En milepæl i hus, stærk forårssol og en (kærlig) reminder

Derma Sun

Annonce for Derma

April er min yndlingsmåned og har ganske vist altid været det. Dels grundet min fødselsdag, der, inden børn, var et af højdepunkterne, men helt klart også fordi april for alvor er måneden, som varsler, at foråret er kommet.

Dagene bliver længere, fuglefløjt kan atter høres, og vi hungrer alle efter mere af den varme, som vi begyndende kan mærke på kinderne, når vi bevæger os udenfor. Det kan godt være, at alt ikke er, som det plejer i disse dage, men forårssolen på vores ansigter, den kan ingen virus tage fra os, vel?

Derma Sun

Vi har opgivet en stor del af vores frihed, med god grund, og derfor er de små ture ude i den friske luft mere værdsatte end nogensinde før. Samtidig har vi ramt de mest solrige uger i flere år. What are the odds?

Det bringer mig til dagens emne, for vidste du godt, at forårssolen kan være lige så stærk og skadelig, som solen kan være det på en højsommerdag i juli måned? Og husker du solcremen af den grund? Jeg skal i hvert fald selv huske på den gode solrutine, nu hvor mit ansigt gerne nyder solen lidt ekstra de her dage.

Derma Sun

En milepæl i min enkeltmandsvirksomhed 

Og i forbindelse med den gode solrutine er jeg så forbandet stolt over at kunne fortælle, at jeg kan kalde mig 2020 ambassadør for Derma, som er et dansk brand, jeg synes gør det exceptionelt godt. Her er der ingen hokus pokus eller tomme løfter, men derimod udelukkende ærlighed og rene ingredienser. 

Derma var den første komplette hudplejeserie i Danmark certificeret med Svanemærket og Astma-Allergi Danmarks ‘Blå Krans’ (nu Asthma-Allergy Nordic). Efterfølgende er AllergyCertified kommet til, samt Ecocert/Cosmos på udvalgte produkter og Vegan Society på langt de fleste, hvilket jeg synes er ret sigende for deres ambitioner. De er budgetvenlige, tilgængelige for alle og udvikler sig i takt med, at forbrugerne efterspørger noget nyt. 

Derma Sun

Det er altså for dig, der aktivt vælger parfumestoffer, farvestoffer og unødig kemi fra, men i den grad også for dig, der sætter en ære i at vælge miljøet og vores fælles fremtid til. 

Psst … få en håndfuld vigtige solråd længere nede i indlægget. Punkt. nr. 1 gjorde mig i den grad klogere

Det var i kraft af vores gode samarbejde tilbage i 2019 (sidste år fandt det sted i skønne Rom.. åh, hvor jeg savner min fars hotel i disse tider), at jeg for alvor fik kendskab til, hvad Derma står for og faktisk kan. I den anledning fik jeg for 4 måneder siden en idé. Jeg var og er nemlig slet ikke færdig med Derma og VILLE simpelthen samarbejde med dem igen og helst kun dem, da jeg ikke kunne komme i tanke om en bedre samarbejdspartner.

Første møde fandt sted i december, og siden da har vi været frem og tilbage, brainstormet, haft tænkepauser, været i krise over Covid-19, for til sidst at finde ud af, at vi var og er det perfekte match. Dermas gode værdier kombineret med min begejstring for hudpleje og velvære, der gør en forskel. For mig (og heldigvis også for Derma) giver ambassadørskabet her altså bare super god mening.

Derma Sun
Derma Sun

Jeg vil have fingrene helt nede i processen. Fra første idé til produkterne står på de danske hylder

Jeg skal på dagsbesøg på fabrikken oppe nær Randers, når vi igen må bevæge os frit, da jeg gerne vil dykke ned i hele processen. Fra udvikling af produkt, til det står på hylderne. Vi er også blevet enige om at afholde et læserevent i løbet af sommeren, hvor jeg selvfølgelig håber at se DIG på den anden side af skærmen. Ej, det bliver så godt altså!

Idéerne er mange, og jeg glæder mig til et 2020, hvor vi skal udfordre hinanden, gøre op med gængse skønhedsidealer og dele brugbare og overskuelige tips, som du kan tage med dig, og vi starter således allerede her med forårssolen og den gode solpleje.

