10 PRAGTFULDE boligfund under 400 kr.

10 PRAGTFULDE boligfund under 400 kr. 1

Nå, men hvordan bruger du så din lørdag aften?“… “Jo, nu skal du høre..“..

Jeg ELSKER at vindueshoppe. Især på den virtuelle måde, hvor jeg lægger ting i indkøbskurven eller bogmærker til senere. Ikke fordi jeg har tænkt mig at købe ALT, jeg forelsker mig i, men fordi det inspirerer mig. Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg faktisk nyder det. Især hvis jeg samtidigt har et glas vin i hånden.

Nu hvor jeg alligevel bruger så meget tid på at gemme mine online favoritter, kunne det muligvis være ganske hyggeligt at dele ud af de collager, jeg alligevel sammensætter for min egen skyld. I dag er det så endda med fokus på pragtfulde boligfund til under 400 kr.

Jeg ved godt flere af jer har ytret, at I savner min normale blogrytme, og det tager jeg til mig. Der sker dog ting i privaten, som jeg holder lidt igen med at dele (ikke på hjemmefronten.. her er alt godt), og i mellemtiden, og indtil jeg har lyst til at fortælle mere, deler jeg mere ud af det lette. Hvad end det er boligfund, inspiration, gode tips eller hverdagstanker.

10 FINE boligfund på budget

Jeg har søgt nettet tynd for mine boligfavoritter og samlet dem i ovenstående collage. Den ene ting bor her faktisk allerede og en anden er på vej med posten.

1. Det gule stel fra ZARA Home er vanvittigt pænt. Det leder tankerne hen på Amalfikysten, sommer og baggårdsrestauranter. Det vil passe perfekt herhjem. Du finder tallerkenen (og resten af stellet) HER.

2. Den lille vase fra Studio Arhoj kan bruges til alt. Enten blyanter, kuglepenne, makeuppensler eller hvad man nu har liggende løst rundt omkring. Find den HER.

3. Sengetøjet med tern har jeg forelsket mig hovedkuls i. Jeg ved dog ikke hvordan kvaliteten er på H&M’s sengetøj? Gør du? Du finder det i hvert fald HER.

4. Det aflange tæppe skal ligge i vores stue – lige under gymnastikringene, så børnene står godt fast i deres leg. At det samtidigt er smukt at se på er blot et ekstra plus. Find det HER.

5. Kunstbogen jeg vil ELSKE at have liggende fremme på sofabordet. Find den HER.

6. Det her billede kombineret med den røde ramme hænger allerede på vores billedvæg, men jeg tog det alligevel med i collagen, da jeg elsker det beige op mod det røde. Find både plakat og ramme HER.

7. Jeg er meget glad for de få duftlys, jeg allerede ejer, og det her vil passe lige ind på badeværelset. Et lille hjemmespa om man vil. Find det HER.

8. Den gule vase er muligvis en af de pæneste, jeg har set. Generelt har jeg noget med gult (og blåt) for tiden. Måske er det foråret? Du finder den i hvert fald HER.

9. Puden er måske lidt flippet efter min mening, men alligevel vanvittig cool. Find den HER.

10. Skålen har jeg haft kig på længe. Jeg venter bare på den ikke længere er udsolgt. Find den HER.

Hvad drømmer du om? Har ovenstående collage inspireret til et par ønsker til ønskelisten?

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

1 Comment
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments