Skønhedstips i december

Skønhedstips

Fremadrettet gerne afslutte hver måned med at vise jer mine skønhedstips og favoritter netop nu. Nogle er gengangere og andre er nyankomne.

Personligt elsker jeg selv, at se hvad andre er ekstra glade for netop nu. Det er på den måde, jeg bliver bekendt med spændende produktnyheder eller skønhedstips, der passer til mine behov.

December favoritter og skønhedstips

Decemeber måned bærer præg af nogle få men gode kvalitetsprodukter til hud og hår. Der har der også både sneget sig nogle nye guldsmykker ind og min nye yndlings plakat.

Skønhedstips

Bioeffect Volcanic Exfoliator = Jeg har været fan af Bioeffect så længe, jeg kan huske. Især deres EFG Serum gør en kæmpe forskel for min hud. Dog er deres exfoliator ny for mig. Det fungerer som en eksfolierende ansigtsscrub med mikrokrystallinsk vulkanaske fra Island. Modsat mange andre scrubs, fjerner den nænsomt de døde hudceller og efterladen huden blød, ensartet og med den fineste glød.

Aveda Thickening Tonic = Et produkt, jeg har brugt i nogle år nu. Selvom jeg af natur har bølger i mit hår, kan det have tendens til at blive fladt i toppen. Avedas Thickening Tonic giver fylde og volume til hele håret. Det bedste er, at det bliver SÅ nemt at arbejde med. Man sprayer det bare ind i håndklædetørt hår fra hovedbunden til spidserne, og føntørrer det derefter. Generelt er jeg fan af hele Avedas univers, da ingredienserne primært er naturlige.

Exuviance Skinrise Biotonic = Måske decembers største overraskelske. De her “pads” har nemlig fjernet de begyndende knopper, jeg begyndte at se jer i starten af måneden – højst sandsynligt pga. en mindre god kost og stress.

Pakken indeholder 30 pads og opkvikker straks huden. Den bliver glat, fast, gennemfugtet og strålende, og fjerner effektivt knopper og andre ujævnheder. Jeg ved ikke helt, hvad jeg gør, når jeg løber tør. Jeg er blevet utrolig afhængig og er generelt virkelig overrasket over, hvor effektivt Exuviance er.

Skønhedstips

Kiehl’s Apothecary Preparations = Jeg ved, jeg har vist der herinde før, men det er GENIALT. Tænk at man nu kan få skræddersyet ansigtsserum baseret på de behov man har. Min serum er mixet således den arbejder med huden struktur og fjerner pigmentpletter. Den kan fåes hos Kiehl’s standen i Magasin.

Instant Effects Instant Eye = Hvis du, ligesom mig, har tendens til begyndende linjer og poser under øjnene om morgenen, så har jeg fundet løsningen. Instant Effects Instant Eye påføres om morgenen og forynger straks det sarte øjenområde. Huden bliver efter 15 minutter mere fast og smidig, og de fine linjer udviskes. Det er virkelig et instant produkt, hvor resultaterne ses efter kort tid.

Pernille Corydon guldsmykker = Jeg elsker guldsmykker lige så højt som jeg elsker sølv, og skifter gerne mellem de to. For tiden går jeg udelukkende med mine Pernille Corydon smykker.

Skønhedstips

XELLENCE Nutri Moist Lip Conditioner = Et forholdsvis nyt dansk hudplejemærke, jeg lærte at kende i 2016. De står bag en masse lækre olie og cremer, men især deres lip conditioner har jeg fået øjnene op for i december. Jeg er nemlig utrolig kritisk med læbepomoder. Det skal være effektivt, fugte i lang tid og ikke mindst indeholde så naturlige ingredienser som muligt.

Sard Kopenhagen White Musk deodorant = En virkelig effektiv deodorant uden aluminium, som jeg har brugt længe. Det er dog lige gået op for mig, at den ikke er så “grøn”, som jeg troede den var. Hvis I kender til en 100 % naturlig og effektiv deodorant uden parfume, må I endelig tippe mig.

Maria Nila Dry Shampoo = Verdens bedste tørshampoo! Den løfter håret og fjerner alle tegn på fedtet hår – dog uden det bliver pudret eller stift at se på. Maria Nila er både vegansk og effektivt, og jeg elsker alt fra deres produktlinje. At det samtidigt er smukt at se på ude på badeværelset, er bare skønt.

Skyplakat fra Desenio = I forbindelse med det her blogindlæg, hvor jeg viste vores hjem frem, fik jeg også den fineste skyplakat, som står på vores badeværelse. Den emmer af ro og drømme. Jeg er fuldstændig forgabt i den.

Hvilke skønhedstips og favoritter, er I særlige glade for lige nu?

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments