Kategorier
Chokolademuffins (veganske) på KUN 15 min.
Chokolademuffins, når det er bedst..
Chokolademuffins! Ummm! Glædelig onsdag morgen. Solen er så småt ved at stå op over København, og i dag tegner på at blive en god dag fyldt med det, jeg elsker allermest. Heriblandt yoga, arbejde med bloggen og eftermiddagssnacks i form af plantebaserede og nærende chokolademuffins.
Siden jeg delte mine chokolademuffins på Instagram, er der flere af jer som har efterspurgt opskriften. Det er egentlig en videreudvikling af den her opskrift på chokolademuffins, men nu bare endnu sundere ernæringsmæssigt. Det er faktisk Sylvesters favorit dessert herhjemme, til trods for de kun er fyldt med nærende ingredienser.
Veganske chokolademuffins, der både er sund(ere) og nærende
Det er sjovt med desserter og kager. Jeg elsker nemlig både de sukkerfyldte af slagsen, men i den grad også dem, der er sundere. Især hvis man får det camoufleret, så det slet ikke kan smages.
Det er tilfældet med de her chokolademuffins, så I kan godt glæde jer til at gå i køkkenet og bikse dem sammen. Det bedste af det hele er, at de er utrolig nemme at lave.
Nu kan jeg vidst heller ikke trække den længere… Er I vilde med muffins ligesom mig? I så fald kommer opskriften her.
Opskrift på veganske fudgeagtige chokolademuffins
Opskriftstype: Dessert/Bagværk
Forberedelsestid: 15 min
Bagetid: 20 min
Total tid: 35 min ca.
Antal: Ca. 12-14 chokolademuffins
Ingredienser:
- 200 g blendede havregryn (alternativt mandler, hvis du hellere vil have dem glutenfri)
- 60 g kakaopulver
- 50 g rapsolie
- 2 spsk. kokosolie
- 200 g kokossukker (alternativt rørsukker)
- 2,5 dl Naturli’ soya kakaomælk eller anden plantemælk
- 50 g hakket mørk chokolade
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
Sådan gør du:
1. Start med at kør havregrynene igennem en foodprocessor eller blender.
2. Hak det mørke chokolade.
3. Bland alle ingredienser og rør godt sammen.
4. Fyld dejen i muffinsforme, men undlad at fylde helt op til kanten. De hæver nemlig meget.
5. Bag dem i ca. 20 minutter ved 180 grader. Tjek løbende.
6. Lad dem køle godt af og sæt dem eventuelt på køl inden de nydes.
P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.