Kategorier
Hybenkerneolie: Derfor skal DU bruge en ansigtsolie
Jeg plaprer løs om den hybenkerneolie, jeg sværger til. Det har jeg gjort lige siden jeg prøvede den for første gang tilbage i februar, og jeg har ikke kigget mig tilbage. Jeg tror heller aldrig jeg har fået så mange henvendelser på et givent produkt. Både spørgsmål, men også tilbagemeldinger om hvor glade I er for at bruge netop hybenkerneolie.
Læs også:
Her er grunden til du skal bruge en jaderulle HVER dag
Virker MK Olie mon? Læs min anmeldelse her
Og jeg har altså ingen aktier i olien, som forresten er fra Pai Skincare. Jeg køber den troligt hver 2-3 måned, når den gamle er tom. Den her olie til 99 kr. er genial.
En hybenkerneolie, som din hud vil takke dig for
Men hvad kan den olie overhovedet? Er det ikke bare en hybenkerneolie? For det første kender jeg ikke de tekniske specifikationer, eller hvad der gør den til noget særligt, men det er som smør for min hud. Det er virkelig et produkt, der har gjort underværker i min rutine. Så meget at jeg bruger den både morgen og aften.
Jeg forbinder en hybenkerneolie (find den her) og duften, som man enten elsker eller hader (jeg elsker den) med et rart hverdagsritual, som min hud elsker mig for. Især i de her tider, når vinteren er kold og lang.
Olien er baseret på hybenkerneolie. Den er rig på omega 3, 6, 7 og 9, og kan bruges af alle hudtyper. Der er ikke ret mange ingredienser i, og den fungerer således fantastisk sammen med både sart hud og acne. Den er både økologisk og vegansk, ikke at det nødvendigvis siger noget om produktet, men i og med den faktisk er så effektiv, er det vigtigt for mig at få nævnt. Det er i hvert fald parametre, jeg gerne tilgodeser i min hudpleje.
Den forbedrer hudens smidighed og fugtniveau, og har en positiv indvirkning på ar, pigmentpletter, fine linjer og strækmærker. Den er tilmed spækket med vitamin A og C samt antioxidanter.
Det er Pais bestseller, og man forstår godt hvorfor. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at der er en anden olie, som kan gøre samme underværker for mig hud.
Min ansigtsrutine og hvordan jeg bruger en ansigtsolie
Min morgenrutine er noget ala: Vask med en fugtgivende rens, facemist med hyaluronsyre, serum, ansigtsolie og til afslutning en fugtgivende creme.
Min aftenrutine er noget ala: Vask med en fugtgivende rens og dertilhørende vaskeklud, der eksfolierer. Jeg fjerner det sidste snavs med en effektiv tonic. Facemist, serum med vitamin C, ansigtsolie, massage med ansigtsrulle og derefter en fed natmaske + øjencreme.
Bonustip: Prøv at påføre et ekstra tykt lag olie og masser med din ansigtsrulle eller fingrene. Man kan nærmest få et gratis ansigtsløft ved blot at indføre det i rutinen. Jeg gør det hver eneste dag, og gerne imens jeg leger med ungerne eller giver Nola morgenmad. Skeen i den ene hånd og rosekvartsrullen i den anden, haha.
I finder en god hybenkerneolie til kun 99 kr. HER.
Har I mon et favorit produkt, der gør underværker for jeres hud? Bruger I olie i jeres rutine?
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. r.