En social medie pause

Jeg går ikke ind for nytårsfortsætter som sådan, i hvert fald ikke for mig selv, da jeg som oftest ender med at sættene målene for høje og derfor skuffer mig selv. Derimod anvender jeg det, der hedder “gode vaner”. Dvs. vaner jeg ønsker at tilegne mig selv og blive bedre til. De er ikke relateret til min krop eller udseende, men derimod mit indre jeg. Ja, jeg er blevet meget bevidst om hvordan mit indre har det og hvad jeg kan gøre og opnå ved at behandle mit indre godt. Det lyder måske lidt komplekst? Jeg ved heller ikke helt, hvad processen indebærer men en ting er sikkert, jeg skal være bedre ved mig selv, værne om min familie og leve i nuet.

Collage blog

Jeg vil gerne dele mine “gode vaner” med jer:

Blive mindre “social”. Sociale medier fylder enormt meget i manges hverdag, min egen inklusiv. Når man samtidigt har en blog kan det ofte tage overhånd. Det har længe været for meget, og især tjenesten Instagram har “stjålet” mit liv. Allerede i sommers overvejede jeg at slette app’en og min profil, men kom gang på gang fra det. Men efter at have fået kommentarer fra min kæreste i laaaang tid om, at jeg sjældent er til stede i nuet, tænkte jeg det var på tide. Så nu er jeg ikke længere med på Instagram-bølgen og det er SKØNT! Alt det tid man pludselig får foræret. Jeg fik som sådan ikke noget ud af tjenesten. Jo, jeg blev opdateret om hvad andre laver, men det er ikke vigtig viden og derfor sagtens noget jeg kan være foruden. Ofte havde jeg det også lidt anstrengt med selv at dele billeder, da det handler meget om likes, followers, shoutouts, flotteste billeder og you name it. En tjeneste jeg ikke følte mig fortrolig med eller nogensinde blev helt forelsket i, og hvis det ikke bidrager positivt til éns liv eller familie, så ud med det. Det kan være enormt anstrengende at skulle dokumentere sit liv for andre. Altid billeder sin mad, træningstøj, dagens træning, selfies og hvad ved jeg. Lige så vel kan det være enormt tidskrævende at følge andre menneskers portrættering af selvsamme. Jeg ved godt, jeg skyder mig selv i foden ved at skrive det. Men jeg vil hellere have I lever i nuet end at bruge dagen lang på Instagram, blogs og Facebook. Ud at få noget luft, tal med din familie og venner, vær til stede og glem ligegyldige opdateringer.

Jeg blogger af samme grund derfor kun når jeg har lyst og overskud og det har jeg ikke haft den seneste uge, og jeg har ikke engang dårlig samvittighed. Jeg kigger næsten ikke på min smartphone mere, kun hvis jeg skal ringe eller sende sms’er. Jeg føler jeg har fået en “gave” og jeg vil anbefale alle at se nedenstående video om hvordan smartphones og den online verden har tendens til at overtage virkeligheden. Sørgeligt! Jeg forudser en dag et oprør over online verdenen, så vi kan komme tilbage til virkeligheden og leve det rigtige liv.

Skrive 3 gode ting ned hver dag. Måske ikke så groundbreaking, men min mormor mindede mig om det forleden, da hun og min mor gjorde det meget for en del år siden. Hver dag, når dagen er ovre, skriver du 3 ting ned, der har gjort din dag god. Det er ligegyldigt hvad det er, og handler kun om hvad der gør dig lykkelig. At få det på skrift gør at man bliver meget mere taknemmelig og glemmer de ligegyldige ting, som at “det regner“, “det er mandag igen“, “jeg har taget på” o.s.v. Min mormor fortalte mig hun havde kigget tilbage på dengang, hun havde gjort det og der stod rigtig tit, at “Danica lånte min bil”. Det var meget positivt for hende, for så så hun mig endnu mere end hun allerede gjorde. Så sødt og en skøn ide.

Pleje mit indre. Det kan være alt, lige fra en hjemmelavet kage, til yoga, til en gåtur med mine kære eller en dyb samtale med min kæreste. Alt hvad der gør, at jeg ikke glemmer mig selv i en stresset hverdag, hvor der er titusinde ting man skal leve op til.

Se det gode i folk og ikke være forudindtaget. Jeg kan have tendens til at tro, at folk agerer på en bestemt måde pga. noget og deraf være forudindtaget. Jeg vil derfor prøve at se det positive i mennesker og alle situationer. Altså ikke tro, at alle tænker noget bestemt om én eller har en agenda, for det har de som oftest ikke.

Ikke at over-forbruge. Leve simpelt men godt. Jeg er gået i anti-forbrugsmode. Jeg køber ikke længere ting bare fordi det kunne være rart, men derimod kun hvis det er noget jeg VIRKELIG mangler. Jeg mangler eksempelvis ikke tøj, sko, boligting m.m. Pengene bliver sparet og jeg stresser ikke over alle de ting, der “fylder” i mit skab, i mit hjem og derved i mit hoved. Jeg vil kun have til det nødvendige og forsøge at leve efter princippet simpelt men godt. Mange har tendens til at forbruge ting, blot fordi noget er in eller fordi man er inde i en dårlig vane. Det er begrænset hvor mange kjoler man kan have og nå at bruge, hvor mange boligting man kan have plads til i sit hjem eller træningssko man slider op. Det samme gør sig gældende for mad. Jo mindre impulskøb og overforbrug, jo mindre madspild.

At rejse mere og få oplevelser med min familie. Ved at inkorporere ovenstående vane vil vi selvfølgelig få flere penge mellem hænderne og de skal bruges på oplevelser. Rejser, dagsture, madoplevelser og alt i den sammenhæng. Min søn skal hellere opleve verdenen end at have alt det nyeste modetøj til børn. Ikke at der er noget galt i det, men vi prioriterer bare anderledes. Derfor er vi ved at planlægge en sindsyg ferie til efteråret. Nogen, der har besøgt Den Dominikanske Republik?

 Har I nogle gode vaner I gerne vil gøre til en del af jeres hverdag?

// English: I have decided to delete my Instagram app and be more present in real life. Social media takes all your time and it’s a bit scary. I don’t really use my phone after deleting the app and I feel I have been given a gift. So much free time. I can really recommend watching the above video that portrays how smartphones and online media have taken over our lives. Take a break, get some fresh air, talk to your family and friends and be present.  Let’s get back to basic.

Signature

Skriv en kommentar

 

37 kommentarer

  1. Super vigtig reminder! Jeg vil i hvert fald blive bedre til lige at stoppe op og se om jeg egentlig er nærværende ift. mine omgivelser. Tak for påmindelsen! Og hallo, den ferie til efteråret lyder fantastisk! Har desværre ingen tips eller tricks til Den Dominikanske Republik, men jeg vil glæde mig til at følge med, hvis det er der I ender med at tage hen!

    1. Ja, det er rart med en reminder engang imellem 🙂

      Jeg håber sådan vi kommer afsted 😀

  2. Fantastisk indlæg, og det kommer i forlængelse af en del overvejelser jeg har haft på det sidste netop om forbrug. Nogle gange er der ikke langt fra brug til misbrug, og jeg vil ikke se tilbage på mit liv og tænke, at det er levet igennem en linse eller skærm. Jeg har faktisk længe overvejet at droppe facebook. Efterhånden er det en fuldstændigt ligegyldig tidsrøver, hvor jeg kan følge med i en tidligere kollegas politiske propaganda eller få nyeste update om konsistensen på en gammel folkeskolekammerats nyfødtes afføring. Den eneste grund til, at jeg har tøvet så længe, er at jeg er bange for at gå glip af invitationer og fælles beskeder. Jeg har haft instagram i nogle år nu, og jeg var faktisk fra start ret konsekvent med kun at blive fulgt af mine tætte venner. Men som med alt andet i den sociale medie-verden er grænserne flydende, og da først en venindes veninde anmodede om at følge, var det svært at afvise. Og nu, hvor jeg pludselig bliver fulgt af flere perifere venner, bruger jeg det slet ikke så meget mere. Det værste er, at jeg ikke kan sige mig fri for at overveje mine billeder meget. Hvor jeg før tog billeder med henblik på at få et hyggeligt kartotek til “egenbrug” senere, er jeg nu meget bevidst om, at jeg fotograferer for andre. Det irriterer mig enormt meget, at jeg er faldet i sådan en selvbevidst “pleaser”-fælde, for normalt er jeg meget lidt bekymret om, hvad andre tænker. Men det er måske et ret vigtigt symptom på, hvordan vi ændrer os på de sociale medier, hvor der ligesom er nogle helt andre spilleregler.

    Tak for det gode indlæg – og den vigtige reminder!

    1. Hold da op en beskrivende kommentar, der virkelig (meget bedre end mig) formår at sætte ord på de følelser jeg har omkring det hele. Jeg forstår dig fuldt ud og meget tankevækkende, at man agerer anderledes end man vil i sit normale liv..

  3. Åhh ja, instagram er virkelig et love/hate relationship. Du er sgu sej, at du gør det! Jeg føler, at jeg er alt for afhængig til at kunne slette den app! Har svært ved at vurdere om jeg ville blive gladere uden, jeg har masser af tid at skulle slå ihjel, så på den måde stjæler den ikke noget som sådan, men den dårlige samvittighed, når man ser andres billeder kunne jeg godt være foruden nogle gange..

    1. Det har det været lææææænge for mig, og nu var det tid til at tage konsekvensen. Hvis du har tiden til det (modsat mig) og du hygger dig, er der heller ingen grund til at slette det 🙂 Den dag du kun føler det bidrager negativt, er det måske på tide at genoverveje det.

  4. Orhh sikke et fantastisk indlæg. Jeg har virkelig også tænkt meget over, hvor meget tid jeg egentlig sidder med den dumme mobil i telefonen og tjekker “ligegyldige” opslag, billeder og statuser, som jo egentlig ikke beriger mig på nogen måde. Oftes ender det alligevel bare ud med en øv-følelse over at man ikke selv lige har indtaget en meget sund frokost, trænet i 3 timer eller været på en skøn ferie.. Jeg ville egentlig hellere bruge tiden på min kæreste, venner, læse en god bog, eller ja.. Bare være 100% tilstede. Tak for et skub i den rigtige retning, og fortsat god dag. 🙂

    1. Man glemmer nemt tid og sted, når man har mobilen i hånden. Det bliver en vane, når man sidder i bussen, i bilen, ser tv, træner, spiser, ja når som helst, hvor man før bare kiggede ud af vinduet og dagdrømte.

      Er glad for at indlægget kunne give dig et break fra al den tid online medier faktisk stjæler 🙂

  5. Dejligt, dejligt indlæg vil jeg starte med at skrive. Det er vigtigt at afgøre med sig selv om hvad man vil prioritere – super vigtigt. Jeg har det sådan med alting, at når noget bliver for ekstremt – dvs kørt rigtig langt ud, så får jeg for meget og følelsen af at blive kvalt. Så hvis jeg skulle overholde at være 100 % fornuftig eller 100 % ufornuftig, så ville jeg DØ af kedsomhed. Det ville bare ikke holde i længden. Derfor er moderation en god ting. Jeg har længe fået lignende kommentarer fra min kæreste (som du fra din) vedrørende Instagram, så jeg har besluttet mig for at reducere mængden af hvem jeg følger. Det vil føre til færre billeder og dermed vil jeg kunne logge på 1 gang om dagen og lade det være ved det. Joe – men kan jeg holde det? Jeg tror at det handler om at etablere en vane. Og med øvelse, ja så går det vel nok. For jeg gider ikke konstant hænge ud derinde, som jeg faktisk noglegange har gjort.
    Når du skriver som du gør, kan det for mig godt lyde som om at nu vil du til at gøre alt det rigtige og det er jo fint nok, men bliver det ikke en anelse anstrengt at leve op til alle de ting? Jeg kan godt forstå dig og man skal have et udgangspunkt og det er måske også det du mener – jeg kommer bare til at tænke på, at det også godt kan være anstrengende at skulle leve op til det hele hele tiden.

    1. Jeg vil virkelig ønske, at jeg bare kunne bruge det moderat, men det kan jeg ikke finde ud af og derfor har jeg taget konsekvensen 🙂 Det er slet ikke surt for mig, da det alligevel ikke bidrog positivt til mit liv, tværtimod. Så for mig er det er det rigtige. Men det betyder ikke at det er det “rigtige” for andre, så det er ikke et helligt indlæg eller prædiken om at vi alle skal droppe online medier. Det må folk selv om 🙂

      Jeg deler blot de tanker, der har fyldt længe og de “gode vaner” jeg deler er noget, der er realistisk for mig og som vil bidrage positivt til mit liv. Det er derfor ikke anstrengt for mig, at “leve” op til mine gode vaner. Jeg mener netop det bliver mindre anstrengende, da jeg ikke længere skal tage højder for hvordan jeg lever “socialt”.

      M.a.o. er de gode vaner ikke målsætninger, men ting jeg vil blive bedre til, da det vil gavne mig som person, min familie og venner langt mere 🙂

      1. Så tror jeg vi i bund og gund er enige 🙂 For jeg opfattede det som om du netop satte målsætninger. Og ja mht insta, ja så ved jeg faktisk heller ikke hvor meget lykkelig det gør mig. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at følge med, da jeg får super meget inspiration til fx madpakken og interiør indlæg – men altså, kunne sikkert sagtens undvære, hvis jeg virkelig ville 🙂

  6. Hvor er det et skønt indlæg.
    Jeg er selv begyndt at lægge min smartphone når jeg kommer hjem om eftermiddagen – og så kigger jeg kun på den hvis den ringer eller sms’er. Og hvis det så virkelig er vigtigt at kigge på facebook eller instagram kræver det en handling; at starte computeren og sådan.
    Min kæreste og jeg har i gennem længere tid kørt at man skal sige en god ting og en knap så god ting hver aften. Og det er faktisk super godt lige at få sagt højt og så kan man også gå i seng med et smil på læben 🙂
    Lækkert med en længere rejse – jeg prøver også at spare op. Det er bare til tider svært på SU 🙂
    Vildt godt indlæg 🙂 Tak.

    1. Lyder som en rigtig god ide 🙂 Det er så rart at have “fri” fra sin telefon, som ofte overtager ens private tid og så føler man slet ikke man kobler af, da man hele tiden er “på”.

      God ide med de to ting hver dag. Tror det gør meget at tale om sådanne ting og lige få vendt det indebyrdes. Og bare lige selv få ord på de gode og dårlige ting, så man får bearbejdet det 🙂

      Uhh SU tider kan jeg tydelig huske, der var aldrig råd til meget. Til gengæld vil jeg give min højre arm for den frihed man havde som studerende. Savner det 🙂

  7. Dejligt og øjenåbende indlæg! 🙂

    Jeg er selv begyndt at fokusere på det med at forbruge. Førhen arbejdede jeg bare en masse i mine ferier/læseferier, men nu med en kæreste, der kræver at vi rent faktisk ses mere end en gang om ugen, er prioriteringen flyttet og derfor skal forbruget også kontrolleres. Det er ikke længere muligt bare lige at tage en ekstra vagt.
    Meget sundt og rart 🙂

    Derudover er jeg på en allergiudrensning, som er afsindigt hård! I stedet for at fokusere på, hvor hårdt det er og alt det jeg skal undvære, fokuserer jeg på hvor godt det er for min krop, hvor meget bedre jeg har det og den ekstra bonus – jeg smider kilo 😉

    1. Skønt at høre 🙂 Og fedt du tager stilling til dit forbrug. Og jeg synes det er sejt du kan få vendt din allergiudrensning til noget positivt, for det er det i den grad. Og før du ved det er det en vane.

  8. Bum! Jeg vil være med…..
    Du har i hvert fald fået mig til at tænke på at drosle ned og nyde nuet! Og hvor vil jeg gerne hoppe med på ‘lad nu være med at forbruge bare for at forbruge’ bølgen. Jeg prøver!