Derma Sun

Og hermed et par fif til den gode rutine, nu hvor forårssolen står højt på himlen

Selvom det måske ikke føles varmt udenfor, så kan du sagtens stadig få dig en solskoldning, når forårssolen skinner. Derfor skal vi gerne bruge solbeskyttelse allerede nu. Midt på dagen er UV-indekset ofte over 4, og det er ret højt.

Er faktor 15 nok? 

Det evige spørgsmål om faktor. Hvor høj? Hvor lav? Skyggehygge er altid en god idé, uanset årstid, men det kan være svært at blive i skyggen, når vi går tur eller bare er hungrende efter solens stråler, og er faktor 15 så overhovedet tilstrækkeligt? Kræftens Bekæmpelse har svaret: Holder du ferie i Danmark, så er faktor 15, for langt de fleste danskere, nok. 

Man anbefaler at undlade at bruge en højere faktor end nødvendigt. Fordi jo højere faktor, jo flere solfiltre er der nemlig i din solcreme, og selvom Dermas solprodukter er skånsomme, så er der er ikke nogen grund til at udsætte din krop for mere kemi end højst nødvendigt, med mindre du har særlig følsom hud eller nemt bliver rød.

Rejser du derimod mod sydligere himmelstrøg, er UV-indekset højere end herhjemme, og så anbefales det, at man bruger en højere faktor, enten faktor 30 eller 50 for bedre at imødegå de højere UV-indeks. 

Derma Sun

Hvilken solpleje sværger jeg til? 

Som sagt er det ikke tilfældigt, at jeg spurgte Derma om et samarbejde, da jeg er glad for netop deres produkter. Og i forhold til solpleje er jeg særligt blevet glad for Derma Sollotion SPF 15, som står i skabet herhjemme klar til brug. Den er også allerede smurt på et par gange i løbet af de sidste par uger. Den er tilmed kåret Bedst i test af Forbrugerrådet TÆNK i 2019, er vandfast og beskytter optimalt mod både de skadelige UVA- og UVB-stråler. 

Jeg har også Derma Ansigtssolcreme SPF 15 stående på hylden, som vandt AllergyAward i 2016 i kategorien Årets bedste hudvenlige produkt til kvinder. Den er særdeles god under makeup, da den ikke fedter, ligesom at den indeholder Aloe vera og E-vitamin, hvilket gør huden smidig og fløjlsblød.

Det kan være lidt svært at vise på billeder, men smut over på mine stories, hvor jeg deler et par videoer af mængden, og hvordan sådan et solritual tager sig ud hos mig. Jeg tager nemlig solcreme på hver morgen, når UV-indekset kræver det, i forbindelse med resten af min ansigtsrutine. 

Derma Sun

Alt det ekstra (og nu også vegansk certificeret)

Jeg holder som regel min solrutine ret simpel på denne årstid, men når varmegraderne for alvor stiger, så elsker jeg også at bruge sololien og Dermas geniale sollotion roll-on, til når det skal gå stærkt. Derma lancerede den sidste år – både i en voksenversion og en til børn med stor succes.

Alle Dermas solplejeprodukter er som sagt svanemærkede og koral- og havvenlige, og nu også vegansk certificerede til dig, der går op i miljø, bæredygtighed og dyrevelfærd. Det med koraler er der en nærmere forklaring på her

Husk også altid de klassiske solråd: skygge, solhat, solcreme og siesta. Så er du godt på vej.

Derma Sun

Prisvinderpakke til dig

Hold nu fast! Derma har sammensat en PRISVINDERPAKKE med deres tre prisvindende solprodukter, så du er dækket ind til den danske sommer. Lige nu sparer du hele 40 % på pakken, og får altså dækket dit solbehov til en virkelig god pris. Du kan klikke pakken hjem her

Hvis du vil have fri fragt oveni, skal du blot handle for minimum 220 kr., og da prisen på prisvinderpakken allerede er så god, kan jeg anbefale at klikke lidt rundt hos Derma, så du får den gratis porto med.

Således er mit årssamarbejde med Derma skudt igang! Jeg håber, at I finder indlægget her hjælpsomt, og ellers kan I glæde jer til flere fif og tips på mine kanaler året ud.

Ha’ en dejlig påske fyldt med gode stunder og den dejlige sol (i begrænsede mængder selvfølgelig)

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments