang får hjemmet lige en overhaling, så alt ligger på sin plads.
Lister! Lister er ikke kun for mennesker, der er hysteriske. Det er en god måde at holde styr på alt, hvad du skal nå. Har du mange aftaler den kommende tid? Så pløj dem endelig ind i din kalender. Det giver et godt overblik. Synkroniser eventuelt din kaldender med din kæreste, mand, venner eller familie. Så dobbeltbooker man aldrig.
Meditation. Inden du starter en ny dag med en masse gøremål, så brug lige 10 minutter på at koble af. Fokuser kun på nuet og din sindsstilstand. Værn om dig selv og tag dit eget helbred seriøst. Det giver en lækker start på dagen, og dine to-do’s virker pludselig langt mere overskuelige.
At være produktiv er ikke ensbetydende med du er bagud eller stresser for meget. Det kan være ganske sundt og nogle bliver ligefrem motiveret af det, som mig selv. Planlæg dig mod en bedre produktivitet. Eksempelvis træning om morgenen, kaffeaftale i frokostpausen, indkøb efter arbejde, ringe til SKAT inden 15, aftensmad fra aftenen før, blogging fra kl. 20 m.m.
Slap af. Selvom produktivitet er godt på mange måder, så er afslapning lige så vigtigt. At være produktiv kan ofte resultere i mere tid til afslapning, men det kan også tage overhånd. Med andre ord – det er okay, at være bagud, vente med rengøringen eller købe takeaway uden at få dårlig samvittighed. Der er altid en ny dag i morgen. Du skal altså søge mod at være produktiv uden stress. Det optimale er en balancegang, der passer netop dig.
Tag en ting ad gangen og kryds af løbende, så du kan følge din effektivitet. Tag eksempelvis cyklen fremfor metroen. Du sparer ofte tid og allerede der er du mere produktiv.
Få styr på tingene. Uåbnede rudekuverter, 300 mails i din indbakke, 5 ubesvarede opkald og et hjem, der sejler? Selvom det virker uoverskueligt at gøre noget ved, vil du få det langt bedre, når der er styr på de basale ting. Tag det i dit eget tempo.
Søvn. Uden søvn er det svært at være produktiv. Prøv at gå tidligere i seng og stå tidligere op. Det er ofte fra morgenstunden man udretter mest og du kommer hurtigt ind i en god rytme.








Jeg har en ugentligt food prep hver lørdag eller søndag, hvor jeg bager (grøntsags)brød, steger kylling osv. til den kommende uges frokoster. Dette gør, at min frokost tager under 2 min. at forberede på mine hverdagsaftener. Det er lækkert. Samtidig er det typisk nok til, at jeg har til en hurtig, nærende og mættende aftensmad, hvis jeg skulle risikere at komme hjem på den forkerte side af kl. 20 (dette sker nemlig lidt for tit!).
God ide! Jeg er faktisk ikke så god til at foodpreppe, men det er ærgerligt, for det gør bare livet nemmere 🙂
Må hellere komme igang 😉
Åhr.. tak. Det var lige hvad jeg havde brug for at læse. Er lige blevet single, så nu skal jeg jonglere job, barn, hjem og snart studie helt alene, og jeg bliver helt presset bare ved tanken..
Miatilda
EJ, det lyder også hårdt. Men du skal nok klare det. Husk det også er okay, at ikke altid være produktiv. Det skal der være plads til 🙂 Men med planlægning kommer man langt.
Mit motto er; Planning is NOT something – but everything!!
Jeg nyder at planlægge alt i detaljer! Struktur i hverdagen giver nogle gode rammer for at nå de ting, man gerne vil,
Det eneste man skal huske er, at man ikke får for høje forventninger til hvad man kan nå, selvom alt er planlagt.
Man skal huske at gøre impulsive ting indimellem, ellers går man kold på sine evige planer og to-do lister.
Min blog handler om planlægning: http://www.DoodleMor.dk
Kh DoodleMor
Sej blog! Og fuldstændig enig. Kigger forbi 🙂