  9. Du er sgu for sej og inspirerende, Danica, og uden på noget tidspunkt at prædike eller virke frelst. Fedt indlæg!

    1. Hvor er du sød. tak 🙂 Jeg er glad for det ikke virker frelst, for det ønsker jeg på ingen måde 🙂

  10. Super godt indlæg ! Elsker dit syn på sociale medier, sådan har jeg det også, synes ikke der er noget værre end at ses med nogle venner der konstant sidder med mobilen i hånden fordi de skal se alt hvad der sker på de sociale medier eller skal gennemføre et nyt level i et spil, jeg er simpelthen begyndt at stoppe med at snakke så snart de tager mobilen frem fordi jeg ikke føler de er til stede. Synes der skulle være mere fokus på det som med filmen ! 🙂

    Synes også de andre ting du nævner er vigtige og virkelig noget vi skal minde os selv om i følge min mening 🙂 og få det bedste ud af alle øjeblikke, stop op, kig op og nyd det ! 🙂 en dag så jeg en regnbue og det fik mig virkelig til at huske på at nyde de små ting i livet og ikke altid have så travlt 🙂

    1. Det er der nemlig ikke. Det er så uhøfligt ikke at være til stede.

      Smukt med den regnbue:) Vildt at så “små” ting kan gøre en dag god. Man har tendens til at glemme alle de små øjeblikke.

  11. Meget inspirerende indlæg! Jeg er selv igang med en personlig udvikling, og er begyndt at udelukke ting og mennesker der ikke giver mig noget positivt. Er spændt på hvor jeg ender, men med mit udgangspunkt kan det kun blive godt 🙂 Hav det rigtig dejligt!

    1. Personlig udvikling er SÅ vigtig og noget mange glemmer i jagten på en flot og stærk krop.

      Det er vejen frem, sådan har jeg det også 🙂

  12. Rigtig godt indlæg! Jeg har også længe haft den samme indstilling. Synes det er rigtig ærgerligt, at man ikke en gang kan tage ud og drikke en kop kaffe, uden at den skal stilles rigtig og fotograferes fra alle vinkler. Det er alligevel de færreste der nogensinde kommer til at gå tilbage og se på de billeder igen. Det bliver udelukkende en dokumentation af sit liv for andres skyld. Jeg bestræber mig på at være i nuet og vente med at blive opdateret til venner og families liv, til jeg ser dem fysisk. Det er ikke så let som det lyder, men kan mærke at øvelse gør mester 🙂

    1. Det er lige præcis det der også går mig på. At det hele er så opstillet og handler om hvordan alle ting fremstår udadtil, frem for bare at nyde sin mad i ro og fred. Det er urealistisk!

      Din kommentar sidder lige i skabet!

  13. Det er sgu sejt, du lige dropper istagram .. jeg burde virkelig også, og er slet ikke i tvivl om det efter at have læst dit indlæg eller set videoen! Der er nok ved at snige sig en lille afhængighed ind hos mig! Men hvorfor er det så, så svært? Jeg tror liiige jeg beholder mig profil lidt endnu. Tænk hvis man gik glip af noget 😉

    Nina

    1. Der er heller ingen grund til at droppe noget, der ikke går én på 🙂 Jeg gjorde det udelukkende fordi det længe havde stjålet min tid og gjort at jeg altid tænkte i hvordan ting fremstår. Der er mange, der ikke har det sådan og så er der ingen grund til det 🙂

  14. Det er jo bare så “skræmmende” rigtigt! Jeg bruger udelukkende fb til skolearbejde, fællesbeskeder og fodbold. Jeg gider ikke poste noget, men alligevel stjæler fb en masse tid. Jeg vil helt klart også skære ned for det forbrug, for man går jo ikke glip af noget, ved ikke at tjekke det konstant.
    Igen et godt indlæg 🙂

    1. Man går nemlig ikke rigtig glip af noget, det er bare noget man føler. Frygten for at blive holdt udenfor eller ikke vide noget som helst, men det er ren forestilling, for vi klarer os fint uden 🙂

      Og tak 🙂

  15. Kan ikke være mere enig med dig i alt hvad du skriver… og jeg forsøger selv at leve præcis sådan.
    – og tusind tak for ideen med at skrive de tre ting ned… jeg har altid talt med mine drenge (på 9 og 12) om hvad der har gjort dagen god, mens jeg puttede dem… og det kunne jo være så fint, hvis de kunne tegne det eller skrive det i en lille lommebog… det vil jeg prøve, at intorducere dem for 🙂

    1. Skønt tiltag med dine drenge, det vil jeg også prøve at gøre for Sylvester til den tid 🙂

      Jeg synes det er nogle dejlige vaner at tilegne sig, da de bringer så meget positivitet med sig 🙂